Ud med rutinen og ind med en mere moderne ledelse, der har blik for at styrke kerneområderne og skruer lidt ned for de årelange prestigeprojekter. Konsensus er godt, men nu er der brug for forandring – uden at det fører til revolutioner eller dårligt samarbejde, lyder det fra Venstres borgmesterkandidat.
– Jeg kommer med en mere moderne politisk ledelse, og jeg kommer med en frisk føling med alt det, der sker ude i samfundet, og det er der brug for i Fredensborg Kommune, siger Mie Stattau, der synes, at borgmesteren har kørt tingene på rutinen de seneste fire år uden det nødvendige engagement og fornyelse, og derfor vil hun gerne sætte sig for bordenden og få løst nogle af de opgaver, der presser sig på inden for velfærd, erhvervspolitik og byudvikling.
Hun anerkender, at pragmatisme og konsensus har givet kommunen en god udvikling igennem 16 år, men med en ny borgerlig borgmester ser hun muligheder for at se på de store politiske beslutninger med friske øjne og en ny type ledelse, der kan forplante sig ned igennem organisationen.
Jeg gerne vil sætte et hold baseret på kvalifikationer og ikke hvad der forhandles en sen aften
– Det handler ikke så meget om køn, men mere om alder og etnicitet, diversitet i ledelsen helt generelt, hvor jeg ser muligheder for at skabe en ny og mere moderne ledelseskultur, forklarer Mie Stattau, der er teamleder i IDA Forsikring.
– Og det er ikke den administrative ledelse, jeg taler om, men den politiske, hvor jeg gerne vil sætte et hold baseret på kvalifikationer og ikke hvad der forhandles en sen aften mellem partierne og med fordeling af posterne, der giver penge, uddyber hun.
Ryk investeringerne op i bymidten
Venstres spidskandidat har særligt kig på de store udviklingsprojekter i kommunen, som Mie Stattau kalder prestigeprojekter, og der er som sådan ikke noget i vejen med at tænke stort – man skal blot nå i mål med projekterne, og her er der i hendes øjne brug for en skarpere styring.
Desuden skal der reduceres i planerne, så der reelt er ressourcer til at gennemføre dem, for ellers fjerner det for meget fokus på at løse kerneopgaverne, fastslår hun.
– Vi er glade for, at vi med budgetforliget har besluttet at kigge på projektet med Den Grønne Slotsby, som vi gerne vil mere i mål med, men vi mener, at tiden er løbet fra det projekt, der blev vedtaget for 12 år siden. Vi mener, at det vil være mere fremsynet at fremrykke nogle af de investeringer, der er planlagt i selve bymidten, siger hun og tilføjer, at borgerne og erhvervsdrivende naturligvis skal inddrages i det spørgsmål, inden der tages yderligere beslutninger.
Men har Venstre ikke et medansvar for, at netop byudviklingsprojekterne er vokset i omfang? I sin tid var Venstre det første parti til at foreslå, at byrådet skulle se en fornyelse af Nivås bymidte i et helhedsperspektiv med både skole og bibliotek, og dermed vokser tingene jo i omfang.
Ja, lyder det fra Mie Stattau – der er blot forskel på at være med til at sætte tingene i gang og sidde for bordenden og have ansvaret for at koordinere de store projekter, og her er Venstres synspunkt, at der skal være en skarpere styring af de store projekter med større blik for, at kerneopgaverne skal løses.
Kortere vej fra ide til et færdig resultat
De vedtagne projekter skal i mål og må ikke ende som lapperier, når der ikke er penge til det hele.
Desværre har man set netop det med fx købet af det gamle posthus i Humlebæk for at omdanne det til bibliotek, og med planen fra 2018 for Nivå Havn og Strandpark, der også har vist sig svær at forløse, og det er i Mie Stattaus øjne et borgmesteransvar at kunne styre de store projekter.
Vi skal tiltrække flere arbejdspladser, og have flere arbejdspladser ind i bymidterne. Det vil være godt for både balancen i familielivet
I stedet for at satse på de meget store projekter, der kører over mange år, ønsker Venstre et skarpere fokus på udvikling af bymidter og erhvervsområder på den korte bane, og det er ikke kun bundet til arbejdet i ét politisk udvalg.
– Fredensborg skal være mere end pendlerkommune. Vi skal tiltrække flere arbejdspladser, og have flere arbejdspladser ind i bymidterne. Det vil være godt for både balancen i familielivet, og det vil give en besparelse i CO2-aftrykket, hvis vi kører mindre for at komme på arbejde, siger Mie Stattau og uddyber:
– Vi skal ikke være som Hillerød, men vi skal lykkes bedre med at finde steder til erhverv. Der har været et for stort fokus på boliger, og vi skal sørge for at fastholde de erhvervsvirksomheder, som vi har i kommunen.
Indsatsen rækker ud over det arbejde, som Venstre allerede har gjort i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, hvor Lars Søndergaard (V) har siddet som formand i mange år, og det fokus vil Mie Stattau trække med ind på borgmesterkontoret, hvis vælgerne sender hende ind på den post.
Liberalt afsæt, bredt samarbejde og nye rutiner
På en række punkter vil der ikke komme de store forandringer med Mie Stattau som borgmester, for hun vil stadig lægge op til bredt samarbejde om fx tolærerordninger i skolerne og en sikring af en sund økonomi, således at kassebeholdningen ikke kommer helt i bund.
Her havde Venstre helst set, at kassebeholdningen blev styrket yderligere i de kommende år, men pengene til det skal ikke tages ved at hæve byggesagsgebyret, som partier på venstrefløjen foreslår.
Familiepolitikken er rundet af partiets fokus på dagpleje, gode muligheder for hjemmepasning og attraktive vilkår for private aktører, så familierne i kommunen får større valgfrihed til at vælge den pasningsform, der passer til deres behov.
At hun ikke fremhæver ældrepolitikken skyldes ikke manglende ambitioner, blot at det hører under partiets fokus på kerneydelser og en mere moderne ledelse, og hvor Socialdemokratiet går til valg på at være ”det sikre valg”, er Venstres motto fornyelse.
– Når man har siddet i den samme position i mange år, bliver tingene let håndteret rutinemæssigt, og det er derfor, at vi siger ”Ud med rutinen”, fortsætter hun og understreger, at det langt fra er det samme som at satse hele butikken på et usikkert kort.
– Man kan sige, at jeg selv har siddet i byrådet i otte år, og nu er jeg lært op og kan håndværket, og jeg kommer med nogle andre input, end når man har siddet i byrådet i 40 år.
Det første år 100 dage skal der ryddes op
Hvis Mie Stattau bliver borgmester, bliver hun den første kvinde på posten i lokalområdet, siden Karen Møller (S) var borgmester i den tidligere Karlebo Kommune fra 1970-1973 – altså i over 50 år.
Hvad vil hun gøre i sine første 100 dage?
– Det bliver at få kigget på alle projekterne og finde ud af, hvad der er realistisk at gennemføre og hvad der ikke er, og derefter få forberedt budgetforhandlingerne efter sommerferien, så vi mere klart kan sige, hvilke projekter, som vi har råd til – og få kanaliseret flere midler ud til kerneområderne, lyder det uden tøven fra Mie Stattau.
Ny serie – mød partiernes spidskandidater
- I en ny serie præsenterer TjekFredensborg de spidskandidater, der stiller op til byrådet i Fredensborg Kommune. De får mulighed for at fortælle om deres politiske visioner, og de får lidt modspil, men formålet er først og fremmest at lytte til, hvad de vil politisk. Derefter er debatten fri, og tirsdag den 18. november sætter vælgerne deres kryds.
- Mie Stattau er 50 år, bor i Humlebæk og er gift med Peter Stattau Jakobsen og har to voksne børn. Hun arbejder som Teamleder i IDA Forsikring og har en diplomuddannelse i Ledelse.
- Hun blev valgt til byrådet i 2017 og har siden foråret 2024 været spidskandidat for Venstre i Fredensborg Kommune, hvor hun tog over efter Lars Søndergaard (V). Han har været spidskandidat for Venstre siden Olav Aaen (V) trådte tilbage som borgmester i 2009, hvor Thomas Lykke Pedersen (S) blev borgmester. I en kort periode fra 2012 til 2016 var Thomas Elgaard Larsen dog Venstres spidskandidat.
- Venstre er i et teknisk valgforbund med alle de borgerlige partier, der tæller Konservative, DF; Liberal Alliance, Fredensborg SocialKonservative og Kristendemokraterne.
Tænk på, hvordan vi bedst kan glædes over verden om 10 år. Ud fra det vil hun lave politik
Kristendemokraternes spidskandidat Cæcilia Nilsson kommer udefra med friske ideer, hvor fokus er frisættelse af medarbejdernes viden og tidsforbrug – men samtidig med skarpe krav til, at de bruger ny teknologi effektivt.
