14. november 2025

Mindeord: Finn “Skomager” var en af klubbens bedste angribere

Ved Finn Larsens dødsfald skriver Bo Hilsted disse mindeord

Share

Tirsdag i denne uge fik Finn Larsen, Humlebæk, bort i en alder af 90 år. Finn ”Skomager”, navnet efter faderen Carl Skomager, der virkelig var skomager, vil nok primært blive husket som en af Humlebæk Boldklubs allerbedste angribere.

Han huserede primært i Mellemrækken i slutningen af 50’erne og i Boldklubbens første storhedstid i starten af 60’erne i Sjællandsserien. Hans talent var så åbenlyst, at københavnerklubber fra landets bedste række kontaktede ham, men Finn var og forblev en ægte Humlebækker og kunne ikke lokkes væk fra klub og kammerater.

Annoncer

Finn, der var karakteriseret af udpræget ydmyghed og hjælpsomhed, nåede at få klubrekorden på hele 407 kampe, og var desuden medlem af bestyrelsen og diverse udvalg og altid klar med en hjælpende hånd.

Æret være hans minde.

Skriv et mindeord om et liv, der er forbi

  • Ethvert menneske fortjener et mindeord. Det er liv og virketrang, der fortjener at blive mindet med få eller mange ord. Indsend mindeord og et billede til redaktionen@tjekfredensborg.dk
Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder