I mange år lå denne pompøse, fabelagtige ejendom på det sted, hvor Sølystparken nu ligger i Nivå. Ejendommen blev revet ned i 1976, året efter at bygningens sidste beboer, enkefru Gudrun Nielsen var død i en alder af næsten 100 år.
Med til historien hører, at bygningen blev opført i 1885 af ejeren af Sølyst Teglværk, der i de år var en hård forretningsmand og fik bøder for ikke at overholde den nye lovgivning, der skulle modvirke børnearbejde. Da han døde i en forholdsvis ung alder, overtog enken ansvaret, og teglværket kom i mønstergyldig orden, som det fremgår af en artikel på Wikipedia.
Artiklen på Wikipedia er for størstedelen baseret på en særdeles glimrende bog, som Gert Brask skrev i begyndelsen af 80’erne og fik udgivet af Karlebo Lokalhistoriske Forening. Gert Brask besøgte ejendommen op til nedrivningen i slutningen af 1970’erne og skrev medrivende om ejendommens historie i bogen ”En teglværkshistorie – Sølyst i Nivå”
Store bøder for børnearbejde
Sølyst Teglværk opstod på arealer, som Nivaagaard Teglværk frasolgte i 1850’erne, og Fritz Hansen Friedrichsen overtog teglværket i 1866 efter en periode som forvalter.
Efter at have brugt tysk arbejdskraft op til krigen mod tyskerne i 1864, kiggede teglværksejeren mod Sverige, og derfra kom mange arbejdere – herunder også hårdtarbejdende børn.
I 1873 vedtog Rigsdagen den såkaldte fabrikslov, der forbød at børn under 10 år måtte arbejde, og der var også begrænsninger for de 10-18-årige. Imidlertid fastholdt Fritz Hansen Friedrichsen i mange år, at han ikke drev en fabrik, men at der var tale om friluftsarbejde afhængig af vejret – og så nyttede det ikke noget, at unge ikke måtte arbejde længe, når der var brug for det.
Først efter retsmøder og bøder af en anseelig størrelse i 1885 blev der ændret på arbejdstiderne, fremgår det af artiklen på Wikipedia.
99-årig kvinde omgivet af italiensk renæssance
Den korte historie er, at hovedbygningen til Sølyst Teglværk blev opført i netop 1885 af arkiteten Ferdinand Vilhelm Jensen efter inspiration fra italiensk renæssance, men bygningen blev aldrig værdsat af lokalsamfundet.
Teglværksejer Friedrichsen døde i 1890, enken Guntha Marie overtog teglværket i en årrække med ordnede forhold indtil 1896, hvor den 25-årige Heinrich Friedrichsen overtog værket og fortsatte den retskafne linje.
Tre år senere giftede han sig med den 22-årige Gudrun Nielsen, der som 16-årig var kommet til Sølyst for at lære husholdning. Heinrich Friedrichsen døde også tidligt – han blev 59 år gammel og havde på det tidspunkt solgt teglværket til Faxe Kalkbrud.
Enken Gudrun Nielsen flyttede efter en periode i København tilbage i hovedbygningen, hvor hun boede indtil 1975, hvor hun i en alder af næsten 100 år flyttede på Brønsholmdal plejehjem og døde i 1976.
På det tidspunkt skød parcelhusene op omkring Sølyst Teglværks hovedbygning, der i 1976 blev revet ned.
På den anden side af vejen var der teglværksdrift i en del år, indtil området mellem den gamle, nu nedrevne hovedbygning og den nye strandvej kom til at ligge som forladt industri.
Fakta
Ugens godnathistorie er tænkt som lokalhistorisk læsestof, der giver et lille smil på læben og slutter dagen med den pointe, at der sker nye ting hver eneste dag – men meget er tematisk det samme. Og ja, de små artikler kan også læses til morgenkaffen…
Fredensborg Arkiverne ligger i den nordlige del af rådhuset i Kokkedal og udgør en enestående lokalhistorisk samling. Materialet til denne artikel er fundet på arkivet, der kan kontaktes via telefon 72 56 33 33 eller arkiverne@fredensborg.dk
Der er altid en god historie at finde på en campingplads…
Så en dag spurgte Frisko-Ismanden, der kom med is til mig i forretningen, om ikke det lige var noget for mig at blive bestyrer på Nivå Campingplads…
