Hvad er værre for motivationen og fagligheden end at blive pålagt en fælles beslutning, der slet ikke giver mening i en lokal kontekst? Der findes næppe noget værre, mener Helle Abild Hansen, der er spidskandidat for Liberal Alliance.
Hun og partiet går til valg på at styrke kernevelfærden og fjerne nogle af de fælles initiativer og regler, der i hendes og partiets øjne reelt set er demotiverende og udgør et ekstra dyrt og bureaukratisk lag. En del af partiets politik handler om at sikre prioritering af kernevelfærden og valgfrihed for den enkelte borger, imens en anden del handler om, at politikerne og den centrale forvaltning skal blande sig i færre ting for i stedet at tro på, at faglighed og lokalt lederskab er bedst til effektivt at løse opgaverne.
– For os handler det om friheden til at træffe sine egne valg, og for børnefamilierne er det fx bedre muligheder for fx at vælge hjemmepasning, hvis den løsning er bedst for familierne. Vi ved, at de første år af et barns liv er med til at definere, hvordan barnet klarer sig senere i livet.
– Derfor skal vi som kommune sikre, at forældrene har mulighederne for at skabe tryghed og trivsel i den periode – uanset om de vælger hjemmepasning eller daginstitution. Hvis de vælger at deres børn skal i et dagtilbud, skal de være helt trygge ved, at kvaliteten er god og at der er tid til omsorg, nærvær og relationer, siger Helle Abild Hansen og tilføjer, at det også handler om at frisætte pædagoger og ledere for meget af det bureaukratiske arbejde.
Unødvendige beslutninger fører til afmagt
Hun understreger, at lovgivningen skal holdes, men alt hvad der derudover er pålagt institutionerne af papirarbejde og dokumentation skal reduceres, ikke fordi det ikke må laves, men fordi det skal være op til de enkelte institutioner, personalet og ledelsen at vurdere, hvad der er relevant for børnene i den kontekst, der er lokalt.
I de seneste år, hvor hun ikke har siddet i byrådet, har hun set flere eksempler på politiske beslutninger, som i hendes øjne er bedre løst lokalt, og dermed bevæger hun sig ind på skoleområdet, hvor Liberal Alliance har de samme synspunkter: Ud med handlekraften lokalt, fordi det er ude lokalt, at forældre, fagfolk og ledelse ved, hvad der er brug for.
Hvis andre allerede har taget beslutningerne for en, ved vi jo godt, at det ikke motiverer hverken personale, ledelse eller forældrebestyrelserne
– Den fælles politik for brug af mobiltelefoner er et godt eksempel på, at skolerne allerede havde styr på tingene. Man kunne læse det af høringssvarene, og der var ingen grund til at lave fælles regler. Af det følger blot afmagt og manglende ejerskab, og det samme går igen med de ekstra penge på budgettet til co-teaching, påpeger Helle Abild Hansen og henviser til de tre millioner kroner årligt, der er afsat til skolerne i fire bysamfund.
Co-teaching kan være godt på nogle skoler, hvor det på andre skoler kan være andre indsatser, der bedst understøtter lærere og elever, påpeger hun. Tænk nu hvis de enkelte skoler havde en bedre måde at bruge pengene på, fordi der lokalt er et andet behov?
– Hvis andre allerede har taget beslutningerne for en, ved vi jo godt, at det ikke motiverer hverken personale, ledelse eller forældrebestyrelserne, lyder budskabet fra spidskandidaten for Liberal Alliance, der overfører samme holdninger til ældreområdet.
– Jeg mener også, at det er et område med mange selvopfundne regler og dokumenter, der skal udfyldes. Men det er først og fremmest et fagområde, der som daginstitutioner og skoler, er båret af relationer mellem borgerne og medarbejderne, og derfor gælder det samme som på børne- og skoleområdet – at der skal tages flere beslutninger lokalt og skabes større valgfrihed for borgerne, uddyber hun og tilføjer, at hun vil kæmpe for at styrke den valgfrihed.
Lad os blive enige om, hvad der er kerneopgaverne
Og hvordan så det? Jo, det handler fx om at vejlede om de muligheder, der er. Når kommunen på sin hjemmeside fortæller om kommunale institutioner, skal der også være informationer om, hvordan man selv kan etablere en institution. Ikke som konsulentbistand, men som informativt materiale om de regler, der gælder.
Et andet af de vigtigste budskaber fra Liberal Alliance er, at politikerne skal sørge for at gøre det, som de lover. Der er alt for mange planer, der ikke bliver til noget – fx den store plan for Nivå Havn og Strandpark, der blev vedtaget i 2018 med visioner for over 70 millioner kroner, selvom ingen af pengene dengang var på budgettet – og de kom heller ikke på budgettet.
Når jeg kører rundt derude på vejene, har jeg en helt anden oplevelse af manglende vedligeholdelse
Nu er planen gammel og svær at tage frem. Asfalt er også noget, der optager Liberal Alliance, og partiet mener langt fra, at funktionsaftalen med Colas har sikret et hæderligt niveau ude i virkeligheden, selvom søjediagrammerne med middelværdier for de såkaldte skadespoint ser pæne ud.
– Det forstår jeg bare ikke, når jeg kører rundt derude på vejene og har en helt anden oplevelse af manglende vedligeholdelse, siger Helle Abild Hansen.
Hun mener helt grundlæggende, at byrådet skal sætte sig sammen og bruge rigtig lang tid på at diskutere den kvalitet, der skal være på kerneområderne. De allervigtigste velfærdsområder, og når den kvalitet er sikret, må partierne kigge på, hvad der så i øvrigt er brug for.
Nej til udlån af kommunale ladcykler
Da Helle Abild Hansen selv sad i byrådet frem til 2017 og derefter blev afløst af Charlotte Bie frem til 2021, blev partiet ofte kritiseret for ikke at kunne pege på de besparelser, der skulle til for at løfte kernevelfærden.
Her ryster Helle Abild på hovedet. Det kunne partiet godt, mener hun, men hvad skal spares væk?
Alt for mange ting bliver faciliteret af kommunale medarbejdere, hvor det i stedet bør være op til det enkelte menneske at tage ansvar
– I øjeblikket kan man låne en elektrisk ladcykel på rådhuset i en periode. Hvorfor det? Er det en kommunal opgave? Hvis man vil have en elcykel, må man selv betale. De penge kan vi spare, fordi folk har selv et ansvar, hvis de vil bruge bilen mindre eller ændre adfærd, siger hun.
Et andet eksempel, som hun fremhæver, er et tilbud om at gøre skovturen lidt mere spændende og låne udstyr på rådhuset.
Der er en række eksempler på kommunale initiativer, som er langt fra kerneopgaven, påpeger hun tilføjer, at udover at man bruger penge på det, så bruger man også mange medarbejderressourcer med det resultat, at der er færre ressourcer til kerneopgaverne: børn, ældre og udsatte.
– Alt for mange ting bliver faciliteret af kommunale medarbejdere, hvor det i stedet bør være op til det enkelte menneske at tage ansvar, argumenterer Helle Abild.
Ved at skære ned på de tilbud, bliver der penge til at hjælpe de mennesker, der har større brug for hjælpen, og det hænger igen sammen med at lægge beslutningskraft ud til de medarbejdere og ledere, der er tæt på borgerne.
Er det nok penge, der kan frigives på den måde? Ja, det mener hun, for hun ser et dobbelt arbejde i den kommunale forvaltning, når fx skolebestyrelser og ledelser fastlægger en mobiltelefonpolitik ude lokalt, hvorefter politikerne beder forvaltningen om at lave en central politik, der skal i høring og vedtages – blot for at nævne et af eksemplerne.
Det er selvfølgelig nødvendigt at prioritere, men i Fredensborg Kommune er der rigtig meget ”Nice to have” og her syntes Liberal Alliance, at det er vigtigere at prioritere kernevelfærden.
Mærkesager først, poster bagefter
Liberal Alliance står godt i meningsmålingerne på landsplan med over 12 procent af stemmerne. For fire år siden stod partiet svagt og fik 2,3 procent af stemmerne lokalt med Charlotte Bie som spidskandidat.
Tilbage i 2017 fik partiet 6,2 procent af stemmerne, og dengang var Helle Abild Hansen også spidskandidat, men da partiet havde sideordnet opstilling, fik Charlotte Bie partiets eneste mandat, da hun fik flere personlige stemmer.
– Det vidste jeg godt dengang, og det var ikke en overraskelse. Men det personlige mandat eller de personlige poster har aldrig været afgørende for mig. Jeg kæmper for partiets mærkesager, og jeg kommer ikke til at sælge ud af dem, for at få fx en udvalgspost, siger Helle Abild Hansen.
Ny serie – mød partiernes spidskandidater
- I en ny serie præsenterer TjekFredensborg de spidskandidater, der stiller op til byrådet i Fredensborg Kommune. De får mulighed for at fortælle om deres politiske visioner, og de får lidt modspil, men formålet er først og fremmest at lytte til, hvad de vil politisk. Derefter er debatten fri, og tirsdag den 18. november sætter vælgerne deres kryds.
- Helle Abild Hansen er uddannet sygeplejerske og uddannede sig sideløbende med sit job som jurist. Siden 2003 har hun haft forskellige ledende stillinger som jurist og arbejdet med udsatte børn, unge og voksne, blandt andet som leder af gadejuristen Nu sidder hun som juridisk chefkonsulent i en kommunal familieafdeling.
- I årene 2013 til 2017 sad hun i byrådet for Liberal Alliance. Hun er opvokset i Risskov ved Aarhus og har siden 1992 boet i Nivå med sin mand. De har to voksne børn og et barnebarn.
- Liberal Alliance stiller med fem kandidater på sideordnet liste, hvor Helle Abild Hansen står øverst. Derefter kommer Morten Tranborg, Samuel Julian Zachariae, Thomas Elgaard Larsen og Madeleine Scanlon.
Han bor på plejehjem med sit livs kærlighed, får ideer og smager det, der ikke virker
Vi skal lade være med at tage fra de billigste bureauer, fordi vi for ofte får vikarer, der ikke kender vores beboere eller arbejdsgangene, siger Bjørn Svensson (EL) om kommunens brug af vikarer.
