14. november 2025

Hør om stjerner og legender i kvinders fodboldverden

Share

Tv-vært Tina Müller og kvindefodboldekspert Amalie Bremer kan lørdag den 8. november klokken 13-14.30 opleves på Humlebæk Bibliotek i et spændende foredrag om kvindefodboldens vilde historie og den eksplosive udvikling kvindefodbolden i øjeblikket oplever.

De to kvinder har i 2024 sammen udgivet bogen ’Kvindefodboldens stjerner og legender’, der blandt andet indeholder 50 portrætter af de største kvindelige fodboldstjerner gennem tiden, fortæller Fredensborg Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Annoncer

Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Fredensborg Bibliotekerne, Humlebæk Boldklub, Nivå-Kokkedal Fodboldklub og Get2Sport. Målgruppen er de unge og voksne fodboldinteresserede.

Tilmelding til foredraget koster 50 kroner for en almindelig billet, mens medlemmer af Biblioteksklubben kan nøjes med at betale 40 kroner. Begge typer billetter kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.

Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder