Fredensborg har ikke en pengekrise – vi har en strukturkrise. Når beslutninger skal køre slalom mellem seks led og tre møderækker, bliver hverdagens problemer ikke løst – de parkeres. Her er et nøgternt, men kærligt-vredt bud på, hvordan vi får mere velfærd for de samme penge – og hvorfor Præstemosevej kunne være blevet asfalteret 200 gange imens.
I forvaltningen er der vokset et velforgrenet krat af procedurer, projektgrupper og kontrolskemaer. Resultat: Det, der burde tage timer, tager uger. De holder møder om møderne, og skriver rapporter om rapporterne. Frontpersonalet? De bruger mere tid på tast end på borger, og har knapt råd til hverken mad på bordet eller tag over hovedet. Ikke af ond vilje – men fordi strukturen styrer adfærden.
Imens ledes kernevelfærden alt for ofte af folk uden reel driftsuddannelse. Dygtige generalister, måske – men at få hjemmepleje i mobil døgndrift med 6+ fag og hvor borgernes behov kan svinge fra time til time, til at spille, kræver håndværket driftsledelse. At presse den virkelighed ind i forvaltningsregi svarer til at blande olie og vand: det skiller langs kanterne – og borgerne mærker det.
Når kontrol og levering refererer til samme top, smuldrer retssikkerheden. Ansvaret bliver tåget, og “vi må hellere sige nej“ bliver standard, fordi basale økonomiske skel – som forskellen på omkostning og investering – forsvinder i Excel-dimsen. Sagsbehandling bliver et mål i sig selv, ikke vejen til løsning.
En bevist løsning er at flytte driften ud i selvstændige driftsselskaber med kompetente, professionelle bestyrelser og klare mål. Forvaltningen beholder myndighed, lovmedholdelighed og visitation – men ikke daglig drift.
Det giver 4 håndfaste gevinster:
- Styrket retssikkerhed
- Måling på resultater – funktionsevne i ældreplejen, børns trivsel, reel service i borgerservice.
- Kortere beslutningsveje – fra måneder til uger. Mindre dobbeltarbejde, færre fejl.
- Bedre arbejdsmiljø – nær ledelse, faglig dømmekraft og ansvar, der kan placeres.
Omtrent en tredjedel af kommunens budget går i dag til administration, kontrol og proces – det er over 1 mia. kr. om året. Heraf er mindst 10–15 % rent spild set fra borgerens stol. En beskeden effektivisering på 6–8 % ved at flytte drift til selskaber kan frigøre 200–250 mio. kr. årligt – uden at barbere serviceniveauet. Reinvesteres de øges serviceniveauet.
Tid er også penge: Når beslutninger ikke skal igennem seks led, frigøres arbejdstid svarende til 150–200 fuldtidsstillinger i ledelse/administration, som kan flyttes ud, hvor borgerne er.
De pengebeløb modsvarer ca udgiften for:
- At asfaltere hele Præstemosevej -200 gange! Behov – 1 gang / 25 år
- 850 pædagogiske assistenter
- 700 SOSUer (ca 50 % ssa & 50 % ssh)
- 600 pædagoger
- 150 lærere
Medarbejderbehovet er afhængigt af efterspørgsel, men da udbuddet er lavt, og kommunen lønmæssigt ligger i bund, så giver det en meget stor mulighed for at skrue på lønknapper mv, så vi fremover i hvert fald kommer på niveau med vores nabokommuner og undgår lovbrud.
En restrukturering af kernevelfærden ville virke, fordi:
- Driftskompetence kommer i top: Beslutninger træffes af ledere med relevant seriøs uddannelse i, og erfaring med, drift.
- Resultat > aktivitet: Vi belønner færre fejl, hurtigere sagsløsning og bedre selvhjulpenhed – ikke antallet af skemaer.
- Klar ejerskabslinje: Bestyrelsen ejer kvalitet, økonomi og sikkerhed. Forvaltningen fører tilsyn og sikrer borgernes retssikkerhed.
Hvis byrådskandidaterne har modet, kan Fredensborg de næste fire år nemt blive forbillede for moderne, effektiv og menneskelig velfærd.
Vi ved, at forebyggelse virker; medarbejderne vil levere; borgerne vil samarbejde. Næste skridt er derfor enkelt: Flyt driften i selskaber, mål på resultater og invester de frigjorte midler i mennesker.
Det er ikke pengene, vi mangler – det er strukturerne der fejler!
