14. november 2025

Folketingsmedlem glæder sig. Tunge udvalg giver politiske muskler

I det nye folketingsår har Louise Mehnke (S) fået plads i fire af Folketingets centrale udvalg.

Share

Efter den festlige åbning af folketinget i tirsdags står det nu klart, hvordan en del af folketingmedlemmet Louise Mehnkes arbejdsuger på Christiansborg kommer til at gå. Hun sidder inde som suppleant for Fie Hækkerup, der har orlov.

I det kommende folketingsår sidder Louise Mehnke med i Erhvervsudvalget, Retsudvalget, Skatteudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget, og særligt et af udvalgene ligger hende nært, fortæller hun i en pressemeddelelse.

Annoncer

– Jeg er både stolt og taknemmelig for den tillid, mit parti har vist mig. Det er tunge udvalg, og de giver politiske muskler – det betyder, at jeg kan være med dér, hvor beslutningerne træffes, udtaler hun og fortsætter om glæden ved at være i Miljø- og Fødeudvalget.

– Det handler om natur, drikkevand og grøn omstilling – alt det, der også fylder i hverdagen for os i Fredensborg,.

Desuden fortsætter hun i Ældreudvalget, hvor hun også i 2024-2025 var medlem og blandt andet satte fokus på bedre kost og ernæring til ældre.

Louise Mehnke er stadig kandidat til byrådet, hvor hun har været medlem siden kommunalvalget i 2017 og er formand for Social- og Sundhedsudvalget.

– Jeg vil have, at vi i Fredensborg kan mærke, at samarbejde virker – ikke bare på Christiansborg eller i byrådet, men i hverdagen, understreger hun i en afsluttende bemærkning.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder