Dette superaktuelle emne kan man høre mere om ved et foredrag, som afholdes onsdag den 5. november fra klokken 19.00 til 20.00 på Humlebæk Bibliotek forud for generalforsamlingen i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening.
Oplægsholder er Anders Højgård Petersen (Københavns Universitet), som er førsteforfatter på en række centrale rapporter, senest ’Mere, større og bedre natur i Danmark’. Med baggrund i rapporten vil Anders vise, hvor i landet mulighederne er størst, og hvordan områderne kan prioriteres ud deres vigtighed for biodiversiteten.
Anders vil også tale om, hvorfor store naturområder er så vigtige, og hvordan rapporten kan bidrage til en fornuftig implementering af den grønne trepart samt zoome ind på eksempler fra Nordsjælland og Fredensborg.
Fra cirka klokken 20.00 afholdes årsmøde i Danmarks Naturfredningsforening lokalafdelingen i Fredensborg. Alle er velkomne til af deltage, men kun medlemmer kan stemme ved valg til bestyrelsen.
Fakta
- Hvis du har lyst til at give en hånd med i DN er årsmødet en god lejlighed til at komme i gang.
- Man kan blive en del af bestyrelsen eller man kan arbejde med nogle aktiviteter, man har særlig interesse for.
- Kom til mødet for at høre mere eller kontakt formand Bent Kjær Hansen på telefon 27628004, opfordrer foreningen.




