Jeg kan desværre kun nikke trist bekræftende til Gorm Tortzens debatindlæg i forbindelse med nedrivningen af den bevaringsværdige remise på stationsområdet i Fredensborg.
Vores kommune er (fristes til at anvende verbets datidsform, var) i meget høj grad privilegeret med ældre bygninger af høj kvalitet – både hvad angår arkitektur, kulturhistorie og miljø. Hvis man – som jeg – har været knyttet til området i en menneskealder, kan man kun med ærgrelse tænke tilbage på alle de arkitektoniske herlighedsværdier, der i tidens løb er blevet jævnet med jorden.
I mange tilfælde er det sket i simpel uvidenhed om værdien af at bevare for at huske. Nogle gange foranlediget af udsigten til hurtig ufølsom ussel mammon… og næsten altid i udviklingens og vækstens hellige navn.
Andre gange har ”forbrydelsen” været indlysende brutal og meningsløs, som i eksemplet, Gorm Tortzens beskriver ved udslettelsen af Villa Ithaka på Stationsvej. Det i alle henseender bevaringsværdige hus havde i flere år været i kommunens varetægt – og uden vedligeholdelse overhovedet. Man lod det simpelthen stille og roligt – uden omkostninger – optjene sin egen tilintetgørelse! Samme skæbne led Vedbendhuset i parken ved Alexandra House i 1971, som kommunen lod bulldozere jævne med jorden.
De tider og metoder burde for længst være forbi. Kommunen har vel en vedtaget politik på området – tror man måske. ”Bolig-, Arkitektur- og Ejendomspolitik for perioden 2023-2026” er åbenlyst skabt i tsunamien af uhæmmet vækstlyst. Det er på høje tid, at der skabes forståelse for vores lokale kulturarv, og at den kommer til at spille en langt større rolle i den fremtidige byudvikling… der efter min mening bør modereres voldsomt i den kommende Kommuneplan.
Jeg så i den forbindelse gerne, at Kulturudvalget kommer til at spille en væsentlig rolle i projekter, der vedrører vores kulturarv… i tæt samarbejde med Bevaringsforeningen og kommunens borgere.
Det er på høje tid!
