På et areal på den østlige side af motorvejen lige nord for Nivåen vil en lodsejer gerne hæve en lavtliggende mark med en halv til en hel meter. Området er en del af Nivå Ådal, og spørgsmålet er nu, om han skal have tilladelse til det.
Det bliver et politisk spørgsmål. Et luftfoto fra 2008 viser, at marken dengang ikke blev dyrket, og nyere fotos viser anlægsarbejder, som forvaltningen på rådhuset vurderer er lavet i forbindelse med etablering af dræn i området og fjernelse af et levende hegn på arealet, der ejes af Jacob Evart.
I sin ansøgning til kommunen skriver han og Fredensborg Korn & Maskinanpartselskab, at arealet er en del af et dyrket areal, hvor våde somre ødelægger 20 procent af afgrøderne. Ved at tilkøre jord kan udbyttet hæves.
Udfordringen er, at man miljømæssigt i disse år gerne vil bevare lavbundsarealerne, fordi de har flere funktioner, og det har politisk bevågenhed.
Når marken ved Nivåen øst for motorvejen bliver oversvømmet efter perioder med regn, er det med til at sikre, at bebyggede områder ikke oversvømmes, og i den Grønne Trepart nævnes netop lavbundsarealer som vigtige i at sikre biodiversitet og for at undgå, at CO2 fra de våde områder frigives ved dræning.
Desuden er det tvivlsomt, at arealet tidligere har været dyrket som egentlig landbrugsareal.
Er det landbrug eller jorddeponi?
Det afgørende lovmæssige spørgsmål er, om det i planlovens forstand er en sag om ændret anvendelse af netop det areal. I så fald skal der gives en landzonetilladelse til terrænreguleringen, og dermed kan kommunen og et byråd sige nej, hvis en række betingelser er opfyldt.
Afgørelser fra Planklagenævnet viser imidlertid, at mindre terrænreguleringer med det formål at forbedre den landbrugsmæssige drift ikke altid betragtes som ændret anvendelse.
”I sådanne tilfælde kan der foreligge en ret hos ejer til at foretage terrænreguleringen, uden at det kræver, at der gives landzonetilladelse. Det kan være, hvis indgrebet er begrænset, og arealet fortsat forbliver i drift”, fremgår det af sagsfremstillingen, der fortsætter:
”Planloven giver dog ikke mulighed for, at der kan ske en ændring af terrænet med det formål at gøre et ellers ikke-dyrkningsegnet areal mere produktivt, end det naturligt er.”
Til at afgøre det kigger forvaltningen på:
- Omfanget af nødvendig terrænregulering
- Luftfotos taget over en årrække
Herunder kan I se luftfotos fra Det Kgl. Bibliotek, der viser arealerne i 1974 og 2003. De ligger ikke ligger i sagsfremstillingen, men TjekFredensborg har fundet dem for at undersøge, om arealet tidligere har været intensivt dyrket.
På fotograferne kan man kan se, at det omtale areal for både 51 år siden og 22 år siden var afgrænset fra den dyrkede mark af et læhegn og i alle årene ser ud til at være mindre intensivt dyrket.
Desuden er der endnu et aspekt: Hvis terrænreguleringen overstiger det nødvendige for den landbrugsmæssige drift, anses det for en tilladelse til at deponere overskudsjord, fremgår det af sagsfremstillingen.
Mange ting taler imod, vurderer kommunen
Der er ikke tale om mindre lavninger, og området er desuden i kommuneplanen udpeget som lavbundsareal, værdifuldt landskab, potentielt vådområde og størstedelen er inden for åbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens § 16, vurderer kommunen.
Den samlede vurdering er, at tilførslen af jord kræver en landzonetilladelse for at ændre anvendelsen. Med baggrund i de særlige forhold, også historiske, for arealet, kan der ikke gives en sådan landzonetilladelse til jorddeponi, lyder kommunens anbefaling til politikerne.
Fredensborg Kommune har undladt at bede om en redegørelse for den historiske påvirkning af landbrugsdriften, fx med opgørelser af udbytter. Det skyldes, at landbrugsdrift kun har fundet sted i en kortere periode, fremgår det af sagsfremstillingen.
Det er politikerne, der træffer afgørelsen mandag den 3. november på mødet i Plan-, Trafik- og Klimaudvalget.
Herunder kan I se de arealer, hvor ejeren Jacob Evart i sin ansøgning beskriver, at der har været oversvømmelser på de dyrkede arealer i 2022 og 2024.
Fakta
- Plan-, Trafik- og Klimaudvalget besluttede på mødet den 1. april 2025, at nye sager om terrænregulering i det åbne land på landbrugsjord fremover skulle forelægges udvalget til godkendelse. I denne sag er der tale om, hvorvidt der skal gives landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.
- Der er ansøgt om at tilkøre 18.348 m3 jord på et areal, der udgør 32.600 m2, så terrænet vil blive hævet med ½ – 1 meter, fremgår det af sagsfremstillingen. Arealet er matrikel 4d, 7b og 9a Nivå By, Karlebo, og det er ejet af Jacob Evart.
