Engang var der en populær børnebog om muldvarpen, der ville vide, hvem der lavede lort på dens hoved. Nu kan borgerne med rette spørge deres politikere, hvordan de vil sikre, at lorten ikke ender i ansigtet på os alle sammen, når vi bader i Øresund eller Esrum Sø.
For sagen om et rensningsanlæg handler om netop det. Kommunens nuværende rensningsanlæg er forældede og har for lidt kapacitet, og det betyder, at lorten alt for ofte ender urenset i vandmiljøet. Problemet er, at det er dyrt at gøre noget ved det, og det synes svært at mobilisere politisk mod og handlekraft, for hvad er egentlig den rette løsning?
Når vandet fra rensningsanlæggene løber ud i åerne mod Øresund, lever det nogenlunde op til nuværende krav, men ikke de krav, der stilles om kort tid. Og når det regner lidt mere end sædvanligt, er der stor risiko for overløb, så lorten ender ude i Øresund.
Derfor skal der gøres noget, men hvad? Det skabte debat onsdag aften på Kulturstationen i Humlebæk, hvor det var ét af de emner, som Danmarks Naturfredningsforening havde sat til debat.
– Vi har købt en ejendom, som måske – måske ikke – kan bruges til et rensningsanlæg. For det er endnu ikke vedtaget, at det skal ligge ude på Mosegården, sagde byrådsmedlemmet Carsten Nielsen (S) med henvisning til det areal, der er købt ude langs Fredensborg Kongevej nær motorvejen.
Vi er flinke og lytter og indgår i et uformelt samarbejde, men vi er også ret egoistiske og tænker primært på kommunens borgere
Carsten Nielsen (S), der også sidder som formand for Fredensborg Forsyning, fastslog, at rensningsanlægget – eller vandressourcecentret, som det kaldes af nogle – er en stor opgave, hvor Novofos har tilbudt et samarbejde med Fredensborg Forsyning, selvom Fredensborg Forsyning for mange år siden valgte ikke at gå ind i det store, tværkommunale samarbejde.
– De har lavet nogle modeller for, at hvis man laver to store anlæg i Nordsjælland, er det en måde at løse det på. Vi er flinke og lytter og indgår i et uformelt samarbejde, men vi er også ret egoistiske og tænker primært på kommunens borgere, hvordan vi bedst gør det for vores borgere, sagde han og varslede, at der snart kommer et alternativt forslag.
Men det er uvist, om det når at komme inden valget, og selvom Carsten Nielsen gerne ser det alternative forslag komme hurtigt, skal analysearbejdet også gøres ordentligt – det må tage den tid, det tager, bemærkede han om analysearbejdet.
Dilemmaet med hastighed og isolation
Før den bemærkning havde Venstres spidskandidat Mie Stattau sagt, at hun ikke vil vente 11 år på, at der står et stort og nyt vandressourcecenter på en mark nær Kokkedal, hvorfra spildevandet kommer via 70 kilometers rørledninger.
– Vi skal kigge på et lokalt rensningsanlæg, sagde Mie Stattau og mindede om, at meget af vandet i kommunens åer kommer fra det rensede spildevand, og hvis der pludselig er vandløb, der ikke får vand fra et rensningsanlæg, bliver de tørlagte om sommeren – og fiskene dør.
Vi bor ikke isoleret i Fredensborg Kommune, og vi bader i Øresund, hvor mange kommuner udleder vand
Paneldebatten afslørede derefter, at der er flere positioner og tilgange til emnet i den borgerlige lejr:
– Selvfølgelig skal vi rense vandet, der løber ud i vores vandløb, og vi lever ikke op til EU-direktivet i nogle af vores vandløb. Vi skal blandt andet rense for medicinrester, og så har vi altså et fælles projekt – vi bor ikke isoleret i Fredensborg Kommune, og vi bader i Øresund, hvor mange kommuner udleder vand, sagde de konservatives byrådskandidat Mikkel Dodt Fregerslev og nævnte derefter, hvor meget urenset spildevand Rudersdal udleder hvert år i Øresund.
Det var så højt et tal, at denne journalist ikke vover at nedfælde det af nervøsitet over, at det er opfattet forkert i Kulturstationens store sal, hvor akustikken ikke er den allerbedste.
Mikkel Dodt Fregerslev påpegede også, at én ting er anlægsudgifterne, noget andet er driften bagefter, hvis mange decentrale, små rensningsanlæg skal holdes i drift.
Selve anlægsprisen forventes at blive den samme, men driftsudgifterne er anslået 87 millioner årligt for løsningen med mange små rensningsanlæg, 67 millioner kroner årligt for et stort, og den ekstra regning ender hos forbruerne.
Der skal store rør til import at så meget lort…
På det punkt bølgede debatten frem og tilbage, for ved siden af Mikkel Dodt Fregerslev sad Moderaternes spidskandidat Maj Grundtvig Theander, og hun er stor fortaler for, at spildevandet renses bedre, så Øresund ikke igen ender med øgenavnet fra hendes barndom – pløresund.
– Når det er sagt – at anlægge noget så stort… Det er at importere en masse lort, indledte hun og konkluderede med sin baggrund som civilingeniør, at det kræver meget store tekniske anlæg og krav til pumpeanlæg.
– Hvad vil gravearbejdet og de store anlægsprojekter gøre ved naturen? Det vil jeg tænke to gange over og i stedet overveje et mellemstort anlæg. Det kunne give teknisk mening og leve op til moderne krav. Og så har vi notorisk ikke været gode til at håndtere de store projekter i Fredensborg Kommune. De går over tid og bliver dyrere, bemærkede Maj Grundtvig Theander.
Hvis vi skal lave vores egne rensningsanlæg, er der ikke plads i Nivå, og så skal vi alligevel til at lægge nye rør
SF’s Sune Hybert påpegede imidlertid, at hverken borgere eller politikere undgår gravearbejde.
– Hvis vi skal lave vores egne rensningsanlæg, er der ikke plads i Nivå, og så skal vi alligevel til at lægge nye rør for at pumpe vandet til vores eget nye rensningsanlæg, sagde han og fremhævede en anden fordel ved at bygge et nyt, stort anlæg.
– Så kan alle de andre rensningsanlæg bruges til forsinkelsesbassiner, når vi får ekstremt regnvejr. Når der igen er kapacitet på det nye rensningsanlæg, pumper vi det til rensning og slipper for overløb til Øresund med en masse urenset spildevand. Det må altså være en fordel, sagde han.
Det handler også om at være i kontrol
En del af debatten handlede også om magt og medbestemmelse, dels over den rapport med alternative løsninger, der er på vej, og dels over et nyt fælles rensningsanlæg, der måske kommer til at ligge i Fredensborg Kommune.
– Hvis vi indgår et samarbejde med Novofos, mister vi magten i bestyrelsen, ligesom vi i dag ikke har den store indflydelse på fjernvarmeanlægget i Kokkedal. Novofos kører med meget høje vandpriser og vandafgifter end i vores kommune, sagde Thomas Elgaard fra Liberal Alliance.
Han ønsker i stedet fokus på at optimere de to eksisterende anlæg i kommunen, eventuelt i kombination med et nyt og mindre lokalt anlæg.
Fra salen kom der undervejs flere spørgsmål og kommentarer, og et af dem gik på, at stordriftsfordelen generelt så ud til at være den rigtige løsning, men at netop store projekter får et tjek af et andet ingeniørfirma end det, der har lagt planen for et stort rensningsanlæg.
For når Cowi har lagt navn, ry og anbefaling om et stort rensningsanlæg, kan man så bede samme selskab vurdere, om decentrale løsninger eller alternative løsninger vil være bedre? Her kom der ikke kommentarer fra panelet, men Carsten Nielsen (S) understregede, at der er en bunden opgave forbundet med nogle begrænsninger.
– Anlægget i Nivå kan ikke blive større, Fredensborg kan heller ikke blive meget større og Karlebo er bare et lille hyggeligt sted. Vi skal gøre noget andet. Hvad det andet er… Det er ikke afgjort endnu, sagde Carsten Nielsen.
Novofos er et samarbejde mellem Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.
Klapsalver til 18-årig kandidat, der kom med skarp bemærkning om Humlebæk Syd
Tola Lubieniecka-Majewska var børnehavebarn i København, da politikerne for 14 år siden udskrev en arkitektkonkurrence for Humlebæk Syd. Forleden stillede hun spørgsmålet, som mange borgere givetvis også har tænkt på.
