Efter de første 10 minutter tror man, at man har ”luret” hovedpersonernes karaktertræk og sat dem i bås, og man får den tanke, at det kan blive en lang aften i teaterhuset i Nivå. Det modsatte sker – pludselig flyver tiden afsted, imens de to ægtepar på scenen står skarpere og skarpere, til trods for at de viser endnu flere menneskelige nuancer.
Deres indre dæmoner kommer frem, og deres indledende pæne snak om en slåskamp mellem deres to drenge, bliver til indbyrdes skænderier i et teaterstykke, hvor alliancerne skifter omtrent i samme tempo, som flasken med rom passerer fra hånd til hånd.
”Blodbadets Gud” hedder det teaterstykke, som Nivå Amatør Teater havde premiere på torsdag aften. Scenen er Michael og Veronicas lejlighed, hvor de har inviteret ægteparret Anette og Allan til en snak om en konflikt, som deres drenge på 9-10 år har haft. Allan og Anettes dreng Ferdinand har slået Michael og Veronicas dreng med en kæp, så Brunos ene fortand måske skal erstattes af en kunstig tand.
Det skal advokaten Michael med møderet for Højesteret nok betale, lover han hurtigt, imens han jævnligt afbrydes af telefonopkald, fordi en vigtig klient i medicinalbranchen har problemer med et præparat, der giver voldsomme bivirkninger. Uhensigtsmæssigt 14 dage før en vigtig generalforsamling i selskabet…
På sofabordet, hvor Michael og hustruen Anette bliver budt på kold æblekage, ligger tidsskrifter og kataloger om kunst, der for længe siden er udgået af handlen. De tilhører Veronica, der skriver bøger om konflikter i Afrika.
Konflikter, der også udløser latter
Når I som publikum sidder og venter på, at teaterstykket begynder – ja, så læg godt mærke til scenografien, der er særdeles vellykket, og inden teaterstykket er slut, har de fleste af stuens genstande været i brug for enten at skabe konflikt eller latter i salen.
Manuskriptet er svært at håndtere i begyndelsen, fordi der ikke sker særlig meget. Ægtepar med børn vil kunne genkende de lange pauser, der kan opstå, når børn bringer en i selskab med andre voksne, som man intet har til fælles med.
At spille de scener kræver meget af skuespillerne, og amatørteatret i Nivå gør det faktisk godt – og de skal måske vove at hvile lidt mere i det, så de udpensler den pinefulde tavshed, bare nogle få sekunder længere.
Efter en halv time tager konflikterne fart, og lågene ryger af gryderne med ægteparrenes indbyrdes konflikter, der er både banale og meget eksistentielle.
For hvem er egentlig mest ligeglad af fædrene? Og hvad er mest grusomt? At udsende en pressemeddelelse, der bortforklarer bivirkningerne ved medicin eller med egne hænder at slippe familiens hamster ud på gaden, fordi man bare ikke kan tåle gnavere i huset…?
Manuskriptet er skrevet af franske Yasmina Reza, oversat af Jesper Kjær, og jeg forstår, hvorfor instruktør Marian Løsekrug Larsen og resten af holdet finder ”Blodbadets Gud” interessant.
Men det er også et ambitiøst stykke at sætte op – som nævnt en anelse tung i begyndelse, og derefter med et cirkulært greb i handlingen, som en anmelder bemærkede, da stykket blev sat op på Aarhus Teater. Den samme grundstruktur går igen, men nye brændestykker smides på konfliktens bål.
Mester i sarkasme og ligegyldigheder
Det stiller store krav til at holde tempoet højt i nogle scener og udnytte langsommeligheden i andre scener, og holdet vokser med opgaven, også debutanten Nanna Fock, der spiller Veronica.
Ved stykkets afslutning står hun billedligt talt afklædt, først og fremmest umådelig irriterende, sårbar og… ja, flere andre ting, tag afsted og oplev den afsluttende scene, hvor hun taler i telefon med sin datter om hamsteren.
Pierre Nydal, der som skuespiller på amatørteatret engang var et barn, er nu voksen og hviler selvsikkert i rollen som advokaten, der både håner og selv bliver hånet af Brunos far, spillet af Mikal Johansen, der i en underholdende scene taler om glæden ved at sælge ”træk-ud”-mekanismer til toiletter. Han er mesterlig i scenerne med sarkasme og ligegyldigheder.
Og hvor er det vidunderligt morsomt, velspillet og rammende, når advokatens hustru, Apollonia Ambus, skiftevis taler i en spand og med lommespejlet i hånden fornyr den røde farve på læberne.
”Blodbadets Gud” spiller i teaterhuset på Kalvehaven 6 i Nivå i dagene lørdag og søndag den 4. og 5. oktober klokken 15.00 samt onsdag den 8. oktober og torsdag den 9. oktober klokken 20.00. Billetter via dette link.
Vær ikke nervøs for at kigge forbi i næste uge – stykket er af en støbning, hvor oplevelsen kun bliver bedre, når skuespillerne får trimmet alle de små ting, godt hjulpet på vej af mødet med publikum.
Fik I læst? Det er en fed oplevelse at få fire mennesker til at skændes i halvanden time
Teater er helt naturligt for Marian Løsekrug Larsen. På scenen er alle en del af et fælleskab, der udforsker menneskets mange og ofte grinagtige karaktertræk, fortæller instruktøren på Nivå Amatør Teater.
