14. november 2025

Tre ting du næppe vidste om politikernes løn

Share

Hvem tjener mest? Hvem har de gode ben? Og hvad med de yngste byrådspolitikere? Tjener det markant mindre end de ældste?

I anledning af, at byrådsmedlemmet Carsten Bo Nielsen (Aktive Liberale) foreslår en mere ligelig fordeling af de politiske honorarer, har TjekFredensborg haft tallene for de politiske vederlag fremme og nørdet lidt med tallene i et regneark. Det giver et par interessante nedslag.

Annoncer

Først og fremmest kommer her over oversigten over de mest velbetalte politikere i Fredensborg Kommune.

Top 5, borgmesteren og bunden…

Honoraret til politikerne generelt steget markant for nogle år siden som følge af lovgivning fra Christiansborg. Det betyder, at listen i dag ser således ud for de bedst lønnede lokalpolitikere.

Nummer 1

  • Per Frost Henriksen er den byrådspolitiker, der tjener mest på sit politiske arbejde med hverv, hvor han er udpeget af byrådet eller partierne. Den årlige løn er 569.167 kroner, men alene de 402.000 kroner er for selve byrådsarbejdet.
  • Derudover er han formand for VisitNordsjælland (35.000 kroner årligt), FGU Øresund (32.715 kroner årligt) og med i Vurderingsankenævnet til 99.505 kroner årligt.

Nummer 2

  • Venstres byrådsmedlem og partiets tidligere spidskandidat, Lars Søndergaard, får et årligt honorar på 431.527 kroner, hvilket skyldes, at han er formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, næstformand i Fritids- og Idrætsudvalget og sidder i to fagudvalg.

Nummer 3 og 4

  • Hanne Berg (SF) og Charlotte Sander (S) er begge formand for et politisk udvalg og sidder i tre andre politiske udvalg, hvilket årligt giver 402.000 kroner for det politiske arbejde. Hanne Berg (SF) er formand for Udvalget for Natur-, Miljø- Bæredygtig Udvikling, og Charlotte Sander (S) er formand for Fritids- og Idrætsudvalget. 
  • Det har Charlotte Sander dog kun været de sidste to år af denne byrådsperiode, da formandsposten i de første to år lå hos Radikale Venstre.

Nummer 5

  • Lars Simonsen, der har valgt ikke at genopstille, er formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget og tjener 396.366 kroner årligt. Han sidder derudover i to fagudvalg og i bestyrelsen for Fredensborg Forsyning, hvilket giver 24.000 kroner årligt.

Borgmesterens løn er…

  • Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) tjener 1.236.945 kroner som borgmester og får derudover en række vederlag for andre bestyrelsesposter. De er Norfors (21.000 kroner), formand for Espergærde Gymnasiums bestyrelse (63.859 kroner), Fredensborg Forsyning (24.000 kroner) samt Kommunekredit (140.000 kroner). Den samlede indtægt er 1.485.804 kroner.

I bunden ligger…

  • De byrådsmedlemmer, der tjener mindst, sidder kun i to politiske udvalg, og det giver 171.000 kroner årligt. Navnene er Steen Løfstrøm (DF), Kristian Tanderup (V), Bjørn Svensson (EL), Carsten Bo Nielsen (Aktive Liberale), Celine Lind Jacobsen (K) og Sarah Lykke (S).

Flest penge ender i Humlebæk

Nu da TjekFredensborg har blottet tallene for byrådsmedlemmers honorar og vederlag ind i et regneark, er det ganske let at opgøre, hvor byrådsmedlemmernes indtægter ender rent geografisk.

Det giver denne opgørelse, og her er borgmesterens løn ikke medregnet.

  • De otte byrådsmedlemmerne fra Humlebæk tjener samlet set 1.933.403 kroner.
  • De syv byrådsmedlemmerne fra Nivå tjener samlet set 1.921.363 kroner.
  • De fem byrådsmedlemmerne fra Fredensborg tjener samlet set 171.546 kroner.
  • De fire byrådsmedlemmerne fra Kokkedal tjener samlet set 945.623 kroner.
  • Det to byrådsmedlemmer fra landområderne tjener samlet set 342.919 kroner.

Opgørelsen bygger på, at byrådsmedlemmerne fra Fredensborg er Ulla Hardy-Hansen, Tinne Borch Jacobsen, Charlotte Sander, Per Frost Henriksen, Bjørn Svensson og Christian de Jonquiéres.

Fra Humlebæk kommer Bettina Bové, Lars Simonsen, Carsten Nielsen, Carsten Bo Nielsen, Kristian Tanderup, Mikkel Hartwich, Steen Løfstrøm og Sarah Lykke. Fra Nivå kommer Hanne Berg, Mie Stattau, Heidi Boss Nyby, Lars Søndergaard, Cømert Sonsuz, Thomas von Jessen og Bent Fischer Nielsen.

I Kokkedal bor Louise Mehnke, Soma Mayel, Celine Lind Jacobsen og Suzan Daoud, imens Jesper Tvilde bor mellem Fredensborg og Humlebæk, Ulla Hardy-Hansen nordøst for Fredensborg.

Hvad tjener de ældste og de yngste?

Hvis man kigger byrådets fire medlemmer, der er over 70 år, får man navnene Ulla Hardy-Hansen, Christian de Jonquiéres, Bent Fischer-Nielsen og Bjørn Svensson. Hvad tjener de i gennemsnit, hvis man sammenligner med byrådets yngste medlemmer?

Soma Mayel, Sarah Lykke, Mikkel Hartwich og Celine Lind Jacobsen er alle under 35 år. Her ser regnestykket således ud:

  • De fire ældste byrådsmedlemmer tjener i gennemsnit 242405 kroner årligt.
  • De fire yngste byrådsmedlemmer tjener i gennemsnit 193.551 kroner årligt.

Fik I læst? Tjener mændene igen mere end kvinderne? Få svaret her

De kvindelige byrådspolitikere har i denne periode fået flere af de poster, der også giver honorar.


Fakta

  • En opgørelse fra 2010, som denne journalist dengang lavede, viste, at borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) dengang tjente samlet set 695.000 kroner, inklusiv bestyrelseshonorarer. For 15 år siden var bestyrelseshonoraret i øvrigt det halve for formandsposten i Espergærde Gymnasiums Bestyrelse.
  • For sit politiske virke dengang tjente Per Frost Henriksen ifølge opgørelsen 215.228 kroner, og Ulla Hardy-Hansen fik dengang udbetalt 279.626 kroner årligt mod 343.000 kroner i dag.
  • Der tages forbehold for, at der kan være lavet mindre regnefejl, men de store linjer i denne opgørelse holder.
  • Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt lokale nyheder, der skaber stærke lokalsamfund.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder