De bedst lønnede byrådspolitikere tjener over 400.000 kroner, imens de politikere, der tjener mindst, får godt 170.000 årligt for det politiske arbejde. Skal det fordeles mere ligeligt?
Ja, mener byrådsmedlemmet Carsten Bo Nielsen (Aktive Liberale), der rent objektivt ikke mener, at arbejdsindsatsen for en udvalgsformand er syv gange større end for et menigt medlem. Men det er honoraret, og derfor har han stillet et forslag, der skal diskuteres på det næste byrådsmøde. Han forklarer det blandt andet med disse ord:
”En formandspost giver stærkere muligheder for mediemæssig og politisk profilering, og man får kendskab til kommende dagsorden væsentligt tidligere end de fire hverdage, som gælder for menige udvalgsmedlemmer. Arbejdet som udvalgsformand er større end som menigt medlem; men det er langt fra at være 7 gange så stort!”
På byrådsmødet mandag den 29. september vil han argumentere for to forslag, og TjekFredensborg har regnet på konsekvenserne af begge forslag. Det ene er at indføre ligeløn, så alle byrådsmedlemmer får det samme, hvad enten de er udvalgsformænd, næstformand eller blot byrådsmedlemmer.
Slut med høj løn som formand
Det vil give alle en løn på 257.304 kroner om året og betyde en væsentlig nedgang for de politiske udvalgsformænd, der alle tjener omkring 400.000 kroner om året. For de menige byrådsmedlemmer, der fx kun sidder i to politiske udvalg, vil det give en lønforhøjelse på godt 85.000 kroner.
Forslaget bliver næppe vedtaget, og derfor stiller Carsten Bo Nielsen også et mindre vidtgående forslag, hvor honorarerne til byrådsmedlemmerne fordeles efter uddeling af ”lodder”. At sidde i et politisk udvalg skal give to lodder, at have næstformandsposten skal give tre lodder og en formandspost skal give fire lodder.
Læg her mærke til, at honoraret for en formandspost med den model kun er det dobbelte af honoraret for et menigt medlem.
Hvis man sidder i et af de mindre udvalg, hvoraf nogle i dag giver honorarer, andre ikke – ja, så udløser det et lod. Det er fx Handicaprådet, Beredskabskommissionen og de midlertidige §17 stk 1 udvalg.
Hvad vil det betyde?
Model vil belønne det mere “skjulte” arbejde
Jo, udvalgsformænd som Ulla Hardy-Hansen (FSK), Kulturudvalget, Hanne Berg (SF), Udvalget for Bæredygtig Udvikling, og Charlotte Sander (S), Fritids- og Idrætsudvalget, vil gå henholdsvis 113.000 kroner og 95.000 kroner ned i løn med den nye model.
Ulla Hardy-Hansen vil gå lidt mere ned i løn end de andre, fordi hun i dag kun sidder i få politiske udvalg. Louise Mehnke (S) vil som formand for Social- og Sundhedsudvalget gå godt 100.000 kroner ned i løn.
Det samme gælder for herrerne Lars Søndergaard (Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget), Per Frost Henriksen (S), Børne- og Skoleudvalget, og Lars Simonsen (R), formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget. De vil miste 95.000-105.000 kroner årligt.

Til gengæld vil et byrådsmedlem som Soma Mayel (R) få en lønforhøjelse på godt 95.000 kroner, da hun sidder i fire politiske udvalg samt en række mindre udvalg, blandt andet Handicaprådet.
Ligeledes ville Bent Fischer-Nielsen (SF) med en sådan model få yderligere godt 76.000 kroner – også han sidder i nogle af de mindre udvalg, der i dag ikke udløser honorar.
Mindstelønnen hæves med 40.000 kroner
Byrådsmedlemmer som Bettina Bové (R), Sarah Lykke (S), Thomas von Jessen (K), Mikkel Hartwich (K) og Steen Løfstrøm (DF) vil få yderligere knap 60.000 kroner årligt, DF’s politikere dog lidt mindre, da de ikke er med i så mange udvalg. Carsten Bo Nielsen selv vil ligge i denne gruppe med en lønforhøjelse på godt 50.000 kroner.

Forslaget vil hæve ”mindstelønnen i byrådet” fra 171.000 kroner til omkring 210.000 kroner, give mindre lønforhøjelser til de byrådsmedlemmer, der ikke har formandsposter og lade de nuværende udvalgsformænd ”betale” med omkring 100.000 mindre i løn årligt.
Med forslaget fra Carsten Bo Nielsen vil udvalgsformænd fremover få omkring 300.000 kroner årligt, alt afhængig af, hvor mange andre udvalg, som de også er aktive i.
Forslaget skal diskuteres på byrådsmødet mandag den 29. september klokken 18.00.
Fakta
- At være byrådsmedlem udløser et grundhonorar på 112.000 kroner årligt samt et tillæg for hjemmeboende børn, der ikke er taget med i dette regnestykke. I dag udløser det 29.000 kroner årligt at være medlem af et politisk udvalg, 201.000 kroner at være formand, 60.000 kroner at være næstformand.
- Forud for enhver byrådsperiode aftaler byrådet, hvordan byrådets medlemmer skal have honorar ud over grundbeløbet på de 111.000 kroner årligt. Borgmesterens løn er årligt 1.236.945 kroner, og ud af det kan der tages op til 305 procent til en pulje, der fordeles for det politiske arbejde. Puljen udgør i øjeblikket 3.773.000 kroner.
- Det er puljen på de 3.773.000 kroner, som Carsten Bo Nielsen (Aktive Liberale) med sit forslag vil fordele på en anden måde end den nuværende, hvor en udvalgsformand får syv gange så højt et honorar set i forhold til et udvalgsmedlem. Og det kan gøres anderledes, viser tal fra andre kommuner.
- I Helsingør Kommune får en udvalgsformand fx kun fem gange højere honorar end et udvalgsmedlem, og honoraret for en formandspost i kommunen mod nord med godt 20.000 flere indbyggere end Fredensborg Kommune er 212.000 kroner årligt, hvilket er 10.000 kroner højere end i Fredensborg Kommune.
- En opgørelse fra 2010, som denne journalist dengang lavede, viste, at borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) dengang tjente samlet set 695.000 kroner, inklusiv bestyrelseshonorarer. For 15 år siden var bestyrelseshonoraret i øvrigt det halve for formandsposten i Espergærde Gymnasiums Bestyrelse.
- For sit politiske virke dengang tjente Per Frost Henriksen ifølge opgørelsen 215.228 kroner, og Ulla Hardy-Hansen fik dengang udbetalt 279.626 kroner årligt mod 343.000 kroner i dag.
- Der tages forbehold for, at der kan være lavet mindre regnefejl, men de store linjer i denne opgørelse holder.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt lokale nyheder, der skaber stærke lokalsamfund.







