Vi taler meget om det rummelige arbejdsmarked – men virkeligheden er alt for ofte en anden.
Katja brækkede nakken i en trampolinulykke. Lægerne opgav, og hun blev tilbudt førtidspen-sion. Men Katja ville bruge sin uddannelse som bioanalytiker. Med hjælp fra gode kolleger kæmpede hun sig tilbage og arbejder nu 12 timer om ugen i fleksjob – i sin gamle afdeling.
En anden med rygproblemer, får tilkendt fleksjob og kan arbejde 12 timer. Hendes tidligere afdeling siger nej – de synes det er for bøvlet at planlægge med så få timer.
Skal vi virkelig være et samfund, hvor det er lettere at parkere mennesker på en ydelse end at finde plads til dem, der stadig har noget at bidrage med?
Modig ledelse handler om at turde se muligheder i mennesker frem for begrænsninger. Rummelighed betyder at favne forskellighed – også når det kræver fleksible arbejdsplaner. Katjas arbejdsgiver kunne, og det er et forbillede. For når vi giver plads til mennesker med skånebehov, vinder både arbejdspladsen, fællesskabet og den enkelte.
Men rummelighed handler også om at organisere arbejdet på nye måder. Mange faggrupper i sundhedsvæsenet løser i dag opgaver, der kunne udføres af andre. Hvis vi fordeler smartere – så bioanalytikeren bruger sin tid på analyser, sygeplejersken på patientpleje og social- og sundhedsassistenter på kerneopgaverne – kan vi frigøre ressourcer. Samtidig kan ufaglærte medarbejdere tage sig af praktiske opgaver, og måske senere få lyst til at tage en uddannelse inden for velfærdsområdet. Det er både en vej til rekruttering og til at skabe nye karriereveje.
Fleksjob, opgaveglidning og ansættelse af ufaglærte kræver planlægning og vilje – men først og fremmest kræver det mod. Mod til at se værdien i alle hænder, i alle hoveder, i alle bidrag.
Fleksible arbejdsplaner er ikke en luksus, men en nødvendighed. Vi ved, at stive vagtplaner skaber stress, sygefravær og opsigelser. Omvendt viser erfaringer, at fleksibilitet skaber mo-tivation, lavere fravær og højere kvalitet. Det er ikke kun til gavn for medarbejderne – det er også en gevinst for patienterne.
Derfor må vi insistere på ledelse, der tør give slip på kontrol, og som i stedet bygger på tillid, dialog og samarbejde. Det kræver mod at lede rummeligt, men det er netop den form for ledelse, vores sundhedsvæsen har allermest brug for.
Det vil jeg kæmpe for!
