Det er sjældent, at borgerne dækker op til middag i en nymalet stue i et idyllisk skovhus for at se et byrådsmøde online, men det gjorde Charlotte, Jeanette og Anna forleden mandag aften, og de havde glædet sig.
Men da byrådsmødet sluttede, var de frustrerede. Jeanette satte alligevel et par gaver på bordet og skålede tillykke, men reelt set var de i tvivl, om de havde fået den endelige politiske godkendelse til at åbne deres drøm, Skovhuset Smovs, hvor de fra den 1. oktober passer børn. Anna sendte en mail til kommunen, og hun var vist en anelse vred, smiler hun her en uge senere, for hvad var gået galt?
Absolut intet. De tre pædagoger havde allerede fået godkendelse til at åbne deres lille daginstitution ude i skoven, men de tre troede, at det først skulle godkendes på byrådsmødet. Så det blev endnu en nat med skrækkelige drømme, griner de, og Anna kigger sig om i skovhusets stuer, hvis vægge er nymalet i lyse og farverige pastelfarver.
– Jeg drømte, at vi skulle til at male alle væggene hvide igen, imens mascaraen løb ned af vores kinder, og vi græd, fordi vi ikke kunne åbne, fortæller hun en uge senere, en mandag formiddag, hvor de tre har inviteret på kaffe og snak i Skovhuset Smovs på Præstemosevej.
En let beslutning med bump på vejen
Ordet er naturligvis ”smovs”, for det er navnet, som de har valgt til deres institution, og det indfanger alt det, som de gerne vil lægge i institutionen, som de selv starter op. De vil skabe noget, der er smovs, men smovs er for dem også mere end noget lækkert og uimodståeligt, og det kommer vi tilbage til.
Kort fortalt har Charlotte Pedersen, Jeanette Meier-Jensen og Anna Vangsø Mortensen arbejdet sammen i mange år i Rudolf Steiner institutionen i Kvistgård, og de har haft et fantastisk fagligt trekløver, som imidlertid var i opbrud som følge af nogle strukturelle ændringer.
Det fik de tre til at beslutte, at de ville åbne deres egen institution, og den beslutning var let at tage – ikke over en aften med rødvin, griner de, men ej heller kun med grøn te…
Humøret er højt, imens de fortæller, og de lægger ikke skjul på, at der har været bump på vejen. Ved et lykketræf hørte de om Naturstyrelsen, der pludselig stod uden lejere til skovhuset, som havde været brugt som skovbørnehave af en institution i Københavnsområdet.
Og det gik også let med at få en lejekontrakt i hus, selvom det undervejs viste sig, at de måske skulle lægge det dobbelte i indskud end først varslet.
Derefter gik de i gang med at indrette og male, alt imens de sendte ansøgningen til kommunen.
Det skal nok gå, når vi er nået så langt
Med ansøgningen kom også kravet om at stille med en driftsgaranti til kommunen på langt over 100.000 kroner, og læg dertil men masse regler i forbindelse med ansøgningen, som de tre indtil nu havde været forskånet for som ansatte pædagoger.
Læringskurven var derfor stejl på alt det administrative.
– Vi er meget enige om mange ting, fortæller Charlotte, inden Jeanette supplerer:
– Og vi supplerer hinanden rigtig godt, og det er derfor, at vi arbejder så godt sammen. Jeg er nok den positive, og Anna er den pessimistiske, men det er også hende, der har sat sig ind i meget af det praktiske og løst det. Og Charlotte er den realistiske.
– Alt det man ikke ved på forhånd, kan man jo lære, uddyber Anna, der lige i den situation ikke lyder særlig pessimistisk, men hun har alligevel taget nogle ”ture” undervejs, hvor det hele blev for meget.
Om de kan give et par eksempler? Hvornår er Charlotte den realistiske? Charlotte tøver lidt, og så siger hun:
– Da I var pressede og ved at græde og troede, at vi skulle male alt hvidt igen og aflevere skovhuset som vi overtog det, tænkte jeg, at nu var vi nået så langt, og så skulle vi nok også nå i mål.
– Ja…., konstaterer Anna og siger:
– Men det ville jo betyde noget for os økonomisk, om vi ville få lov til at åbne 1. oktober eller 1. november…
Fyldt af ro, nærvær og kærlighed
Dermed nærmer vi os snakkens egentlige kerne, ordet smovs, som de tre har valgt som navn til den Rudolf Steiner-inspirerede institution ude i skoven. Mange navne var i spil, herunder noget med kirsebær, men det er allerede navnet på en anden Rudolf Steiner institution.
– I snakkede om Solvejen, fordi… , siger Charlotte og kigger på den ni måneder gamle pige Solvej, der pludrer på hendes arm.
– … men det var for meget bare mit barn, syntes jeg…
Deraf kom den tanke, at de ville bruge forbogstaverne i alle deres børns navne til at skabe institutionens navn, og med Solvej, Mynte, Mattheo, Olivia, Victoria og Sommer gik der ikke lang tid, før ordet smovs stod på en seddel.
– Vi vil skabe et sted, der er hyggeligt, og hvor man har lyst til at være – hvor forældrene føler, at de afleverer børnene til en bedsteforælder eller familien. Et rart sted, fyldt af ro, nærvær og kærlighed, fortæller Jeanette.
Altså smovs, smiler de.
Fakta
- Kaffe og snak foregår altid en mandag morgen eller formiddag, og det er en interviewserie, hvor interviewet tager udgangspunkt i ét ord. Det kan være et ord, der er hyppigt brugt i tiden eller det kan være et ord, der betyder meget for et enkelt menneske.
- “Smovs” er ordet i denne artikel, og ifølge ordbøgerne stammer ordet smovs fra det tyske ord “Schmaus” og betyder noget, der er meget lækkert, tillokkende eller dejligt. Charlotte Pedersen, Jeanette Meier-Jensen og Anna Vangsø Mortensen har til dels deres egen historie om og definition af ordet.
- Skovhuset Smovs er en privat daginstitution med plads til 15 børn i alderen 0-6 år, heraf tre børn i alderen 0-3 år. Den åbner 1. oktober på Præstemosevej 31 nær Fredensborg. Charlotte og Jeanette er uddannede Steinerpædagoger, og Anna mangler sin bachelor som socialrådgiver.
- De har alle mange års erfaring fra pædagogisk arbejde i Rudolf Steiner-institutionen i Kvistgård, og Skovhuset Smovs er inspireret af Steiner-pædagogikken.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt lokal journalistik, der skaber stærke lokalsamfund.
Fik I læst? Genfortryllelse er ikke fitness og børnehaver. Det er en måde at få drømme med ind i livet
Genfortryllelse handler om at møde verden med et smil, om at bevæge sig ud af det trygge og vove at bevæge sig ind i et univers, hvor også drømmene eksisterer.
