Tænk på en ambulance, der med blå blink kommer kørende igennem nattemørket med en adresse på Baunebjergvej kodet ind i gps’en. Ambulancen stopper på parkeringspladsen, redderne får den store båre ud af bilen og triller den ind mellem husene – men stien er spærret af et byggehegn.
Det er et formodet hjertestop, og et øjeblik er ambulanceredderne rådvilde. Skal de vælte hegnet? Står der en stor maskine inde bagved? Skal de køre udenom? Hvad skal de? Situationen kan undgås, mener de beboere i Baunebjerghuse under Humlebæk Boligselskab, som i flere måneder har advaret mod dårlige forhold for redningskøretøjer, ambulancer og brandbiler under en stor renovering af 116 boliger.
– I dag kører også ambulancer og brandkøretøjer efter gps, og når de plotter en adresse i systemet, ved gps’en jo ikke, at vores bebyggelse er under renovering. Det er dyrebare minutter, der kan gå tabt, hvis først de kører forkert og har fået en båre ud af ambulancen, siger Lars Clausen, der er en af beboerne i Baunebjerghuse, der er kritiske over for den praktiske udførsel af den store renovering.
Han arbejder selv inden for beredskabsbranchen, og han er langt fra tryg ved den plan, der er lagt for flere års renovering af Baunebjerghuse. Allerede nu oplever han, hvordan der om aftenen ingen lys er tilbage over stierne, og hvordan adgangsveje ind i bebyggelsen spærres af byggehegn og maskiner, når enten arbejdsdagen er slut eller håndværkerne går på weekenden.
Men kan man så ikke gå ud til stamvejen, Baunebjergvej, og hjælpe en ambulance, når man har ringet efter den?
– Jo, og det er jo også anbefalingerne fra vagtcentralerne, at hvis stedet er svært at komme til, skal man gå ud og vise vej. Men det kræver jo, at vagtcentralen husker at sige det eller at der er en i situationen, der kan gøre det, siger Lars Clausen, der grundlæggende har den holdning, at man i de dyrebare minutter skal minimere enhver risiko for, at noget kan gå galt.
Hvorfor er 1. sal en blindgyde under brand?
Derfor forstår han ganske enkelt ikke, at Domea og Humlebæk Boligselskab ikke for længe siden at bedt entreprenøren Ole Jepsen om at sætte nogle store og oplyste infotavler ud til stamvejen, der hele tiden på en opdateret måde visuelt og enkelt forklarer, hvordan en ambulance finder ind til de enkelte boligblokke under den kommende langvarige renovering.
At det ikke sker, er udtryk for manglende omtanke for beboernes sikkerhed, mener han, og det er blot ét eksempel. Et andet eksempel er flugtmulighederne fra 1. sal i tilfælde af brand i de rækkehuse, hvor beboerne skal bo i hele renoveringsperioden.
– Noget så simpelt som en brand i et køkken, en gryde, der pludselig står og ryger. Det kan gå meget hurtigt, og hvis der kommer meget røg, søger et barn eller en ældre person ikke ud igennem den røg, men gemmer sig ovenpå, forklarer Lars Clausen, der som nævnt arbejder inden for branchen og har erfaring i, hvordan folk reagerer.
Rækkehusene på Baunebjergvej er i to plan med et køkkenalrum neden for trappen, så det er ikke utænkeligt, at en brand i et køkken vil fylde det areal med røg. Kan man så kravle ud af et vindue på 1. sal?
Ja, det kunne man gøre før renoveringen, men ikke under renoveringen, fordi alle vinduer har fået træplader monteret i stedet for vinduer, imens tagrenoveringen foregå. Og den tager måneder som en del af en renovering, der også involverer istandsættelse af badeværelserne på 1. sal.
– Der er jo ingen af os, der ikke er glade for, at boligerne renoveres. Men der er lovgivning, der beskriver, at brandforhold og sikkerhed også skal være i orden under en renovering, og vi er blevet lovet, at et af vinduerne på 1. sal skal kunne fungere som flugtvej. Vi ser bare, at nu er alle vinduer beklædt med træplader, fortæller Lars Clausen, imens han peger på nogle billeder af en af tagrenoveringerne.
– Hvis det ser ud til, at et af vinduerne bare har plastik på, skyldes det, at det er vinduet ind til badeværelset. Derinde er asbest i de gamle byggematerialer, så det er aflåst i døren mellem badeværelset og resten af boligen. Man kan ikke komme ud den vej, påpeger han.
Lang periode uden vand
Når Lars Clausen går rundt på stierne mellem de blokke, der er under renovering, ser han ujævn belægning, byggematerialer og kabler, der indsnævrer gangstierne.
I den periode på op mod to måneder, hvor badeværelserne renoveres i hver blok, er der opstillet store vogne ude foran boligerne, hvor beboerne skal gå i bad og i øvrigt vaske op, fordi der ikke er vand i boligerne under den del af arbejdet.
Der skal også lægges fjernvarme ind, hvilket gør renoveringen ekstra kompliceret, men derfor skal sikkerheden alligevel prioriteres højt, mener Lars Clausen.
Han viser et par af trapperne op til badevognene. Trapperne står neden for dørene og skal egentlig skubbes væk fra stierne, når badevognen ikke er i brug, hvilket også står på store skilte.
Ellers kan gangbesværede beboere ikke komme forbi, især ikke i mørke, når lyset er væk i nattetimerne, påpeger Lars Clausen.
Gør det bedre, lær af fortiden
Han mener, at der en række tiltag, der kan gøres for at afhjælpe situationen og styrke sikkerheden i de mange måneder, hvor beboerne er stavnsbundet, som han siger, til at bo i et helvede af et byggerod.
– Da Stejlepladsen blev renoveret, talte de om fire måneders helvede, og det var det også – og så var det ovre. Men hos os tager renoveringen af hver blok endnu længere tid, og jeg ved godt, at der også skal lægges fjernvarme, siger Lars Clausen og tilføjer, at han trods det ikke forstår, hvorfor man ikke kan speede processen op.
Især når man har erfaringer fra renovering af de første blokke. Projektet har været i et nyt udbud, så det er ikke samme entreprenør, der laver arbejdet – og dermed har entreprenøren ingen erfaringerne fra Stejlepladsen, som entreprenøren kan overføre til Baunebjerghuse.
– En byggeplads er selvfølgelig et dynamisk sted, og sådan vil det være. Men netop derfor skal der være lys, gode stiforhold, så vi kan komme væk, og redningsfolk skal kunne orientere sig, hvis de ikke er orienteret på forhånd, siger Lars Clausen.
Læs herunder også svaret fra Domea og Humlebæk Boligselskab, og derefter skal lyde en opfordring til alle: Gå i en konstruktiv dialog og se, om nogle af udfordringerne kan løses. Hvis håndværkerne vil have en træplade for vinduerne, så de ikke falder ned – kan træpladen fx eventuelt monteres, så den alligevel kan skubbes op indefra?
Den løsning var ikke på plads for en uge siden, men den er nu ved at blive etableret, lyder det i et svar fra Fredensborg Kommune til beboerne – og den lydhørhed er glædelig, oplyser Lars Clausen tirsdag eftermiddag 30. september. Læs også om den seneste udvikling torsdag den 2. oktober forud for informationsmødet for beboerne.
Fakta
- De 116 almene boliger Baunebjerghuse, fordelt på 11 blokke i halvanden plan, bliver renoveret frem mod 2026. Der skal laves nye badeværelser, køkkener og ventilation i samtlige boliger samt skiftes tag, etableres ny facadeisolering og soklerne skal sikres mod fugt. Desuden indlægges fjernvarme.
- Nordic Office of Architecture er totalrådgiver, og Ole Jepsen er entreprenør på renoveringen, der har en kontraktsum på 136 millioner kroner. De første budgetoverslag lød på 106 millioner kroner i marts 2022.
- Boligerne er opført i 1972. Der er 36 boliger med tre værelser fordelt på 95,4 kvadratmeter og 80 boliger med fire værelser fordelt på 112,5 kvadratmeter.
- Renoveringen betyder en huslejestigning, da lejen hidtil har ligget på 743 kroner per kvadratmeter om året. Nu stiger den til 1007 kroner per kvadratmeter årligt, hvilket for boligerne på 112 kvadratmeter betyder en huslejestigning fra cirka 7000 kroner om måneden til 9400 kroner om måneden.
- Giver denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt lokale nyheder, der skaber stærke lokalsamfund.
Fik I læst? Domea svarer: Lyset driller, men ellers er der styr på sikkerheden
Domea orienterer løbende beredskabet i Fredensborg Kommune om forholdene på byggepladsen og vurderer, at der ikke er behov for yderligere tiltag på byggepladsen end bedre belysning i nattetimerne.
