Fra konservativ side er vi meget opmærksom på, at lange ventelister på plejehjem, er dyrt. Økonomisk såvel som menneskeligt.
Den konservative tilgang til plejehjem er, at vi helst skal have pladser nok til borgere, som ikke længere kan klare sig i eget hjem.
Vi har tidligere været økonomisk udfordret i vores budget, når vi har skulle købe pladser i andre kommuner. Det er aldrig sjovt at skulle spare på velfærd, når vi ikke har orden i eget hus.
I øjeblikket kan vi ikke overholde vores garanti på to måneders ventetid. Desværre. Det skyldes en aldrende borgergruppe og for få pladser.
Konservative støtter fuldt ud den handleplan, der er sat i gang for at nedbringe ventelisterne.
Vi forholder os også positive til at der muligvis er en mulighed for at udvide den nuværende hensigtserklæring med Else Mariehjemmet, som kan give flere pladser på kortere sigt.
Vi bliver også nødt til at købe pladser i nabokommunerne, for at bringe ventelisterne ned, selvom det koster lige nu og her.
På den længere bane ser vi frem til et nyt friplejehjem i Nivå i slutningen af 2027, som kan tage toppen af den pukkel, vi står med de næste par år.
Vi har også en politisk målsætning om at etablere endnu et friplejehjem i kommunen, foruden det der bygges i Nivå. Og gerne så hurtigt som muligt.
Som konservativ tager vi vores ansvar om at tilbyde plejehjemspladser inden for to måneder meget alvorligt. Når man først er visiteret til en plads, skal man som borger og pårørende, have den tryghed og støtte inden for den aftalte tid.





