Har de set en evaluering? Nej. Har de bedt om at få en løbende evaluering? Nej. Har de kendskab til kontrakten med Colas? Nej, det har de heller ikke, og borgmesteren henviser til Nordsjællands Park og Vej.
Det samme gør den ansvarlige udvalgsformand, der bemærker, at han kun har haft ”Trafik” i sit udvalg de seneste fire år, og dermed er det svært at finde nogle af byrådets erfarne politikere, der vil tage et ansvar for kommunens asfalt. For vejene er nu engang stadig kommunens – vejene er ikke ejet af et tværkommunalt selskab.
Så hvorfor ikke indlede med at spørge Moderaternes spidskandidat, hvordan hun ser sagen om kommunens dårlige asfalt?
Maj Grundtvig Theander er uddannet civilingeniør og var i fem år generaldirektør i Den Europæiske Investeringsbank frem til 2022, og fra 2000 og frem var hun ansat som transportøkonom i selvsamme bank, og i årene efter forfremmet til blandt andet projektdirektør.
Desuden er partiets slogan frem mod kommunalvalget ”Vi kan godt gøre det lidt bedre”. Så hvad kan gøres bedre, hvis Maj Grundtvig Theander bliver valgt?
Første råd: Vent ikke, for så bliver det dyrt
For hende er det ikke samarbejdet med Colas, der er udfordringen, men en potentiel mangel på opfølgning og grundlæggende kendskab til, hvordan man laver en kontrakt, så man rent faktisk får det, man betaler for.
– Som udgangspunkt ser jeg ikke noget problem i at kommunen har udliciteret vedligeholdelsen af vej- og stinettet. Det kan give god mening og sikre et stabilt budget til noget meget fundamentalt.
En tommelfingerregel er, at det let bliver tre gange dyrere at udskyde reparationerne i fem år
– Problemet med årlige og politiske aftaler er, at man risikerer at pengene bliver brugt til noget andet og det kan blive meget dyrere på den lange bane. Derfor anbefalede vi i Den Europæiske Investeringsbank tit at lave flerårige aftaler, der sikrede vedligeholdelsesbudgetterne til infrastrukturen, indleder Maj Grundtvig Theander, der i perioden fra 2018 til 2022 var generaldirektør i Den Europæiske Investeringsbank.
Derefter kommer hun med en formaning, eftersom det er dyrt at udskyde vedligeholdelse af vejene.
– Det er fordi, at det bliver meget dyrere at reparere de dybere lag af vejen. En tommelfingerregel er, at det let bliver tre gange dyrere at udskyde reparationerne i fem år (det afhænger selvfølgelig af vejtype og den daglige trafik). Dertil kommer de samfundsmæssige omkostninger til bilisterne i form af mere brændstof, længere køretid og slid. Sagt populært: jo længere man venter, jo hurtigere vokser regningen – fordi skaderne flytter sig fra overfladen til hele vejens fundament, understreger hun.
Tæt tilsyn er afgørende for at undgå problemer
I hendes øjne er princippet med Colas-aftalen ikke et problem, men derimod hvad der står i aftalen og i hvor høj grad, der bliver fulgt op. Her er hun en anelse forsigtig, fordi hun ikke kender aftalens indhold og forløbet igennem de seneste 12-13 år.
Men overordnet mener hun, at man ikke bare kan udlicitere opgaver.
– Der kræver i første omgang, at man får lavet en ordentlig aftale – både teknisk og juridisk. Og så kræver det en tæt opfølgning! Min erfaring er, at aftalen ikke må blive for billig. Hvis man vil have vedligeholdt hele nettet – er man nødt til at sætte penge af til det. Til gengæld er det vigtigt, at man ikke bliver taget ved næsen af den private sektor. Det har jeg set grimme eksempler på, konstaterer hun og fortsætter:
– Det betyder altså et godt kendskab til den service man skal have i udbud. Fra din artikel er det vanskeligt at se om selve aftalen er god nok. Men det ser ud til at kommunen har “glemt” at følge op på aftalen, og det går selvfølgelig slet ikke.
– Meget tæt opfølgning og status på hvordan arbejdet bliver udført og vejnettets tilstand, er en nødvendighed. Det er dyrt for alle partner at ende i retten – skal helst undgås…, men hvis det bliver nødvendigt, er det vigtigt, at man har haft både dygtige jurister og ingeniører med i første omgang.
Når kravene er opfyldt, er der intet at gøre
På rådhuset bliver det understreget, at kontrakten ikke er blevet reduceret siden 2013, men derimod udvidet i 2016, således at flere veje blev omfattet af kontrakten. Der er ikke blevet ændret i serviceniveauer eller krav til entreprenøren, understreger Fredensborg Kommune.
De veje, der ikke er med i kontrakten, vedligeholdes af Nordsjællands Park og Vej, men det er ikke sådan, at kommunen udleverer et oversigtskort over veje, der vedligeholdes af Colas.
Når man spørger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), hvordan han politisk forholder sig til emnet, henviser han i første omgang til Nordsjællands Park og Vej, som ganske rigtigt formelt overtog dialogen og kontakten til asfaltfirmaet Colas tilbage i 2018.
Men det er nu engang stadig kommunens veje og vel borgmesterens overordnede ansvar? Til det lyder det, at det er ganske kompliceret, spørgsmål skal stilles skriftligt, og derfor har TjekFredensborg stillet skriftlige spørgsmål:
– Aftalen med Colas blev jo præsenteret som, at nu skulle asfalten op på et middelniveau og derefter vedligeholdes. Folk undrer sig jo – dels over fx Præstemosevej, se billedet vedhæftet taget forleden, dels også over villaveje og byveje, hvor der er mange huller. Slotsvænget er et andet godt eksempel, og der har også været eksempler fra Nivå.
Til det svarer borgmesteren og forvaltningen i en mail:
”Betalingen til Colas sker som faste årlige rater, der er knyttet til, at vejene lever op til funktionskravene – uanset hvor mange arbejder der udføres i et givent år. Colas finansierer ofte selv større arbejder i starten og får investeringen tilbage over tid gennem de faste betalinger. Hvis kravene ikke opfyldes, kan kommunen trække i betalingen eller give bod. Det er fx sket, når huller ikke er blevet lappet inden for fristen”.
”For at sikre kvaliteten udføres løbende målinger, der dokumenterer, om kravene overholdes. Hvis en vej ikke lever op til kravene, skal Colas selv udbedre forholdet. Så længe kravene er opfyldt, har entreprenøren ingen pligt til at gøre yderligere”.
Borgmester: Det er NSPV, der skal tage en beslutning
Det er i sig selv et interessant spørgsmål, fordi søjlediagrammerne for middelskadepoint holder sig nogenlunde i ro, men for mange er det bare svær at få til at stemme med virkeligheden derude.
I søjlediagrammerne herunder er udviklingen vist, og i det efterfølgende “slideshow” med billeder kan I se eksempler på asfalten ude i virkeligheden.
Næste spørgsmål er:
– Har der været evaluering undervejs? Jeg er med på, at det dels er et administrativt spørgsmål, men det kunne jo også være et politisk ønske?
– Der sker en løbende evaluering af kvaliteten i kraft af de udførte kvalitetsmålinger. Der har ikke været systematiske tilbagemeldinger til de politiske udvalg, lyder svaret.
– Den politiske del handler jo om, hvordan man som politiker – måske – kan gøre det bedre. Er der for mange kokke? Kan man gøre det smartere fremadrettet?
”Fra 2018 er asfaltopgaven organisatorisk overdraget til NSPV. Da kontrakten med Colas blev indgået, før området blev lagt over i NSPV, er det derfor stadig kommunen, der formelt er kontraktpart for funktionskontrakten. I praksis er det dog NSPV, der står for den daglige dialog og koordinering med Colas. Efter 2027 er det NSPV, der beslutter, hvordan asfaltopgaven skal udbydes fremover”, fremgår det af det fælles svar fra forvaltningen og borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).
Udvalgsformand: Det er noget, vi skal have kigget på
Byrådsmedlemmet Lars Simonsen (R) er en af de politikere, der igennem mange år har argumenteret for, at veje og bygninger skal vedligeholdes. Hvordan har han det med vejenes tilstand? Før sommerferien varslede han, at emnet ville blive taget op politisk, men det er endnu ikke sket, og forleden sagde som formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget:
– Det er noget, vi skal have kigget på fremad, og der er også emner, som vi skal have drøftet med Nordsjællands Park og Vej – fx opmærkning af kørestriberne. Asfalten hører jo under Nordsjællands Park og Vej.
Lars Simonsen er med på, at der har stået ”trafik” i navnet på det udvalg, hvor han er formand, men kun de seneste fire år, understreger han, og det er jo mange år siden, at asfaltopgaven kom under Nordsjællands Park og Vej.
Der er jo ikke meget konkurrenceudsættelse af en opgave, hvis vi ikke løbende og konkret følger op
Mie Stattau, der er spidskandidat for Venstre til kommunalvalget, blev valgt til byrådet i 2018 og har dermed ikke været med til at beslutte, at asfaltarbejdet skulle håndteres som en funktionskontrakt med Colas. Hun kender ikke kontraktens ordlyd og er derfor forsigtig med at udtale sig, men hun er langt fra imponeret af asfaltens tilstand.
– Der er jo ikke meget konkurrenceudsættelse af en opgave, hvis vi ikke løbende og konkret følger op eller har muligheden for hvert tredje år at genforhandle en kontrakt på baggrund af samarbejdet og vores erfaringer, siger Mie Stattau.
Dermed er der stadig … plads på vejen, kan man sige, til at andre kandidater og partier kan komme med gode bud.
Hvordan får man bedst genoprettet asfalten, så beboere i Nivå ikke skal høre glassene klirre, når der kører en lastbil forbi eller at hullerne på Benediktevej, en af Fredensborgs mest centrale veje, repareres – for ikke at tale om vejene i landområderne?
Deltag i debatten – send en mail til skrivtil@tjekfredensborg.dk
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.
