I et par grønne vaders står Jacob Brick ved fugletårnet i Nivå og kigger en anelse arrig på de sten, der ligger over vandet og først og fremmest har skarven som gæst. Tænk nu hvis der lå flere sten under vandet, ikke så kitesurferne slår sig på dem, men i en dybde, hvor de bliver til stenrev – til glæde for tangplanter, muslinger og ikke mindst fisk?
Efter med et grynt at have konstateret, at en skarv spiser mindst 250 gram frisk fisk hver dag, taler Jacob Brick om en ide, en vision, der optager ham mere og mere. Når han står der på tangen ved resterne af den gamle udskibningsmole for tegl og mursten, glæder han sig over fuglelivet og svanerne, der flyver i flok lavt henover vandet, imens deres fødder strejfer vandspejlet. Men han ser også noget andet for sig – alt det liv, man ganske let kan skabe under vandet…
Med et stenrev! Og stenrev er ordet denne mandag ved middagstid, hvor ”kaffe og snak” er skiftet ud med to croissanter, som journalisten har bragt med sig, imens en begejstret Jacob Brick fra Fredensborg har sørget for transporten og to par vaders. Det ender dog med, at vi kun trasker lidt rundt i vandkanten op mod strandparken, fordi vi er i tvivl om, hvor vi egentlig må gå i det fredede område.
Inden da har Jacob Brick kigget sig omkring, også ind mod land og sagt:
– Vi har altid bygget med sten, som vi har fisket op af vandet. Moler af sten, borge, mure, fiskerhuse, strandvejshuse – vi har brugt stenene til at bygge med, fordi vi havde brug for materialerne. Men de mangler derude i vandet, hvor de engang var med til at sikre liv… Og nu har vi ikke brug for dem mere, og langs markerne ligger der masser af dem. Lad os lægge dem ud igen.
Og så tilføjer han:
– Der er masser af viden om, hvordan man gør, og stenrev støttes af fonde som Velux Fonden og Danmarks Naturfredningsforening. Der er allerede projekter over hele landet, så det er bare at komme i gang.
Et stenrev sætter fantasien i sving
Inden mennesket begyndte at fjerne stenene fra de kystnære områder, var stenrev et levested for rejer, muslinger, fisk og tangplanter. For en lystfisker som Jacob Brick er stenrev en måde, hvor fiskene kan komme tilbage til de danske kyster.
Man skal blot ikke lægge stenene, således at de stikker over vandet, så en sulten skarv kan sætte sig på dem. Det er svært at forestille sig Jacob Brick i dårlig humør, for han er altid lattermild og ser muligheder i ethvert emne, men lige skarven – den er han altså ikke glad for.
På Fyn siger de, at hver eneste havørred repræsenterer en værdi på 10.000 kroner.
Skarven er en landeplage med en alt for glubsk appetit på fisk… Stenrev er derimod alt, hvad man kan ønske sig, og kun fantasien sætter grænser for, hvordan de kan skabes og udnyttes, mener han.
– Ja, det vil da være oplagt, netop – lad skoleelever være med til at dumpe stenene i vandet, og det kan også være, at de bagefter kan dykke på revet og følge det liv, der kommer, siger Jacob Brick og understreger, at der selvfølgelig vil være regler for, hvor stenrevene kan skabes, og hvordan de skal markeres, så de ikke generer lystsejlere eller fx surfere og kitesurfere.
– Men der er altså god økonomi i det. På Fyn siger de, at hver eneste havørred repræsenterer en værdi på 10.000 kroner. Lystfiskere kommer fra Tyskland, Holland og Belgien for at fange en havørred og sætte den ud igen, og de skal jo spise, overnatte i et sommerhus.
– Jeg garanterer, at hvis vi i Fredensborg Kommune får skabt 12 kilometer, hvor der med mellemrum er stenrev langs Øresundskysten og fiskene kommer – ja, så vil vi se, hvordan fatter står og fisker, imens mutter bruger tiden på Louisiana eller på Malerisamlingen, inden de senere spiser på Trekosten eller en af de andre restauranter og tager ud for at handle, siger Jacob Brick.
I vandkanten op mod Nivå Strandpark er der ikke meget liv at spore. Ingen krabber ses, ingen spor af fisk, ikke en eneste tangreje. Syd for fugletårnet kredser en stor flok viber over jorden, imens de gør klar til at flyve sydpå for vinteren.
De griner og forstår ikke, hvorfor vi ikke tager nogle af de sten, som de har taget op af vandet og lægger dem tilbage i vandet igen
Livet er over vandet, ikke under vandet, men det vil Jacob Brick gerne ændre til at være begge steder. Igen kigger han ud mod tangen, resterne af den gamle galejhavn, der i 1800-tallet blev til udskibningsmole for mursten og tegl fra Nivaagaards Teglværk.
Journalisten spørger forsigtigt, om ikke stenrev med fisk vil tiltrække endnu flere skarver, der kan sidde på de eksisterende sten på tangen og slå mave mellem måltiderne? Så er vi vel lige vidt? Og måske stenene på tangen ikke kan fjernes, fordi de udgør et kulturhistorisk minde?
Lad dem ikke grine i himlen
Jacob Brick er tavs et øjeblik, men kun et ganske kort øjeblik, inden han siger det, som han gentager i flere variationer i bilen på vej væk.
– Engang tog man sten op af vandet for at forberede en galejhavn, og man har nok også brugt sten fra vandet til at lave udskibningsmolen. Men den har man ikke brugt i over 100 år. Altså…, smiler Jacob Brick og fortsætter:
– Oppe i himlen sidder der nogle og kigger ned på os. De griner og forstår ikke, hvorfor vi ikke tager nogle af de sten, som de har taget op af vandet og lægger dem tilbage i vandet igen. Så kan vi genskabe noget af det liv, der var engang…
For Jacob Brick handler det om, hvor man sætter tidspunktet for det, man vil bevare. Er det naturen, som den var engang – eller resterne af den mole, der var engang?
Hvorefter han ryster emnet af sig og understreger, at der er masser af muligheder for at lave stenrev også andre steder langs den 12 kilometer lange kyststrækning, som Fredensborg Kommune har.
Det er bare at komme i gang. Stenrev!
Fakta
- Kaffe og snak foregår altid en mandag morgen eller formiddag, og det er en interviewserie, hvor interviewet tager udgangspunkt i ét ord. Det kan være et ord, der er hyppigt brugt i tiden eller det kan være et ord, der betyder meget for et enkelt menneske.
- “Stenrev” er ordet i denne artikel, hvor Jacob Brick argumenterer for, at vi skal lave stenrev. Jacob Brick bor i Fredensborg, hvor han er aktiv i mange sammenhænge – blandt andet tidligere på scenen hos Madam Mangor og i et væld af uformelle aktiviteter og initiativer.
- Stenrev var engang langs kysterne, hvor de var levesteder for havets dyr. Han sammenligner det en ren og pæn græsmark eller en superflot kornmark. Vel er det grønt og gult og muligvis endda økologisk… Men det er meget svært for insekter og smådyr at bo i, konstaterer han, og derfor arbejder vi med at øge biodiversiteten på land. Det samme skal ske langs kysterne.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt lokal journalistik, der skaber stærke lokalsamfund.
Fik I læst? I en giftig verden tror han på, at unge skal nytænke vores version af dannelse
Husk at se hinanden i øjnene, og glem ikke, at vi som mennesker er forbundet med naturen. Og måske de unge nogle gange ser det lidt mere klart end de gamle, funderer Kasper Pavar, skoleleder på Skolen på Slotsvænget.
