27 byrådsmedlemmer står bag dette års budgetforlig, og de har alle kæmpet for at sætte et fingeraftryk. Hvad fremhæver de hver især som noget særligt?
Få overblikket i denne artikel, hvor partierne får plads til at udlægge teksten sådan som de ser budgetforliget. God fornøjelse med at læse – og hvis I har kommentarer til budgetforliget, så skriv til debat@tjekfredensborg.dk eller send en mail via skrivtil@tjekfredensborg.dk
Et stærkt budget med hjerte og ansvar – skabt i fællesskab

At styrke kernevelfærden, passe godt på børn, unge og ældre, investere grønt og give flere ressourcer til borgere med særlige behov – uden at gå på kompromis med ansvarlig økonomi.
EL: Alle velfærdsområder får et løft med budgettet

Det Enhedslisten lægger mest vægt på er, at det i modsætning til tidligere år betyder, at alle velfærdsområder børn, unge og ældre får et løft i budgettet.
K: Vi er rustet til fremtiden med en ambitiøs strategi for AI og velfærdsteknologi

Forliget skaber tryghed om kernevelfærden, styrker naturen og sikrer, at vores kommune står solidt rustet til fremtiden med en ambitiøs strategi for AI og velfærdsteknologi, skriver spidskandidat Jesper Tvilde (K).
V: Vi sikrer borgerlige og liberale aftryk i budgetforliget

Venstre har foreslået et ambitiøst vandløbsprojekt for Niveåen, og vi vil gense det 11 år gamle projekt ”Den Grønne Slotsby” med fokus på at få flere handlende op i bymidten, skriver Mie Stattau (V) og fremhæver analysen af et havbad ved strandparken i Nivå.
SF: Det bliver bedre for børn, ældre og naturen

Der bliver mere tid til omsorg for beboerne, og vi fremrykker en analyse om hjemmelavet mad på plejehjemmene, skriver Bent Fischer-Nielsen (SF).
S: Borgmesteren samler hele byrådet om næste års budget

Den socialdemokratiske borgmester Thomas Lykke har siddet for bordenden og på formidabel vis fået alle partier med i et fælles budgetforlig, der har overskriften Velfærd, Natur og Fremtidssikring, skriver Per Frost Henriksen (S).
DF: Vi passer på både mennesker og kommunen

Det her er et forlig med DF-fingeraftryk: mere nærvær i ældreplejen, bedre normeringer til de mindste, ordentlig vedligeholdelse af veje og stier, skriver Steen Løfstrøm (DF).
Aktive Liberale: Løftet til personale på plejehjem burde være højere

Carsten Bo Nielsen, byrådsmedlem for Aktive Liberale, er med i budgetforliget, men bemærker, at af de 18 millioner kroner over fire år til mere plejepersonale – ja, der kommer kun 1,5 millioner kroner til næste år.
FSK: Vi har skærmet kulturen for besparelser

Læg også mærke til de besparelser, der ikke blev foretaget på områder, der er vigtige for os – kulturen, påpeger Christian de Jonquiéres, spidskandidat for Fredensborg SocialKonservative.







