14. november 2025

Efter ny kritik af belysning: Her er den nye plan

Der er flere grunde til problemerne med belysning omkring Nivå Station og stierne, forklarer Fredensborg Kommune.

Share

Ja, der er desværre problemer med lyset– af flere grunde. Sådan lyder svaret fra Fredensborg Kommune, der oplyser, at Andel Lumen kommer til Nivå igen på mandag for at lave en ny løsning og forsøge at lave en mere stabil forbindelse til cykelskuret, hvor der har været lys.

Men det er ødelagt af hærværk, og en anden udfordring er også, at en entreprenør ved en fejl har fjernet to belysningsmaster inde på området. 

Annoncer

Andel Lumen prøver hurtigst muligt også at lave en løsning med lys på stien. Trappen ved stationen er en område, som der er opmærksomhed omkring, oplyser Fredensborg Kommune.

”Andel Lumen skifter armaturer på de eksisterende master og opstiller også to nye master for at kunne belyse trappen. Belysning af selve broen er man ved at finde en løsning på, men det kræver en speciel løsning, som vi kan endnu ikke sige, hvornår er klar”, skriver kommunen i et skriftligt svar og tilføjer:

”Andel Lumen reparerer lyset under broen snarest.”

Fra selve broen og videre kommer der ikke lys, før Fredensborg Forsyning er færdige med deres projekt. Der har nemlig ikke tidligere været lys på den strækning, oplyser kommunen.

  • Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.

Fik I læst? Trods flere opråb: Nivå er stadig mørk på centrale steder

Så skulle der igen være belysning på strækningen, lovede Fredensborg Kommune for 10 dage siden, men onsdag morgen kunne Krzysztof Sala ved 05-tiden konstatere, at der stadig mangler lys, da han tog på arbejde via Nivå Station.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder