Stierne er mørke om natten, fordi ledningerne er sårbare over for gravearbejde, og det kan løses med et nyt og midlertidigt ledningsnet, lyder det fra Domea og Humlebæk Boligselskab efter kritik af brandsikkerheden under en stor renovering.
Men en række af de andre kritikpunkter afvises, herunder at der er sat plader for vinduerne på 1. sal, så man ikke længere kan slippe ud, hvis der er brand, og man er fanget på første sal. Træpladerne er sat på for at forebygge arbejdsulykker for håndværkerne, forklarer Domea og tilføjer, at de gamle vinduer på grund af deres størrelse ikke var kategoriseret som flugtveje. Det bliver de nye vinduer, når de er sat i.
Efter at en af beboerne, Lars Clausen, forleden viste rundt på byggepladsen og påpegede de mange ting, der gør ham bekymret for brandsikkerheden, har TjekFredensborg bedt Humlebæk Boligselskab om at forholde sig til kritikken.
Humlebæk Boligselskabs formand, Malene Prehn, har henvist til Domeas presseafdeling, der har sendt en række skriftlige svar, der både har Domea og Humlebæk Boligselskab som afsender.
Vagtordning vil reagere på mørke nætter
De to ansvarlige parter er ikke bekymrede for, at ambulancer og udrykningskøretøjer kommer til at køre forkert.
– Vi har en god dialog med beredskabet i Fredensborg, hvor vi sammen sikrer, at de er tilstrækkelig fremkommelighed for ambulancefolk og udrykningskøretøjer. Beredskabet er således gjort bekendt med forholdene på byggepladsen, og når der sker ændringer på pladsen, bliver beredskabet informeret om dette. Her er der både tale om ankomst til afdelingen, færdsel på stierne, veje m.m, forklarer Domea i det skriftlige svar, der klart anerkender, at der er problemer med belysningen i området efter mørkets frembrud.
– I forbindelse med byggesagen har vi desværre oplevet, at underjordiske ledninger er blevet beskadiget i forbindelse med rørarbejde. Det har i enkelte tilfælde medført udfald i belysningen på stierne. For at afhjælpe problemet hurtigst muligt har vi en vagtordning på plads, der sikrer, at lyset genetableres så hurtigt som muligt, dog må vi desværre erkende at det til tider kan være svært at finde et lille ledningsbrud på et stort område, lyder det i svaret, der fortsætter:
– Vi kan også konstatere, at ledningernes nuværende tilstand betyder, at de er mere sårbare end ønsket, og derfor opstår fejl hyppigere. Derfor er vi i gang med at indhente tilbud på en løsning uden om det det eksisterende ledningsnet, for at sikre flere former for belysning.
Vinduer har aldrig været godkendte flugtveje
Som boligselskab Humlebæk Boligselskab og Domea det overordnede ansvar for, at brandsikkerheden er i orden – også under renoveringen, oplyser de. Renoveringen planlægges derfor, så det sikres, at renoveringen overholder alle relevante lovkrav, herunder også krav til flugtveje og adgangsforhold.
Beboerne har fortalt, at de er blevet lovet, at et vindue i hver bolig på 1. sal kan fungere som flugtvej, hvis der opstår brand og beboere er fanget på 1. sal. Til det svarer Domea og Humlebæk Boligselskab, at det er korrekt, at vinduerne er beklædt med træplader.

– I forbindelse med monteringen af nye spær har det været nødvendigt at etablere midlertidige afdækninger for at forebygge arbejdsulykker, indtil der igen er et fast og sikkert underlag.
– Disse plader vil blive fjernet så hurtigt som muligt, i takt med at de nye vinduer installeres. De gamle vinduer er på grund af deres størrelse ikke kategoriseret som flugtveje.
– Det var der ikke krav om på den tid, hvor bebyggelsen blev etableret. Det bliver til gengæld de nye vinduer, som monteres ifm. renoveringen, hvilket betyder, at vi forbedrer brandsikkerheden i bebyggelsen.
Domea lover et fokus på at mindste gener
I svaret på kritikken understreger Domea desuden, at parterne løbende kigger på, hvordan man bedst kan justere løsninger i byggeriet for at mindske de gener, beboerne oplever – blandt andet i forhold til den midlertidige afdækning.
– Under en stor helhedsplan, som den vi er i gang med i Baunebjerghuse, så vil byggearbejdet uundgåeligt komme til at præge områder og fællesarealer. Det er simpelthen en præmis for et projekt af den størrelse. Derfor har vi også fuld forståelse for at beboerne stiller spørgsmål og engagerer sig – det er helt naturligt, skriver Domea og fortsætter:
– Entreprenøren står for at etablere og opretholde den daglige sikkerhed på byggepladsen. Kommune og brandvæsen fører tilsyn og kontrollerer, at reglerne overholdes. Og derudover gør vi fra boligselskabets side vores bedste for at holde beboerne informeret om det arbejde som pågår.

– Vi bruger fx en hel del tid på at skrive beboerbreve, nyhedsbreve, svare personlige henvendelser og arrangere beboermøder osv. Der har også igennem hele renoveringsperioden været mulighed for både fysisk og elektronisk kontakt til både beboerkoordinator og til bygherrelederen.
Og så kommer den afsluttende bemærkning, som er et ”jeg”, og som derfor bliver et citat fra Malene Prehn, der er formand for Humlebæk Boligselskab i en tid med en kompliceret renovering:
– Men jeg er også godt klar over, at der selvfølgelig er et stort behov for at føle sig godt orienteret, når ens bolig og boligområde gennemgår så store forandringer, som det her er tilfældet her, og det ansvar tager vi naturligvis på os, udtaler hun, inden Humlebæk Boligselskab og Domea svarer på et af de andre spørgsmål, som en del beboere har.
Fjernvarme tager 80 dage ekstra per blok
For hvordan kan det være, at det var muligt at være kortere tid om at renovere hver blok på Stejlepladsen for fire-fem år siden – end nu i Baunebjerghuse.
– Det spørgsmål har vi fået flere gange. Og det er der naturligvis en god forklaring på. Det er nemlig rigtigt, at der er mange sammenfald mellem de to renoveringer. Men der er også væsentlige forskelle. Den primære forskel i projektlængde skyldes et markant større omfang af arbejder i jorden (“arbejder før stillads”) i Baunebjerghuse sammenlignet med Stejlepladsen, skriver Domea og fortsætter:
– Det knytter sig blandt andet – men ikke udelukkende – til arbejde med fundamenter for nye gavle, ledningsarbejder, dræn og et større antal vandstik, isolering og oppudsning af sokkel og endelig er der et omfattende arbejde med etablering af ny fjernvarme i Banebjerghuse, som ikke blev gennemført ved den tidligere renovering af Stejlepladsen, da fjernvarme allerede var etableret.
Det har væsentlig betydning for byggeperioden. Tidsplanen for Stejlepladsen var, at renoveringen af hver blok ville tage 112-129 arbejdsdage. I projektet med Baunebjerghuse er der planlagt en varighed på 200-220 arbejdsdage per blok.
– Det er med andre ord primært de indledende arbejder i jorden, som bidrager til den væsentlige forskel mellem de to projekter, fastslår Domea i det skriftlige svar.
Læs herunder kritikken rejst af Lars Clausen på vegne af en del beboere i Baunebjerghuse, og derefter skal lyde en opfordring til alle: Gå i en konstruktiv dialog og se, om nogle af udfordringerne kan løses. Hvis håndværkerne vil have en træplade for vinduerne, så de ikke falder ned – kan træpladen fx eventuelt monteres, så den alligevel kan skubbes op indefra?
Den løsning var ikke på plads for en uge siden, men den er nu ved at blive etableret, lyder det i et svar fra Fredensborg Kommune til beboerne – og den lydhørhed er glædelig, oplyser Lars Clausen tirsdag eftermiddag 30. september. Læs også om den seneste udvikling torsdag den 2. oktober forud for informationsmødet for beboerne.
Fakta
- De 116 almene boliger Baunebjerghuse, fordelt på 11 blokke i halvanden plan, bliver renoveret frem mod 2026. Der skal laves nye badeværelser, køkkener og ventilation i samtlige boliger samt skiftes tag, etableres ny facadeisolering og soklerne skal sikres mod fugt. Desuden indlægges fjernvarme.
- Nordic Office of Architecture er totalrådgiver, og Ole Jepsen er entreprenør på renoveringen, der har en kontraktsum på 136 millioner kroner. De første budgetoverslag lød på 106 millioner kroner i marts 2022.
- Boligerne er opført i 1972. Der er 36 boliger med tre værelser fordelt på 95,4 kvadratmeter og 80 boliger med fire værelser fordelt på 112,5 kvadratmeter.
- Renoveringen betyder en huslejestigning, da lejen hidtil har ligget på 743 kroner per kvadratmeter om året. Nu stiger den til 1007 kroner per kvadratmeter årligt, hvilket for boligerne på 112 kvadratmeter betyder en huslejestigning fra cirka 7000 kroner om måneden til 9400 kroner om måneden.
- Giver denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt lokale nyheder, der skaber stærke lokalsamfund.












