14. november 2025

Det var dengang, man satte bønderne til at reparere hullerne…

Share

Kongevejene blev anlagt fra omkring år 1600 til brug for kongen. Vejene satte sit synlige præg på Nordsjælland, og det var som bekendt mange år før, at asfalten blev opfundet.

Onsdag den 1. oktober klokken 19.30 kan man høre Steffen Heiberg fortælle mere om Kongevejene. Det sker i Lindehuset, Jernbanegade 28B i Fredensborg, fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.

Annoncer

Foredraget vil også omfatte vilkårene for 1600-tallets kommunikation, transport af varer, mennesker, post og nødvendigheden af kroer og endelig også de militære aspekter.

Steffen Heiberg er forfatter og forhenværende forskningschef. Arrangementet er gratis for medlemmer af Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og medlemmers husstand og kræver ingen tilmelding.

For ikke medlemmer vil der være betaling på 50 kr. pr. deltager, som betales før arrangementet enten på MobilePay nr. 250090 eller til foreningens bank konto: reg. nr. 1551 konto nr. 1560611.

Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder