I sin ungdom var han med til at forhandle de store overenskomster for plads for socialpædagogerne, og da han første gang stillede op til byrådet i 1986, var han kommunist og gik stadig ind for, at virksomheder bedst drives af staten eller kommunen. Nu har det ændret sig, men det er stadig de svageste i samfundet, som den 72-årige Bjørn Svensson vil kæmpe for som spidskandidat for Enhedslisten.
Fra sit hjem i en ægtefællebolig på plejecentret Lystholm ser han, hvordan medarbejderne fagligt og menneskeligt set er utroligt dygtige, og han ser, hvordan de kæmper for at få hverdagen til at hænge bedst sammen for de mange beboere. En af dem er Bjørn Svenssons hustru Birthe, der efter en hjerteblødning for mange år siden sidder i kørestol. Han lægger også mærke til de konkrete ting, der kan forbedres – og han erkender, at nogle af tingene er svære at løse, men han nægter at give op.
En af de ting, han har lagt mærke til, er plejecentrets mange demente beboere. Når de bliver rastløse, går de hvileløse rundt på gangene med de store glaspartier ud til gårdhaven.
– Der mangler jo først og fremmest bare hænder. Plejen af demente er koblet til relationsarbejde og viden om, hvordan man hjælper dem. Hvis de bliver frustrerede og måske endda fysiske, skyldes det ofte, at de ikke føler sig hørt eller forstået, siger Bjørn Svensson, der med fortørnelse i stemmen referer til en nylig opgørelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter, VIVE.
Den viser, at personalenormeringen på plejecentrene i dagtimerne er den næstlaveste i hele Region Hovedstaden, og tallene ser ikke ifølge Bjørn Svensson ikke bedre ud i aften- og nattetimerne. For Bjørn Svensson handler det ikke kun om at tilføre penge til området, men det handler også om at søge de løsninger, der ikke koster store ekstra summer.
Bryd med rigide faggrænser
På et af kommunens plejecentre er der en dygtig medarbejder, der i øjeblikket er ved at læse til læge, og medarbejderen bruger jobbet som et studierelevant fritidsjob for at supplere pengene fra SU. Selvom hun ikke kan virke som læge, kan hun ofte give råd, som den enkelte beboer, pårørende eller kollegerne kan bruge.
– Men hun får ikke mere i løn end en gymnasieelev på sabbatår ville få i samme job, og det synes jeg, at vi skal ændre i samarbejde med de faglige organisationer, fordi hun som medarbejder ofte er på højde med en dygtig uddannet Sosu-assistent, argumenterer Bjørn Svensson, der vurderer, at for ganske få ekstra penge vil det være muligt at motivere medicinstuderende eller andre studerende fra relevante faggrupper til at tage studiejobs på plejecentrene, og gerne over flere år.
Vi skal lade være med at tage fra de billigste bureauer, fordi vi for ofte får vikarer, der ikke kender vores beboere eller arbejdsgangene
Ved siden af ved bordet sidder Birthe Svensson, som Bjørn Svensson har boet sammen med i over 50 år. For 30 år siden fik hun en hjerneblødning og har siden været lam i venstre side af kroppen.
Hun fortæller, hvordan hun i 1990’erne blev leder af en amtslig institution og fik lov til at lægge budgetpenge ud til de enkelte afdelinger, således at de selv havde råderet over flere af midlerne.
Det skabte lavere sygefravær og større motivation, og det er også sådanne initiativer, at Bjørn Svensson gerne vil indføre. Hvis man et sted gør noget smart, der passer i en lokal kontekst, skal man i højere grad selv belønnes for det, mener han.
En anden nødvendig udfordring er at få styr på de meget store udgifter til vikarer.
– Vi skal reducere og undgå at bruge eksterne vikarer, og hvis vi skal bruge vikarer, skal vi lade være med at tage fra de billigste bureauer, fordi vi for ofte får vikarer, der ikke kender vores beboere eller arbejdsgangene, siger Bjørn Svensson, der har set, hvordan det kan skabe frustrationer hos det faste personale.
Lyt til borgerne tidligt i processen
Maden på plejecentrene er et andet emne, der i mange år har optaget Bjørn Svensson, men inden han kommer med sine synspunkter om det emne, skal det lige slås fast: Enhedslistens politik er mere end bare ældrepolitik.
Når det er sagt, ved han godt, at Enhedslisten stiller et kandidathold, der aldersmæssigt er i den høje ende. Kandidaterne bevæger sig ikke så meget ude i daginstitutioner og på børnehaver med en opstillingsliste, der tæller Sussi Jensen som nummer to på listen og Bjørn Helstrup som nummer 3 på listen.
– Det ville have været bedre, hvis vi havde haft flere unge med på holdet, men det er ikke lykkes os, og vi har også været ramt af sygdom, så jeg nu er kontaktperson også for partiet. Men jeg selv har haft det bedre det seneste år, hvor jeg ikke har været indlagt, fortæller Bjørn Svensson, der i en periode har haft hjerteproblemer.

For partiet handler det om at koncentrere sig om kernevelfærden også ude på skoler og i børnehaverne og finde gode løsninger på at hjælpe dem, der har mest brug for hjælp. Og det gøres bedst ved at lytte til de erfaringer og ideer, som borgerne har – ligesom det bør ske i mange andre politiske sager, understreger Bjørn Svensson.
– Når vi laver planer for udbygning af boligområder, skal vi inddrage borgerne på et tidligt tidspunkt og aktivt spørge dem, hvad de mener, argumenterer han og vurderer, at det kan spare tid i de fleste sager, nok også i den fra Sørup, hvor parterne er uenige om hvorvidt der skal være et seniorbofællesskab eller ej.
Målet er at sikre god ernæring
Politisk har Bjørn Svensson altid ligget yderst på venstrefløjen, men deri ligger ikke en blind tro på, at kommunale ydelser altid er mest effektive. Tværtimod mener han i sagen om kvaliteten af maden på plejecentrene, at ”Mad & Måltider” på Lystholm ville have godt af mere konkurrence.
Hvis man ikke ønsker vegetarisk, hvorfor skal man så have vegetarisk?
– Vi bor et par blokke og gange fra køkkenet, og det burde være sådan, at de kunne åbne en dør ind til køkkenet og køre den friske mad herud, når de har lavet den i stedet for at pakke det i plastikpakker og køle maden ned og levere den til os, så den kan opvarmes og spises op til ni dage senere, siger Bjørn Svensson, der samtidig mener, at byrådets ønske om at minimere CO-aftrykket i produktionskøkkenet gør mere skade end gavn.
– Konsekvensen er, at der ofte er dage med vegetarisk mad, ingen beboere har ønsket,og jeg kan se, at på de dage bliver meget af maden slet ikke rørt af beboerne. Hvis man ikke ønsker vegetarisk, hvorfor skal man så have vegetarisk, når vi ved, at der er så store omkostninger forbundet med underernæring af vores ældre borgere, spørger Bjørn Svensson, imens han ryster på hovedet og tilføjer, at beboerne betaler 3700 kroner om måneden for mad, som de ofte ikke har lyst til at spise.
Igen, det er en iagttagelse som han gør sig, fordi han dagligt er på plejecentrene, og tilsvarende iagttagelser gør børn og voksne på skoler og i børnehaver, og det skal man lytte til politisk. Og hvis argumentet er godt, ja så kan man billedligt talt sige, at Enhedslistens Bjørn Svensson ikke er bange for at tage en jakke uden over skovmandsskjorten og hapse et privat initiativ, hvis kvaliteten for borgerne er bedre.

Ny serie – mød partiernes spidskandidater
- I en ny serie præsenterer TjekFredensborg de spidskandidater, der stiller op til byrådet i Fredensborg Kommune. De får mulighed for at fortælle om deres politiske visioner, og de får lidt modspil, men formålet er først og fremmest at lytte til, hvad de vil politisk. Derefter er debatten fri, og tirsdag den 18. november sætter vælgerne deres kryds.
- Bjørn Svensson er 72 år og har repræsenteret Enhedslisten i byrådet siden 2017. Han har delt over 50 år af sit liv med Birthe, og de har boet i Fredensborg igennem størstedelen af årene. For få år siden blev de gift.
- Den politiske karriere begyndte som medlem af DKP, senere blev han aktiv i Enhedslisten. I sit civile liv har Bjørn Svensson blandt andet været leder af en institution for unge i amtsligt regi og specialpædagog i Fredensborg kommune.
- Enhedslisten stiller med tre kandidater på partiliste, hvor Bjørn Svensson står øverst. Derefter kommer Sussi Jensen og Bjørn Helstrup. Partiet har indgået et teknisk valgforbund med SF og Alternativet.






