”Vem kan segla förutan vind”, lød det fra to unge mænd på scenen, og det lød ikke hele tiden særlig godt, men det var en meget smuk og kærlig hyldest til den skole, der har gjort en forskel for så mange.
Fredag eftermiddag var gårdspladsen, festteltet og de mange borde stort set fyldt med mennesker, der kom for at fejre Skolen på Slotsvænget, og fra talerne på scenen kom den samme pointe og tak igen og igen.
At de nu voksne mennesker ikke ville have haft det nær så godt, hvis ikke det havde været for skoletiden, hvad enten det var de første år i Esbønderup eller siden begyndelsen af 1990’erne på Slotsvænget i Fredensborg.
Var det træls at skulle tisse i en kop, når man kom fra weekend og måske havde røget en joint? Ja, det var det, men som det afslutningsvis lød i skolens tak til de mange fremmødte, så er det godt at høre, at det på den lange bane har værdi engang imellem at blive kaldt ”en stor nar” af de unge…
Skolen på Slotsvænget har altid haft held med at bringe de unge videre i livet, selvom de almindelige folkeskoler har givet op, og den indsats er fortsat under de seneste 15 år med Kasper Pavar som skoleleder – altid med stor ros til de unge selv, fordi det er deres styrke, der skaber de flotte resultater.
Passion og kunsten at lytte
Til fødselsdagen var det en dag med gensyn og en snak om, hvordan livet var dengang og er nu, og et af de møder havde Sofie, der gik på skolen fra 1997 til 2002. Hun stod over for Lis, som hun ser tilbage på som en af sine yndlingslærere, men hvorfor lige det?
– Fordi da jeg første gang mødte Lis, tænkte jeg ”Sikke en power hun har, sikke en passion”, og jeg kunne mærke, at hun virkelig brændte for at hjælpe os alle sammen. Selv med den skrappe i køkkenet kunne jeg til sidst se, at der var en grund til opførslen, smilede Sofie, inden Lis indskød:
– Det vidste jeg ikke, at du tænkte – det har du aldrig fortalt…
Og hvad gjorde så Lis for at skabe den velkomst for de nye elever?
– Jeg tror, at jeg lyttede til dem, når jeg mødte dem første gang. Og så er det jo rigtigt – man skal ikke kun arbejde her for lønnen, men fordi man kan lide det, fortalte hun om sit engagement, indtil hun gik på pension for 10 år siden.
Husk, vi skal kigge hinanden i øjnene
I sin velkomsttale til gæsterne kom skoleleder Kasper Pavar ind på alle de ting, der har ændret sig igennem årene, og alle de fejl, der er begået, men især også de successer, som Skolen på Slotsvænget har opnået.
– Over tid har meget ændret sig. Da skolen blev oprettet, mødtes man hver morgen og drøftede dagens indhold. De voksne drak øl og røg sammen med børnene – ikke en situation man kan forestille sig i dag, vel? Vi serverer blandt andet også i dag alkoholfri øl. Morgenmødet har dog overlevet alle årene – nu med mere sang og mindre røg, sagde han og kom undervejs i sin tale ind på stedets særlige ånd i en tid, der er meget styret af diagnoser.
– På Slotsvænget vælger vi et andet fokus – barnet. Med fokus på diagnoser er der nemlig en risiko for, at mennesket træder i baggrunden og det må ALDRIG ske. Vi er alle sammen i verden på godt og ondt og den mangfoldighed må man aldrig bremse – men det kræver, at vi løfter blikket fra teoriernes teser og mobilernes algoritmer og igen kigger hinanden i øjnene. At vi mødes i en fælles hverdag og anstrenger os. At vi lever sammen i praksis og erfarer, sagde han.
Man kan læse mere om Skolen på Slotsvænget via dette link.
