14. november 2025

S: Borgmesteren samler hele byrådet om næste års budget

Af Per Frost Henriksen, gruppeformand for Socialdemokratiet, på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe, om dette års budgetforlig.

Share

Socialdemokratiet i Fredensborgs byrådsgruppe er godt tilfredse med årets budgetforlig i Fredensborg Byråd, hvor hele byrådet står bag, altså hele 27 ud af 27 byrådsmedlemmer er med i forliget.

Socialdemokratiet mener det er et stærkt forlig, både fordi hele byrådet bakker op og også fordi de store velfærdsområder, børn og skole, plejehjem og hjemmepleje og det specialiserede område har stor fokus og tilføres flere penge til medarbejdere.

Jeg har sammen med formand for Social- og Sundhedsudvalget Louise Mehnke repræsenteret Socialdemokratiet i de fire forhandlingsmøder, hvor den socialdemokratiske borgmester Thomas Lykke har siddet for bordenden og på formidabel vis fået alle partier med i et fælles budgetforlig, der har overskriften Velfærd, Natur og Fremtidssikring.

På den demokratiske bane er vi meget glade for, at der i den nye byrådsperiode kommer et Ungeråd for og med de unge. Det er tid til et nyt niveau, efter at vi i denne periode har haft et Ungeudvalg med både politikere og unge.

I Socialdemokratiet er vi altid tæt på det frivillige foreningsliv og kæmper for deres vilkår, derfor glæder vi os også over at der i budgettet er blevet plads til både udvidelse af Fredensborg Atletik Klubs klubhus og Fredensborg Tennis Klubs baner, så de kan udvide med Padelbaner. Vi har hele vejen igennem været fortaler for at der bygges nye børneinstitutioner i Kokkedal og Fredensborg i fælles udbud.

Vigtigt, at vi i Fredensborg kommune holder fast i den ansvarlige økonomiske linje, hvor vi er gældfri, har en solid kassebeholdning på 70 mio. kroner og kommunen holder skatterne i ro.

Annoncer

Jeg vil gerne rose alle partier for evnen til at samarbejde og den gode vilje til at opnå et fælles budgetforlig.


Fik I læst? Forstå årets budgetforlig på fem minutter

Med årets budgetforlig er der ingen, der risikerer særlig meget op til et kommunalvalg, der er mere uforudsigeligt end i mange, mange år.

Annoncer
Debat - indholdet er skribentens egen holdning
Debat - indholdet er skribentens egen holdning
Deltag i debatten med dine synspunkter. Skriv op til 400 ord og vedhæft gerne et billede eller en illustration, der skal fylde minimum 300 kb. Mailadressen er debat@tjekfredensborg.dk

Læs mere

Lokale nyheder