Sørup har et særligt værdifuldt landsbymiljø, fordi man stadig kan se, at byen består af nogle få bevarede fiskerhuse, flotte gamle gårde og villakvarterer, der blev udstykket i 1960’erne og 1970’erne. Derefter stoppede udviklingen, fordi Sørup ikke skulle smelte sammen med Fredensborg, men derimod bevare sin karakter af landsby.
Og det karaktertræk er i fare med planlægningen af 22 nye boliger i et seniorbofællesskab, der kræver, at godt 12.000 kvadratmeter bliver ændret fra landzone til byzone. Sådan lyder nogle af argumenter for, at politikerne skal stoppe de udbygningsplaner, som de satte i gang med vedtagelsen af kommuneplanen for fire år siden.
Det er i øvrigt selvsamme kommuneplan, der beskriver og definerer Sørup som et af de landsbymiljøer, der skal værnes om. Netop det paradoks er en af de ting, som Karin Bodelund, Pernille Cordes og Ole Krog fremhæver i deres kritik af projektet Søruplund – en kritik, der har fået borgere i Sørup til at danne ”Foreningen Bevar Sørup – nej tak til Søruplund”, hvor de er bestyrelsesmedlemmer.
Kritikken koncentrerer sig om emnerne trafik, arkitekturen, selve formålet med projektet og den demokratiske dialog. Så lad os tage dem i rækkefølge – først det med trafikken.
– Vi er allerede trafikalt udfordret i Sørup med for høj fart i et område, hvor der cykler mange skolebørn, forklarer Pernille Cordes, inden de alle tre fortæller, hvordan det er svært at komme ud på A6 om morgenen fra Sørup, fordi mange fra Sørup skal på arbejde, og pendlertrafikken er massiv fra nord og syd.
Derfor er det et velkendt trick at køre omvejen via Slotsvænget op forbi Store Kro, for derefter at køre ad Slotsgade til rundkørslen, hvor det rent faktisk er muligt at komme ud på A6. At en trafikanalyse udarbejdet af Cowi viser, at 22 boliger i et seniorbofællesskab ikke vil påvirke trafikken i nævneværdig grad, er baseret på gamle tal, lyder synspunktet fra de tre beboere.
– Vi er i et område, hvor det er en hårfin balance, hvornår det tipper og går helt galt, vurderer Ole Krog, og Karin Bodelund tilføjer:
– Fremskriver man tallene til nutiden bliver der 12-15 procent trafikforøgelse på Sørupvej – fra én matrikel ud på Sørupvej.
Kritik af arkitektur som et vogntog
De beboere, der har boet i Sørup i mange år, kan huske, hvordan skiftende ejere af Søasegård har forsøgt at få ændret markarealet fra landzone til byzone. Hver eneste gang har det udløst et nej med det svar, at styrelser og andre myndigheder ikke ønskede en fortætning af netop det område.
Så sker der det, at politikerne begynder at tale om behovet for seniorboliger
Nu mener kritikerne, at projektgruppen bag Søruplund benytter en løftestang, der er oppe i tiden – nemlig den politiske opbakning til ideen om seniorbofællesskaber.
– Da golfbanen blev anlagt, lovede man som noget af det sidste, at der ikke skulle udstykkes til flere boligområder i Sørup. Det er fulgt op af mange forsøg på at bygge, men det er altid blevet afvist.
– Så sker der det, at politikerne begynder at tale om behovet for seniorboliger, og så finder man på den ide, at der skal bygges seniorboliger på en måde, der bryder med hele områdets arkitektur og har karakter af et vogntog ud mod omgivelserne, ligesom i en film om nybyggere, siger Ole Krog og Pernille Cordes tilføjer:
– Boligerne er planlagt som rækkehuse, tæt-lav i halvanden etage midt i et område, hvor lokalplanen alene tillader et plans villaer.
Artsfremmed i landsbyen
Ole Krog tilføjer, at Seniorrådet på et møde før sommerferien udtrykte bekymring over, at et seniorbofællesskab blev forsøgt placeret så langt væk fra indkøbsmuligheder og bymidten.
Men det kræver et modspørgsmål, fordi et seniorbofællesskab er meget langt fra et plejehjem. Når det etableres er det typisk mennesker i alderen 50-70 år, der flytter ind uden hjemmeboende børn.
De er stadig mobile – og selv beboere i eksisterende bofælleskaber som Florahøj i Fredensborg tager bilen, når de skal afsted for at handle. Er det ikke et dårligt argument?
– Vi ser projektet som artsfremmed i Sørup med en negativ påvirkning af trafikken, og som et lukket bysamfund beboet af folk, der kommer udefra, lyder svaret fra Ole Krog, der altså mere er imod selve tanken om at bebygge arealet end det, at det bliver et seniorbofællesskab.
Sørup er ikke som de andre steder
Hvis man træder et skridt tilbage og ser på udviklingen af kommunen som helhed, er der politisk fokus på at fylde nogle af ”hullerne” ud i bysamfundene. Det sker fx med Ullerødgaard i Kokkedal, hvor en lokalplan før sommerferien er sendt i høring.
Planen er, at der skal bygges rækkehuse og parcelhuse omkring den gamle hovedbygning i schweitzerstil, der vidner om, at gården engang var en stor og velhavende gård. Nu forsvinder det sidste spor af gårdmiljø, som ellers har været synligt fra luften.
Men hvis det accepteres i Kokkedal på grænsen af Hørsholm Kommune, hvorfor så ikke i Sørup?
– I rigtig mange år har man vidst, at der ville komme boliger i det område af Kokkedal. Så sker der pludselig det, at en entreprenør køber ejendommen og præsenterer et projekt med to og tre etager og vist nok op mod hundrede boliger, og det giver først protester. Entreprenøren går klogt i dialog med beboerne, og det bliver til et helt andet projekt, som naboerne kan acceptere. Vores historie er en helt anden, påpeger Karin Bodelund.
Vi troede, at politikerne ville holde løftet fra dengang, hvor de gav lov til golfbanen
De tre anerkender dog, at der principielt har været en korrekt høringsperiode, da kommuneplanen for fire år siden blev udlagt med en vision om at bringe Søasegaards arealer fra landzone til byzone for at give plads til et seniorbofællesskab.
– Ja, vi burde have set det dengang og reageret. Det er jo rigtigt, men det opdagede vi ikke, og der er sagt nej så mange andre gang, at vi troede, at politikerne ville holde løftet fra dengang, hvor de gav lov til golfbanen og lovede, at der ikke ville komme flere udstykninger i Sørup, konstaterer Ole Krog, og Pernille Cordes tilføjer, at det også handler om at sikre, at Sørup som landsby ikke oversvømmes af for mange boliger.
– Der er hele tide 10-12 huse til salg hernede, fortæller hun.
Avisklip med gamle løfter
Men et byråd kan jo ikke forpligte et fremtidigt byråd, lyder et modargument. Det er jo de til enhver tid folkevalgte, der bestemmer – og ikke fortidens stemmer eller?
– Det ved vi, men det er et politisk løfte, og det er givet af politikere, hvor flere stadig sidder i byrådet, bemærker Ole Krog, der her tæller Ulla Hardy-Hansen (FSK) og nuværende borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).
Desuden har Karin Bodelund, Pernille Cordes og Ole Krog via aktindsigter læst, at gruppen bag projektet med seniorbofællesskab gentagne gange er blevet opfordret til at gå tidligt i dialog med naboerne.
– Hvorfor kommer dialogen først så sent? Vi sætter spørgsmålstegn ved hele processen og oplever ikke, at de har ønsket at lytte til beboerne i Sørup og respondere på det, som vi synes om deres projekt, siger Karin Bodelund.
Argumenter imod er stadig de samme
De undrer sig helt grundlæggende over, hvad der har ændret sig, siden skiftende byråd og myndigheder sidste gang sagde nej – hele ni gange igennem årene fra 1964 og senest i årene 2002, 2009 og umiddelbart også i 2019, hvor Kirsten og Bjørn Drachmann blev opfordret til at prøve at finde en bedre placering.
Men lige pludselig var der medvind med udarbejdelsen af kommuneplanen tilbage i 2021 og efterfølgende godkendelse fra Bolig- og Planstyrelsen, der afviste området omkring Petersholm/Villa Shaw, men ikke Søasegaard og projektet på Sørupvej 23.
Hvis man siger ja til dialog, kan man jo ikke bare stå og sige nej til det hele.
Men argumenter imod er stadig de samme, mener kritikerne. Landsbyen Sørup ændrer karakter, noget af det grønne og landskabelige forsvinder og ja, trafikken er stadig presset. I det seneste halve år har Foreningen Bevar Sørup Landsby imidlertid sagt ja til at indgå i en dialog for at finde en løsning, som alle parter kan acceptere.
– Hvis man siger ja til dialog, kan man jo ikke bare stå og sige nej til det hele. Så kommer der jo ingen dialog, og det er heller ikke formålet med Bevar Sørup Landsby, at der ikke kan ske forandringer. Vi repræsenterer over halvdelen af Sørups husstande og forsøger at sikre os, at vi har opbakning til vores holdninger i dialogen med kommunen og Søruplund, understreger Ole Krog og fortæller, hvor langt Bevar Sørup Landsby vil strække sig:
– Vi har sagt, at vi godt mener, at man kan lave noget i de eksisterende bygninger.
Har I læst? De har en indhegnet mark, og på den vil de bygge et fællesskab for mange
Foreningen Søruplund er ikke ude på at ødelægge Sørups landsbymiljø. De ser et seniorbofællesskab som en styrkelse af lokalsamfundet.
Tidslinje med de politiske beslutninger i sagen
- Den 28. september 2020 besluttede Byrådet, i forbindelse med vedtagelsen af Planstrategi 2032, at man ønskede at ”afsøge om Sørupvej 23 som ligger i landzone, kan inddrages i byområdet med henblik på etablering af seniorbofællesskab”.
- Den 20. juni 2022 traf byrådet med vedtagelsen af Kommuneplan 2021 beslutning om, at området skal overføres fra landzone til byzone ved vedtagelse af en lokalplan for et seniorbofællesskab med ca. 22 boliger.
- Den 11. april 2023 besluttede Plan-, Trafik- og Klimaudvalget at prioritere et lokalplanarbejde, der skulle give mulighed for et seniorbofællesskab med ca. 22 boliger i Sørup.
- Den 8. januar 2024 blev lokalplanarbejdet for et seniorbofælleskab med ca. 22 boliger i Sørup igangsat af Plan-, Trafik- og Klimaudvalget.
- Den 5. november 2024 besluttede Plan-, Trafik- og Klimaudvalget at udskyde lokalplanarbejdet for at få dialogmøder mellem kritikerne af projektet og projektgruppen Søruplund. Det lykkedes ikke at finde et kompromis.
- Den 10. marts 2025 var status, at udviklergruppen af Søruplund seniorbofællesskab er villige til at gå ned fra 21 boliger til 16 nye boliger i dobbelthuse samt 4 lejligheder i de eksisterende bygninger. Foreningen Bevar Sørup Landsby ønsker, at områdets kommuneplanramme ændres således, at området fastholdes i landzone.
- Forudsat at grunden skal bebygges, forestiller Foreningen Bevar Sørup Landsby sig, at der kan være max. 12 boliger i den eksisterende bebyggelse, eller i bebyggelse centreret omkring den eksisterende hovedejendom og mod Sørupvej, fremgår det af mødereferatet i Plan-, Trafik- og Klimaudvalget, hvor et flertal besluttede at tage endnu en runde med dialog. SF stemte imod, da partiet alene ønsker, at der kun gives lov til at ombygge de eksisterende bygninger.
- Onsdag den 20. august klokken 17.00 er der borgermøde om forslaget til Kommuneplan 2025, der er i høring i øjeblikket. Det er på Fredensborg Rådhus med tilmelding via borgermoder@fredensborg.dk Tilmeldingsfristen er overskrevet, men dørene plejer at være åbne til kommunens borgermøder.
