På et uopdyrket areal mellem parcelhus fra 1970’erne og en golfbane ligger omkring 12.000 kvadratmeter, der er indhegnet og utilgængelig for offentligheden. Fremtiden kan blive anderledes.
I en have anlagt med LAR-løsninger, vild med vilje-tiltag og en lav bebyggelsesprocent kan området som seniorbofællesskab blive en gevinst for Sørup og forme en naturlig afgrænsning af Sørup som en hyggelig, men også tidssvarende landsby med mange muligheder for at deltage i fællesskaber.
Det er sådan, at Søruplund-gruppen ser på planerne for at skabe et seniorbofællesskab med 22 boliger, og ægteparret Kirsten og Bjørn Drachmann er sammen med Anders Fisker og Steen Lorenzen overraskede over modstanden fra lokalsamfundet, som de på mange punkter ser som faktuelt forkert.
For at imødekomme de kritiske røster har de valgt at tilpasse projektet og de seneste skitser. De vil nu placere flere af de planlagte boliger i de eksisterende bygninger og placere boligerne i blokke af to, ikke tre og med en placering længere væk fra skel end først planlagt.
Skulle de tidligere i processen have inddraget naboerne? Jo, måske, men Søruplund-gruppen ville gerne have noget konkret at vise frem, og helst noget der var nogenlunde afstemt med kommunens regler og faglige holdninger til en bebyggelse i området, efter politikerne med Kommuneplanen for fire år siden udlagde arealet til et sted, der efter en senere vedtaget lokalplan kunne blive byzone med et seniorbofællesskab.
At projektet møder kritik for ikke at passe ind i landsbyen Sørup, forstår de ikke.
– Arkitekterne, der tegner projektet, har været rundt i Sørup for at lade sig inspirere af de mange typer af arkitektur, som Sørup består af, og Søruplund er tegnet med de samme taghældninger, der går igen mange steder i Sørup, fortæller Kirsten Drachmann og resten af selskabet tilføjer, at når der er valgt at bygge i træ, skyldes det ønsket om at bygge bæredygtigt.
Fakta skal få argumenter til at falde
For at imødekomme kritikken og kvalificere debatten, har projektgruppen gjort meget ud af at svare på spørgsmål på hjemmesiden for Søruplund. Nej, der er ikke flagermus på området, viser en kortlægning til over 60.000 kroner. En trafikanalyse konkluderer, at Sørup godt kan klare den ekstra trafik, oplyser projektgruppen.
– Vi har fået mange indvendinger mod projektet, heraf også mange, der faktuelt er forkerte – fx at elnettet ikke har kapacitet til projektet. Vi har været i kontakt med Radius, og det vil ikke give problemer – og de steder, hvor det er et problem, udbygger man bare nettet, siger Steen Lorenzen fra Søruplund-gruppen og fortsætter:
– Jeg vil ikke bruge udtrykket neutralisere, men vi giver svar på kritikken på hjemmesiden blandt andet med en FAQ.
Og dermed strejfer han et ord, som de kritiske borgere i Sørup tidligere har bemærket i et af projektgruppens interne papirer, hvor der blev talt om at neutralisere kritik. Så hvordan skal det egentlig forstås? I Søruplund-gruppen er der lidt ærgrelse at spore, for ja, ordet kan misforstås.
– Vi har brugt det internt som et ord for, at vi svarer på spørgsmål og kritik med klare og konkrete svar, så kritikken ikke mere kan siges at være et argument mod projektet, forklarer Steen Lorenzen.
Klar til at åbne fællesskabet for byen
Ved bordet skal Kirsten og Bjørn Drachmann lige trække vejret dybt for at tage hul på den del af debatten, der handler om Sørup som placering for et seniorbofællesskab. For de to har været på mange studieture til andre seniorbofællesskaber, der ligger endnu længere væk fra bymidter, og de fungerer rigtig godt.
Steen Lorenzen fastslår indledningsvist, at når et seniorbofællesskab etableres, er det først og fremmest et sted for mennesker, der er 55+ og op til godt 70 års alderen. Det er ikke et plejehjem.
Vi kunne arrangere fastelavn inde i haven mellem husene i et seniorbofællesskab, åben for alle i byen
– Og der kører altså 37 busser forbi herude i løbet af et døgn. Når man flytter i et seniorbofællesskab, er man der jo også for at hjælpe hinanden, hvis der brug for det, påpeger Kirsten Drachmann, og Bjørn Drachmann fortæller, at ægteparret for en del år siden havde en dame boende til leje i en af tilbygningerne.
– Hun var 94 år, da hun en gang om ugen tog en taxa til SuperBrugsen for at handle og fik leveret det, som hun ikke selv kunne tage med hjem. Det er jo sådan noget, som man finder ud af, siger han.
De forstår heller ikke kritikken af, at Søruplund bliver en lukket enklave i Sørup, et fremmedlegeme arkitektonisk og et sted, hvor beboerne melder sig ud af byens fællesskab. Tværtimod.
– Nu siger jeg bare noget af det, som jeg kunne forestille mig, uden at vi har snakket så meget om det. Men vi kunne arrangere fastelavn inde i haven mellem husene i et seniorbofællesskab, åben for alle i byen, siger Kirsten Drachmann og kommer straks med et lille forbehold, for hun vil heller ikke misforstås.
– Det er jo ikke fordi, at der skal være fest herinde hver dag, smiler hun.
Ideerne pibler frem – også til mændene
Bjørn Drachmann nævner, at de har talt om, at der i seniorbofællesskabet kunne indrettes et lokale, hvor behandlere fx kan komme forbi og lave fodpleje eller andet, og det kan ligeledes åbnes for hele bysamfundet.
Vi taler jo meget om, at sådan nogle som mig, mænd, kan få det lidt svært ved at finde fællesskaber, når vi bliver ældre
Og hvis der igen opstår behovet for vaccinationer af mange, kan det lade sig gøre i et sådant lokale. Ja, der har endda i en af de tidlige skitser været nævnt underjordisk parkering, der i så fald ville kunne fungere som et fremtidigt sikringsrum, ligeledes for en større del af Sørups borgere. Men lige den del er ude af projektet igen, da det er dyrt at etablere underjordisk parkering.
– Vi taler jo meget om, at sådan nogle som mig, mænd, kan få det lidt svært ved at finde fællesskaber, når vi bliver ældre. Det kunne også være noget, som vi satsede på i vores fælleslokaler. At vi har et værksted, hvor vi snedkererer lidt eller reparerer ting eller at vi holder vinsmagninger. Eller lektiehjælp, siger Bjørn Drachmann, inden ægteparret understreger, at projektet jo udspringer af deres personlige ønske om at blive boende i området.
Som det er lige nu med den store have og de mange bygninger, bliver det for omfattende at holde.
– Ideen har jo været undervejs i mange år, og vi har haft en gruppe bekendte og venner i Sørup, som gerne ville være en del af det. Men de er alle sprunget fra, fordi der er gået for lang tid – de kunne ikke vente, fortæller Kirsten Drachmann.
Her er det, at Anders Fisker bryder ind med en bemærkning.
– Vi har en venteliste på omkring 70 mennesker, der er interesserede, og halvdelen af dem er her fra kommunen og vel en fjerdedel fra Sørup. Modstanden her i Sørup er ikke så stor, som man gør den til, og jeg er også blevet kontaktet af flere, der har fortrudt, at de har sat deres navn på underskriftsindsamlingen, siger han.
Et fællesskab kan blive for småt
Antallet af boliger er planlagt til 22 boliger, fordi der i et seniorbofællesskab skal være en vis mængde boliger for at skabe et fællesskab, forklarer Anders Fisker, og det baserer sig på forskning og viden om de seniorbofællesskaber, der bliver en succes.
Priserne vil ligge på omkring fem til seks millioner kroner for de største af boligerne, og der forventes også mindre lejligheder, hvor prisen kan ligge nede mellem to og tre millioner kroner.
Det er dog for tidligt at sige præcist, da det afhænger af mange ting, herunder byggeudgifterne til den tid, hvor der – måske – kan bygges.
– Vi tjener ikke noget på projektet, som opføres som et projektsalg, og de kommende beboere bestemmer selv, hvor dyrt deres byggeri skal være. For de kommer selv til at vælge, hvad gulv de vil have og hvad køkken de vil have sat op, forklarer Bjørn Drachmann
Skoene kan også blive for små
Men hvad er det for noget med, at beboerne i Søruplund får en særlig adgang til havneplads i Sørup Havn og rabat til ishuset? Er det ikke at skabe et lukket fællesskab?
– Jeg har en gammel Lynæs-jolle liggende herude, og den kan alle sejle i. Vi syntes, at det var en god ide, at det kunne være en fælles båd, i stedet for at jeg bare sælger den, indleder Bjørn Drachmann sit svar, inden Anders Fisker fortsætter:
– Søruplund er kommet på venteliste til en havneplads i Sørup Havn, og der er i øjeblikket tre-fire års ventetid. Jeg er formand for Sørup Havn, og Søruplund betaler for at være på ventelisten.
Og til det med rabatkort til Sørup Kaffe og Ishus – ja, her synes de fire simpelthen, at det er at gå i alt for små sko.
– Det er jo vores søn, der driver ishuset nu, og han synes bare, at det er en sjov ide – og vi har jo selv bygget stedet op, så hvis vi gerne vil give en ekstra kugle is til dem, vi bor i seniorbofællesskab med… Må vi heller ikke det, spørger Kirsten Drachmann.
Har I læst? Landsbyen er under pres, og det er nu, at grænsen skal sættes, lyder opråbet
Der er mange grunde til, at der ikke skal bygges 20-22 boliger i et seniorbofællesskab på naturarealet mellem landsbyen og golfbanen, lyder det fra foreningen Bevar Sørup Landsby.
Tidslinje med de politiske beslutninger i sagen
- Den 28. september 2020 besluttede Byrådet, i forbindelse med vedtagelsen af Planstrategi 2032, at man ønskede at ”afsøge om Sørupvej 23 som ligger i landzone, kan inddrages i byområdet med henblik på etablering af seniorbofællesskab”.
- Den 20. juni 2022 traf byrådet med vedtagelsen af Kommuneplan 2021 beslutning om, at området skal overføres fra landzone til byzone ved vedtagelse af en lokalplan for et seniorbofællesskab med ca. 22 boliger.
- Den 11. april 2023 besluttede Plan-, Trafik- og Klimaudvalget at prioritere et lokalplanarbejde, der skulle give mulighed for et seniorbofællesskab med ca. 22 boliger i Sørup.
- Den 8. januar 2024 blev lokalplanarbejdet for et seniorbofælleskab med ca. 22 boliger i Sørup igangsat af Plan-, Trafik- og Klimaudvalget.
- Den 5. november 2024 besluttede Plan-, Trafik- og Klimaudvalget at udskyde lokalplanarbejdet for at få dialogmøder mellem kritikerne af projektet og projektgruppen Søruplund. Det lykkedes ikke at finde et kompromis.
- Den 10. marts 2025 var status, at udviklergruppen af Søruplund seniorbofællesskab er villige til at gå ned fra 21 boliger til 16 nye boliger i dobbelthuse samt 4 lejligheder i de eksisterende bygninger. Foreningen Bevar Sørup Landsby ønsker, at områdets kommuneplanramme ændres således, at området fastholdes i landzone.
- Forudsat at grunden skal bebygges, forestiller Foreningen Bevar Sørup Landsby sig, at der kan være max. 12 boliger i den eksisterende bebyggelse, eller i bebyggelse centreret omkring den eksisterende hovedejendom og mod Sørupvej, fremgår det af mødereferatet i Plan-, Trafik- og Klimaudvalget, hvor et flertal besluttede at tage endnu en runde med dialog. SF stemte imod, da partiet alene ønsker, at der kun gives lov til at ombygge de eksisterende bygninger.
- Onsdag den 20. august klokken 17.00 er der borgermøde om forslaget til Kommuneplan 2025, der er i høring i øjeblikket. Det er på Fredensborg Rådhus med tilmelding via borgermoder@fredensborg.dk Tilmeldingsfristen er overskrevet, men dørene plejer at være åbne til kommunens borgermøder.
