Kig nøje på billedet. Det er glade mennesker i regnvejr! Flere af dem har vådt hår og våde skuldre. Børnene er små og trisser rundt mellem forældrene, der holder pause i arbejdet med at gøre klar til Karlebo Sommerfest. I hænderne har de ikke Wiibroe, når der er pause, men IPA’er.
Med andre ord: En ny generation er kommet til landsbyen Karlebo og har engageret sig i det nødvendige frivillige arbejde. Hvor landsbyen for 12 år siden var i en nedadgående spiral, er udviklingen nu på vej mod nye højder.
Når de små er til fodboldtræning, sidder der ofte op mod 40 forældre på sidelinjen, og klasserne på Karlebo Skole er fyldt med børn. Ja, der er tilmed ventetid på en plads i byens institution, Kastaniegården.
Sådan var det ikke for 12 år siden, da der også var få måneder til kommunalvalget, og Henrik Hyllested og Helene Hjenner fra Forældreforeningen Karlebo stod frem med en stak nedskrevne, gode ideer og et opråb: Støt helhjertet og målrettet op om indsatsen, så flere børn vælger Karlebo Skole. Den historie kommer vi tilbage til.
Jeg kender til de små landsbymiljøer, og det var noget, som vi søgte aktiv, da vi flyttede herud
Først bryder vi lige ind i ølpausen denne søndag formiddag og hører flokken af tilflyttere, om de havde valgt Karlebo for fire-fem år siden, hvis der ikke havde været en skole. I de år blev de de nye villaer på Dysseager bygget og åbnede Karlebo for tilflyttere.
Nej, lyder det samstemmende. Det har værdi, at børnene kan afleveres tæt på hvor man bor, og at der er sikkerhed for, at ingen vil lukke den lokale skole.
– Jeg er opvokset i Jylland, hvor jeg kender til de små landsbymiljøer, og det var noget, som vi søgte aktiv, da vi flyttede herud, fortæller Anders, inden Lasse bemærker, at fællesskabet er anderledes i små landsbysamfund end i store parcelhusområder.
– Hvis vi boede andre steder, ville vi nok vide, hvor folk boede, sådan på afstand, men herude kender vi hinanden, siger Lasse og understreger, at det betyder meget for at opbygge fællesskab.
Han og familien bor i Vejenbrød, hvilket jo egentlig er tættere på Nivå end Karlebo, men de har aktivt tilvalgt miljøet i Karlebo, hvor skolen har en profil med udeliv, som er kendt også uden for kommunens grænser.
– Vi mangler lokaler herude, tilføjer Anders og fortæller om en kortvarig kontakt til borgmesteren:
– Et øvelokale til børnene, når de spiller musik, og jeg har foreslået, at vi kan bruge skydeklubbens kælder, der er sat i stand. For de bruger den vist ikke så meget. Jeg har også talt med Thomas om det, men jeg ikke lige, hvor begejstret han var for det. Han sagde i al S
Svagheder blev vendt til muligheder
I baggrunden står Henrik Hyllested. Han smiler, og han er både glad og stolt. For knap 20 år siden var det ham, der var en af de dynamiske yngre forældre.
For 12 år siden var han en aktiv del af de forældre, der bekymret så på, at børnetallet på skolen faldt, alt imens politikerne skulle forholde sig til gentagne sparerunder. Nu er han den, der bygger bro.
– Det er nok svært at få en ny tilladelse til en at skyde i kælderen, hvis de mister den, bemærker han forsigtigt, og det ved de andre jo også godt.
De iagttager bare, at lokalet ikke bruges særlig meget af skydeklubben, og på den måde sker der det, som er sket igennem Karlebo Sommerfest nu over 92-årige historie. Nye generationer sætter deres præg på bylivet, og det var akkurat ambitionen for 12 år siden, hvor det helt objektivt så ganske sort ud for Karlebo Skole.
En elev på Karlebo Skole var dengang markant dyrere end på andre skoler, og den er nok også stadig dyrere i gennemsnit. I mange klasser var der under 10 elever, men i stedet for at se det som en svaghed, valgte Forældreforeningen Karlebo med Henrik Hyllested som formand at se det som en mulighed.
I 2013 italesatte forældrene skolen som en potentiel udeskole, der kunne udnytte placeringen i naturskønne rammer til at tilbyde nye former for undervisning og samtidig rumme elever, der havde brug for mindre rammer end de langt større skoler i bysamfundene kunne tilbyde.
Afgørende at få skolen ud af sparekatalog
Forældrene brugte talrige weekender siddende i små gravemaskiner eller med spaderne i svedige hænder for at etablere bedre udearealer på skolen. De tænkte strategisk og fik politikerne til at pille en lukning af Karlebo Skole ud af de årlige sparekataloger, fordi alene det at skolen stod i sparekataloget, skabte usikkerhed hos potentielle tilflyttere.
– Det lykkes, og Karlebo er nu igen som landsbyen var tidligere – fuld af aktive forældre, siger Henrik Hyllested og tilføjer, at det også var en vigtig beslutning at få Karlebo Skole ind under Fredensborg Skoledistrikt og ikke Nivå.
I mange år rendte jeg selv rundt og slæbte ting. Nu bruger jeg mest tid på at koordinere og sikre, at der er noget at drikke i pauserne
– Desværre var der sket noget i samarbejdet med Nivå, og forældrene sendte ikke deres børn til Nivå, når de dengang gik ud af Karlebo Skole efter 6. klasse. De valgte en af privatskolerne, og det skabte en uheldig udvikling. For når forældrene sad med en lillebror eller en lillesøster og spurgte, om der var plads til de små søskende, når de ikke mere kunne gå på Karlebo Skole, var svaret altid lidt tøvende fra privatskolerne.
– “Det kan vi ikke sikre… Men vi har en plads nu, hvis I vil skifte”, sagde de. På den måde sugede de lidt ufint eleverne fra Karlebo, husker Henrik Hyllested, der fremhæver samarbejdet i de år med Helene Hjenner og Charlotte Blau Sand.
Landsbyens aktiekurs topper i disse år
Udviklingen går op og ned i de små bysamfund, og det ved Henrik Greiffenberg, formand for Karlebo Idrætsforening. Han har været med i 35 år og glæder sig over engagementet de seneste år, når de frivillige bruger en del af søndagen inden sommerfesten på at gøre klar.
– I mange år rendte jeg selv rundt og slæbte ting. Nu bruger jeg mest tid på at koordinere og sikre, at der er noget at drikke i pauserne. Da vi mødtes her til morgen, kunne jeg sige, at vi lige skal have lyset op i teltet og kort tid efter var det klaret, fordi alle vidste, hvordan det skulle gøres, siger han og tilføjer:
– Men jeg ved, at tingene herude går op og ned ligesom med aktiekurserne.
Pointen er, at politikerne tog ansvaret for at holde hånden under Karlebo som landsbysamfund, da “kurserne” havde den seneste rutsjetur. Argumentet fra byen var, at hvis først skolen lukkede, ville motoren i bylivet forsvinde, fordi det er skolen, der giver fællesskab hos de yngre, aktive forældre.
Og det er fantastisk, at Torben fra Hørsholm i den samme periode er blevet en del af først tennisklubben og siden fodboldklubben, og nu er han en af Henrik Hyllesteds gode venner. Han hjælper til, men ligesom Henrik er han 50+, og det er ikke det er trods alt ikke den aldersgruppe, som fremtidens fælleskaber bygges på.
Hviler ikke på laurbærrene
En ny generation har taget over i Forældreforeningen Karlebo, og Mikael fra Dysseager repræsenterer landsbyen i skolebestyrelsen for Fredensborg Skole, som Karlebo Skole er en del af.
Han og de andre tilflyttere er meget opmærksomme på at fastholde politikernes opmærksomhed på, at Karlebo Skole er for elever til og med 5. klasse, fordi ellers frygter forældrene, at tiden på skolen i landsbyen bliver for kort til at være attraktivt.
Hvis det bliver en udfordring, må vi sammen med ledelsen finde nye måder at tænke det faglige miljø
Her er det værd at udfordre forældrenes glæde ved skolen, fordi en del af debatten om Karlebo Skole også har handlet om, hvorvidt skolemiljøet er for lille til at tiltrække de gode lærerkræfter i en tid, hvor der er rift om lærerne. Men det bekymrer ikke tilflytterne, der har et godt indtryk af skolen, også fagligt set.
– Hvis det bliver en udfordring, må vi sammen med ledelsen finde nye måder at tænke det faglige miljø, så lærerne fx ikke er ansat til kun at være på Fredensborg Skole eller Karlebo Skole, men at de kan være en del af undervisning, hvor der er behov for den, funderer Mikael, sådan lidt impulsivt, inden pausen er slut og forældrene samles nede ved tombolateltet, hvorfra overskuddet går netop til aktiviteter på Karlebo Skole.
Bøvl med tilladelse skaber ny tradition
Derovre, omtrent en tennisbane fra hovedteltet, bliver der også drøftet andre ting: Den kommende Nerf gun kamp.
– Vi havde problemer med tilladelsen til hoppeborgen sidste år. Eller vi havde vist fået tilladelsen, men troede ikke, at vi havde den, så vi måtte finde på noget andet til børnene. Vi lavede en kampbane til NERF gun. Om aftenen var det for de voksne. Hvor lang tid var det, vi brugte dernede, spørger Anders de andre.
To, tre timer, lyder de umiddelbare bud, og nu har Henrik Greiffenberg sagt god for, at der er indkøbt for 3000 kroner NERF guns til dette års sommerfest. Anders viser et billede på sin telefon, hvor datteren Annika står med et af de nyindkøbte våben.
– Lige den er ikke til børnene. Den skyder ret hårdt. Jeg kom til at skyde min kone…, konstaterer Anders, næsten uden et smil, for det gjorde vist lidt ondt…
Fakta
- Karlebo Sommerfest kan opleves fredag den 8. august og lørdag den 9. august ved Karlebo Idrætsforenings klubhus, og historien om dette års sommerfest er også historien om en landsby, der igen er fuld af liv.
- For 12 år siden var børnetallet i landsbyen i frit fald, og Karlebo Skole var lukningstruet i en periode, hvor mange af landets kommuner nedlagde skoler i de små landsbyer for at spare penge.
- Det fik en gruppe af aktive forældre i Karlebo til at presse på for en nytænkning af skolens profil som en udeskole, og de bidrog med gode ideer og frivillig arbejdskraft, når der var brug for det. Et vigtigt argument var, at en skole er omdrejningspunktet i en landsby – hvis den forsvinder, mister idrætslivet sine medlemmer og frivillige kræfter, lød det.
- De argumenterede også for, at der skulle ske en nænsom boligudbygning i Karlebo, og det lykkedes med kommunens salg af et areal på Gunderødvej til Lind & Risør. Salget gav kommunen en indtægt på 9,1 millioner kroner, og det var også en god forretning for Lind & Risør.
- I årene omkring 2019 og frem blev der bygget 10 nye huse på arealet, der nu hedder Dysseager. Ejendommene blev dengang solgt for omkring seks millioner kroner og sælges nu for over otte millioner kroner.
- De seneste udstykninger med boliger i Karlebo sættes til salg til over 11 millioner kroner, men det er også store ejendomme på over 200 kvadratmeters boligareal.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.
Fik I læst? Hvad er op og ned på sagen efter 18 dage?
TjekFredensborg har samlet svarene på fem af de spørgsmål, der er oplagte at stille Fredensborg Forsyning efter 18 dage med forurenet vand til over 400 husstande.
