Skyl nu bare de rør igennem. Hvordan kan det tage så lang tid? Har de overhovedet styr på det i Fredensborg Forsyning? Frustrationerne har været derude, og mange har undret sig over, at det tager så lang tid at skylle bakterier ud af et ledningsnet.
Men sådan var det også i 2024, hvor coliforme bakterier ramte ledningsnettet omkring Veksebo Vandtårn, og årsagen er, at bakterierne sætter sig i den såkaldte ”biofilm” på indersiden af vandrørene og derfra langsomt udbredes til vandet, hvorfra den kan skylles ud.
Det beskriver ingeniørfirmaet Envidan, der er et af nordens førende inden for viden om vandforsyning. TjekFredensborg.dk har søgt aktindsigt i notatet for at lave et krydstjek af, om Fredensborg Forsyning kunne have gjort mere hen over sommeren. Det korte svar fra Envidans eksperter er nej.
Hurtigt er dyrt og ødelæggende
I notatet dateret den 30. juli beskriver Envidan, at coliforme bakteriers henfald i biofilm kan beskrives matematisk efter en formel, hvor en af faktorerne er afhængig af vandets temperatur.
Hvis det fx er 10 grader i ledningsnettet, er halveringstiden 35 dage. Naturen arbejder altså langsomt, hvis den ikke får hjælp.
Man kan accelerere frigørelsen af bakterier fra mikrofilmen ved at tilføre fx klor, men det ødelægger samtidig biofilmen, der bidrager til et stabilt miljø i ledningsnettet, fremgår det af notatet, som ikke anbefaler den løsning.
En anden mulighed er ”ice pigging”, hvor is føres igennem ledningen og effekt rengør, men det er meget omkostningstungt og ødelægger også biofilmen.
Svært at øge trykket i landområderne
En tredje mulighed er udskylning af ledningsnettet, som Fredensborg Forsyning hele tiden har arbejdet med. For at øge gennemstrømningen midt i en sommerferieperiode, hvor mange beboere var på ferie, kom Fredensborg Forsyning hurtigt med en opfordring til, at alle husstande lod én vandhane løbe i en halv time.
For det ville beboere i landområderne blive kompenseret med en kubikmeter gratis vand.
Dermed øges hastigheden og udskiftningen af vandet, og i den mest optimale situation burde Fredensborg Forsyning øge vandhastigheden til 2,0 m/s ved at øge vandtrykket og åbne for fx brandhaner. I en normal ledning svarer det til 55 kubikmeter vand i timen, men en så stor udskylning kan rent teknisk ikke tilføres ledningsnettet uden at risikere, at trykket falder hos forbrugerne, der tidligere hørte under Gunderød Vandværk. Det fremgår af notatet.
Fredensborg Forsyning har ellers etableret såkaldte trykforstærkere, men det er ikke nok til at skylle så kraftigt, at bakterierne endnu hurtigere forsvinder end den skylning, der blev sat i gang efter målingerne med høje bakterietal.
Notatet konkluderer dermed, at Fredensborg Forsyning skal fortsætte den strategi, der har været lagt siden torsdag den 10. juli, hvor en række tiltag blev sat i værk.
Og hvorfor så alt det postyr? Når værdierne er så tæt på grænseværdier, hvorfor ikke bare drikke vandet? Hvad har myndighederne egentlig været så bange for? I artiklen herunder forklarer professor Hans-Jørgen Albrechtsen, hvad der er på spil.
Fik I læst? Bag om bøvlet: Professor forklarer, hvorfor pjevset E, coli tages så alvorligt
Der er en særlig grund til, at myndigheder er meget opmærksomme på e, coli og enterokokker i drikkevandet.
