Hvis man kigger, kan man godt se det, og hvis man ser bort fra tabet af livskvalitet, er det også dyrt. 103.000 kroner koster det i ekstra årlige omkostninger at have en ældre borgere, der er underernæret, og derfor skal underernæring fremover forebygges langt mere målrettet.
Det er et forslag, som Socialdemokratiet bringer til budgetforhandlingerne. Ansæt to diætister til målrettet at opsøge ældre borgere, der er i kontakt med hjemmeplejen eller på anden måde i risiko for at blive underernærede eller måske allerede er det. Lad dem få et omsorgsfuld besøg, hvor en diætist taler om kost, og hvis der er problemer, skal der følges tæt op med rådgivning og hjælp.
Sådan lyder forslaget, der vil koste omkring en millioner kroner årligt for at skabe et diætistteam med to medarbejdere.
Det er Louise Mehnke (S), formand for Social- og Seniorudvalget, der med opbakning fra partiet har arbejdet med forslaget, der blandt andet udspringer af en mini-konference blandt andet i samarbejde med Kost og Ernæringsforbundet om ernæring og ældre. Det var en konference, hun var vært for i sin periode som folketingsmedlem, vikarierende for Fie Hækkerup.
– Mange ældre, der bor i eget hjem, er ikke altid nok opmærksomme på at få den rette kost. Vi kender det jo selv, hvis vi arbejder hjemme en dag og skal spise frokost selv – så tager vi bare en skål med havregryn eller springer måltidet over, men hvis man er ældre, har man behov for de rigtige mængder af blandt andet fedt for ikke at miste muskelmasse, og hvis man er underernæret, er det sværere at komme sig efter sygdom, siger Louise Mehnke og tilføjer, at det både handler om livskvalitet for den enkelte, men i særdeleshed også om kommunens økonomi.
Størst effekt ude i eget hjem
Undersøgelser lavet på baggrund af landstal viser, at omkring 60 procent af alle borgere på plejehjem eller i kontakt med ældreplejen lider af underernæring.
Omregnet til kommunale udgifter er det anslået godt 100.000 ekstra årligt, fordi underernæring fører til mere sygdom, hyppigere indlæggelser, længere genoptræning og oftere behov for hjemmepleje. Det gælder for borgere, der ikke er ramt af alderdommens andre store sygdomme som KOL og kræft.
– Jeg har talt med mange mennesker om det emne i det seneste år, og jeg har også drøftet med professorerne bag undersøgelsen, hvad der kan gøres. Er vi ude i en slags sundhedsplejersker, lidt ligesom vi tilbyder nyfødte familier, og ja – det synes de faktisk er en god ide, fordi det er ude i eget hjem, at vi kan få den største effekt, uddyber Louise Mehnke og tilføjer, at det jo ikke handler om at umyndiggøre de ældre eller tale ned til dem.
For meget snak og for lidt systematik
Det handler om, at når man begynder at spise mindre, er der i højere grad brug for, at kosten er korrekt sammensat, så den indeholder de nødvendige næringsstoffer.
Ved at få besøg af en diætist kan man få en god snak om mad, og hvis der er behov, skal der tilbydes opfølgende besøg for at lette vejen mod god ernæring.
– Vi har talt om underernæring hos ældre mennesker i mange år, og selvom vi har dokumentation for, at det koster kommunerne utrolig mange penge, forebygger vi slet ikke godt nok. Tidligere har der været noget, men ikke så målrettet som det, vi nu foreslår.
– Og hvis vi kan forebygge bare 10 tilfælde af underernæring ved en tidlig opsporing og systematisk opfølgning, er udgiften tjent hjem, konstaterer Louise Mehnke med afsæt i det benhårde økonomiske argument, inden hun understreger, at man dertil kan lægge øget livskvalitet.
Fakta
- Budgetforhandlingerne er i gang med et budgetseminar fredag den 22. august og lørdag den 23. august, og selvom der er pres på kassebeholdningen og et ønske om at styrke budgettet med besparelser for op mod 35 millioner kroner, plejer der også at blive forhandlet om nye initiativer.
- Et af forslagene er beskrevet i denne artikel, hvor Socialdemokratiet foreslår oprettelse af et diætistteam bestående af to medarbejdere.
- Mette Holst og Henrik Højgaard, professorer, Aalborg Universitetshospital, har i en kronik på Altinget i februar beskrevet konsekvenserne af underernæring. Det sker ved at fremhæve tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at 60 procent af ældre i netop hjemmeplejen og på plejehjem er underernærede.
- De to professorer skriver også, at undernæring koster kommunerne 103.000 kroner årligt per ældre over 65 år, som ikke har KOL eller kræft, sammenlignet med en ikke-underernæret person i samme aldersgruppe.
- Tallene kommer fra Beregner for Investering i Sundhed (BIS) som VIVE har udviklet efter samme princip som Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Kronikken kan læses via dette link.
Fik I læst? Forstå hvorfor der skal spares, selvom økonomien er god
Det er lidt som hvis man køber en ny sofa og har valgt at betale kontant i stedet for på afbetaling. For de fleste mennesker vil der være lidt lavvande i kassen de næste par måneder, og dermed handler det mest om, hvor stor en chance, man tør tage.
