Når man står i kløften bag den gamle skanse i Babyloneskoven i Humlebæk, bør man lukke øjnene et øjeblik og forestille sig, at man er tilbage i år 1700 og gør sig klar til at skyde på de tusindvis af svenskere, der var ved at gå i land med den svenske kong Karl den 12. som hærfører. På højen havde Jens Rostgaard gemt tre kanoner og samlet en lille flok skytter til at skyde på de svenske soldater, der nærmede sig for at finde ud af, om højen var et fæstningsanlæg eller blot naturligt skabt.
Hvor mange meter over terrænet står man, når man står skjult bag skansen? Det spørger Ghita Gaarde-Nissen om i den oplevelsesrute, som hun i app’en Adventure Lab har lavet om historiske steder i Humlebæk. Og det er et godt spørgsmål, for svaret bidrager til at forstå, hvorfor Babyloneskoven var et godt sted at forsvare sig mod den svenske overmagt.
Ghita Gaarde-Nissen var tirsdag i denne uge på gåtur med journalisten for at fortælle om konceptet Geocaching, der i de seneste år er blevet mere tilgængeligt at gå til med app’en Adventure Lab. Når man har hentet den ned på sin telefon, er den meget brugervenlig, og man kan på oversigtskort se de ture, der eksisterer i ens nærområde og derefter vælge at løse de opgaver, der præsenteres undervejs på turen.
Det hele bygger på geocaching, og hvad handler det så om? Jo, det handler om mange ting.
Nye venskaber, god motion ude i frisk luft, historisk viden og glæden ved at komme steder, som man ellers ikke ville komme.
Pas på trafikken – og mugglerne…
Sådan er det for Ghita Gaarde-Nissen, der i 2012 blev opmærksom på fænomenet og siden er blevet en af de godt 10.000 danske geocachere, der bruger gps-koordinater til at komme på sporet af små bokse eller æsker. De er gemt med en lille logbog, hvori man kan skrive sit navn, hvis man finder den.
For at nå frem til nogle af de svære cache skal man ofte løse opgaver, og dermed bliver det til en slags skattejagt, der er sjovest, hvis man er i selskab med andre – og kun fantasien sætter grænser.

– Geocaching opstod, da det amerikanske militær i 2000 frigav gps-teknologien til privat brug. Man kunne købe håndholdte gps’er, der viste ens koordinater, men det var først med smartphonen, at geocaching voksede i popularitet, fordi det blev lettere. De første gps-trackere var også dyre. Enkelte bruger dem stadig, og de kan holde til mere – men hvis det regner, kan man altid putte sin telefon i en plasticpose, fortæller Ghita Gaarde-Nissen, der selv blev opmærksom på geocaching via sin mands kollega, der havde en nabo, som cachede, og da Ghita ofte gik tur med hunden fra hjemmet i Nivå, var det måske noget for hende…?
– Og min mand er endda muggler, konstaterer hun med en reference til Harry Potters litterære univers, hvor mugglere er dem, der ikke kan bruge magien.
Hawaii voksede ud af fællesskabet
Når man er geocacher, skal man være opmærksom på mugglere, som er alle, der ikke er geocachere. De må ikke ved en fejl se, hvor de små bokse er skjult og derefter fjerne dem. Det kan være lidt svært at undgå mugglernes opmærksomhed, hvis man bevæger sig i et område med mange mennesker.
For Ghita Gaarde-Nissen er det en god måde at opleve og lære noget, når hun går tur, hvad enten gode venner, hunden eller manden, ”muggleren”, er med. Hun fortæller med et smil, at han ikke altid er lige begejstret, hvis hun går med hovedet nede i telefonen for at finde en cache. Eller måske skal bruge lidt længere tid på at finde en snedigt gemt geocache.
Men da de for nogle år siden var på ferie på Hawaii, viste geocaching sin værdi – også for en muggler. En geocacher kan nemlig invitere til et event, og det betyder, at andre geocachere i et område dukker op. På Big Island på Hawaii inviterede Ghita Gaarde-Nissen, og en lille flok af lokale deltog.
– Jeg havde en fantastisk tur med en cacher, som kendte området og viste mig steder, jeg ellers ikke ville have set, og min mand tog med mændene til et foredrag et par dage senere på observatoriet, der ligger på øens vulkan, fortæller hun.
Bilen blev fyldt, og afsted mod et forladt hus
For godt 10 år siden klikkede Ghita Gaarde-Nissen på beskrivelsen af en cache, der ligger knap 500 kilometer oppe i Sverige. Hun kunne læse, at det var et lille forladt hus ude i en skov, hvor der ikke havde boet mennesker siden 1950’erne.
Huset stod som dengang, og dørene var ikke låst – tværtimod var det åbent for ubudne gæster, der måtte gå forsigtigt rundt i huset. Hun foreslog et par af sine venner, at de skulle køre derop, og det blev en fantastisk dag fra den tidlige morgenstund til midt på natten, hvor de var hjemme igen efter et svinkeærinde ind over den norske grænse.
Jeg har stået på et loft, hvor der var gamle dragkister, og hvor jeg kunne læse i en gammel dagbog
Fascinationen af de forladte steder er stor og kan ofte overgå de mysterier, som man andre gange skal løse – enkelte gange så gode, at man næsten føler sig midt i en spændingsfilm som fx National Treasure med Nicholas Cage.
– Jeg har stået på et loft, hvor der var gamle dragkister, og hvor jeg kunne læse i en gammel dagbog, hvordan beboerne havde levet i 1946, og et sted i Sverige kom vi til en stejl klippemur, hvor der inde bagved et kamuflagenet var et stort højloftet rum med skinner på jorden. Det var et anlæg fra den kolde krig, hvor der havde været mobile transformatorer på togvogne til at sikre strømforsyningen, hvis kraftværkerne blev ødelagt, fortæller hun.




I de situationer er det bedst at være flere sammen, hvis der skulle ske noget i de gamle bygninger eller på meget øde steder. For mange år siden trådte Ghita Gaarde-Nissen på en levende fisk i en underjordisk regnvandsrør, hvor hun og en anden var blevet sendt ned for at finde det næste spor, der skulle lede dem videre i legen.
Skriget var højt, ængstelsen blandt de andre deltagere dog kortvarig, fordi hun ikke var alene.
I natten lyser reflekserne op
Stemmen og smilet, når hun genfortæller historierne om de fælles oplevelser, er den bedste forklaring på, hvorfor hun har geocaching som hobby. Det lyser simpelthen ud af hende, at hun synes, at det er sjovt, udfordrende og spændende.

Hvis det virker som om, at geocachere er en flok mennesker, der krænker ejendomsret, er det en fejlslutning. Størstedelen af alle findestederne ligger offentlige steder eller er placeret med godkendelse fra en ejer, hvor det tydeligt fremgår af ledetrådene, at man gerne må lede der.
Så er det sket, at folk er kommet ud for at spørge, hvad man laver med en lommelygte i mørket…
Tværtimod handler geocaching om at passe på naturen, værdsætte den og formidle viden om kultur, geologi og meget andet.
– Ligesom vi har events, har vi også noget, der hedder CITO. ”Cache in, trash out”, hvor vi mødes og bruger en time på at samle affald for at give noget tilbage som tak til naturen, forklarer hun.
Og ja – enkelte gange må diplomatiet udfolde sig. Værst med de eksempler, hvor en cache er blevet placeret for tæt på en udenlandsk ambassade, hvilket har givet mistanke om en bombe eller blot et ønske om at undgå geocachere i et område med høj sikkerhedsrisiko.
Knap så højspændt er de situationer, hvor geocaching foregår om natten med reflekser, der leder vejen til næste opgaver med ledetråde til caches, der skal findes.
– Ledetråden kan være, at man står på et bestemt sted og lyser rundt for at se, hvor der er en refleks. Så er det sket, at folk er kommet ud for at spørge, hvad man laver med en lommelygte i mørket…
Fakta
- Der er flere gratis apps, der bygger på geocaching. Den første og ”officielle” hedder Geocaching og er i en grøn farve, og her kan man let oprette sig som bruger. Oprettelse giver oversigtskort over de helt enkle caches, som man skal logge fysisk, når man finder dem ved at skrive dato og sit geocacher-navn i en lille bog. Derefter logger man elektronisk.
- Hvis man tegner abonnement, giver det adgang til de mere udfordrende og sjovere cacher og spændende steder og en række opgaver, som man kan løse for at finde cachen. Den anden app, Adventure Lab, er meget brugervenlig og kræver blot, at man logger på med sin profil fra den ”officielle” Geocaching-app.
- Når man skal gemme en geocache, må man ikke grave i jorden eller ødelægge noget, og der er en regel om, at caches ikke må være gemt i fx stendiger, eftersom det risikerer at ødelægge dem. I de seneste år har teknologien med 3D-print øget mulighederne for at lægge geocacher, der fx ligner en sten, en træstump eller planter.
- I Danmark er der cirka 35.000 aktive geocaches, her i 2025 er der cirka 10.200 geocachere i Danmark, der har fundet mindst en geocache, fortæller Ghita Gaarde-Nissen.
- Der findes en række hjemmesider, der forklarer hvad geocaching er og giver tips og ideer. Denne er baseret på spørgsmål og svar, imens dette link beskriver de forskellige cachetyper. En officiel dansk indgang findes via dette link.








