Der har været to kilder til forureningen af drikkevandet i landområderne, Nivå og Kokkedal. Så meget ved Fredensborg Forsyning, men de præcise kilder til først den coliforme forurening og siden også fundet af E, coli og enterokker i drikkevandet – ja, de er endnu ikke fundet.
Nu går efterforskningen ind i en ny fase, hvor udvalgte vandprøver bliver analyseret langt mere specifikt for at kortlægge, hvor farlige de værste af bakterierne har været og for at få et fingerpeg om, hvorfra bakterierne stammer, altså hvilke dyr og hvilke tarme, bakterierne er fra. En duelort, et svin eller en hest?
En ting har Fredensborg Forsyning konkluderet, og det er, at forureningen i områderne under det tidligere Gunderød Vandværk er én forurening, imens en ny forurening opstod i Vandtårnet i Kokkedal, hvor der torsdag den 7. juli blev reageret på for højt indhold af E, coli og enterokker i vandet fra vandtårnet.
– Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfra forureningen er kommet i vandtårnet. En mulighed er de nedløbsrør, der går fra taget og ind over vandet, og selvom vi løbende tjekker de rør, er der måske kommet regnvand i drikkevandet i forbindelse med de store regnmængder, der faldt på kort tid i ugerne forinden. Vi har nu skiftet de rør, hvor vi kunne se, at de måske var lidt våde på undersiden, forklarer Henrik Hansen, direktør i Fredensborg Forsyning og tilføjer to ting.
Det er ikke sikkert, at vi nogensinde finder ud af det – det samme ser man andre steder
Ligesom professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU bemærker han, at der målt i gram skal meget få mængder af fx fuglefækalier til, for at store mængder af vand bliver forurenet.
Det er ikke sikkert, at man får opklaret den præcise kilde til forureningen – det er ikke altid, at man er så “heldig”, at forureningen skyldes sankthansoldenborrer i tusindvis som sidste år i Veksebo Vandtårn.
– Vi er stadig ved at undersøge, hvad der kan være årsagen til forureningen, der kom i området under det tidligere Gunderød Vandværk. Men det er ikke sikkert, at vi nogensinde finder ud af det – det samme ser man andre steder, uddyber Henrik Hansen.
Brandhanerne er frifundet som kilde
En af de seneste teorier om årsagen har Carsten Nielsen (S), formand for Fredensborg Forsyning, beskæftiget sig med, og det skyldes et afsnit på hjemmesiden for Danske Vandværker, hvor foreningen advarede mod ubenyttede brandhaner som en forureningskilde.
Nu har Carsten Nielsen undersøgt sagen og fået en melding tilbage fra Nordsjællands Brandvæsen, der står for den del af beredskabet.
– Vi har 609 brandhaner i kommunen, og dem har man godt styr på i et GIS-system, og de bliver efterset en gang om året. Så jeg tror ikke mere, at det kan være problemet, fortæller Carsten Nielsen (S), formand for Fredensborg Forsyning.
Helt fra begyndelsen har der været opmærksomhed på, at Fredensborg Forsyning i forbindelse med overtagelsen af ledningsnettet under det tidligere Gunderød Vandværk, har lavet ledningsarbejde og koblet nye rør på systemet.
Sjusk med ventilerne – i al fald andre steder…
Det er aldrig godt at få undertryk i et ledningsnet, fordi der i så fald kan blive suget vand ind i vandrørene. Uheldigvis skete der også et brud på en ledning i Kirkelteområdet i samme periode.
– Et øget tryk og ikke mindst ændringer i tryk øger altid risikoen for brud. Hvis et sådant brud (eller flere) ligger i nærheden af forurenet vand, fx kloak, er der risiko for at en forurening kan komme ind i systemet, hvis det ikke er tryksat, lyder det helt overordnet fra professor Hans-Jørgen Albrechtsen, ekspert i vandforsyning på DTU.
Undertryk i vandforsyningen kan være et større problem i landområderne end byområderne, fordi der på landet er dyrehold med vandingstrug. Og selvom beboerne i landområderne ikke bryder sig om at høre, at der kan være problemer med deres lovpligtige tilbageløbssikringer, er det reelt set en mulighed.
Det fortæller Flemming Sylvest Larsen, en af kommunens borgere, på sociale medier, hvor han kommenterer på en artikel fra TjekFredensborg.dk
– Det er lovpligtigt at sikre disse med en kategori 4 eller 5 tilbageløbssikring (med mindre der er åbent luftgab i selve truget. Så er det ikke nødvendigt). Jeg har været en del steder (ikke i vores kommune ), hvor dette IKKE er tilfældet.
– Ofte er de sikret med en kategori 1 eller 2, som er en standard kontraventil. Dette er ikke tilladt, når der kan komme bakterier fra dyrehold tilbage i vandforsyning, skriver han.
Jamen, tænker I måske? Hvor har det taget så lang tid? Kunne Fredensborg Forsyning ikke have have gjort mere? En stor del af et svar kan findes i den næste artikel, som I kan finde herunder.
Få forklaringen: Derfor er det så svært at skylle bakterier ud
Efter 20 dage med bakterier i vandet i landområderne bad Fredensborg Forsyning om en ekstern vurdering fra et ingeniørfirma. Kan vi gøre det bedre, blev der spurgt. Her er konklusionen.
