Louisiana Litterature er lange køer ved dametoiletterne og en barsk kortlægning af hierarkiet på den internationale forfatterscene. Først i den måde, hvor litteraturfestivalen fordeler navnene på de små og store scener, derefter når det fortrinsvis danske publikum stiller sig i kø – enten ved scenerne eller i cafeen, ved kaffeteltet eller ølteltet.
At gå i mængden er i sig selv en litterær oplevelse – at se hvordan alpehuer er ved igen at være på mode, at mindes sine yngre dage med to fadøl i hånden og at kigge på det lidt ældre publikum, der sidder fordybet i programmet.
Mange gæster til Louisiana Litterature får ubetinget store oplevelser i mødet med internationale og danske forfattere, som de ellers ikke ville være i selskab med. Der er nerve i festivalens interviews og samtaler, og det er en fordel at kende sit program og bruge pauserne på at sikre sig en god placering til næste møde med en forfatter – og gerne have en snack eller to med i lommen, hvis man bliver akut sulten.
Personligt var jeg denne torsdag aften på åbningsdagen af årets Louisiana Litterature udfordret af, at aftenbesøg på Louisiana for mig er åndehuller og enkelte nedslag i udstillingerne hånd i hånd på vej gennem gange og sale.
Litteraturfestivalen er det modsatte. Alt for mange mennesker til min smag – få dem væk!
Hjem til telefonopladeren?
Netop derfor var jeg optaget af at finde åndehuller, og det løste sig ganske fint denne torsdag aften, hvor der fra klokken 20.00 var poesi i Søhaven, som man finder ved at gå forsigtigt ned ad trapperne bag Louisianas Børnehus.
Dernede omkring den gamle havn til kanonbåde er der altid ro og sjældent mennesker ved den lille rutsjebane.
Bålet var tændt, og digterne så ud til selv at have medbragt en ramme øl, og den unge aktivistiske digter Nynne Roberta Pedersen Pedersen indledte med at læse og sluttede af med fællessang med fagter, som var vi til børnekirke.
”Telefonen dingler fra opladeren i væææggen / Ingen ved hvor fucking dårligt jeg haaar det…”, sang hun og gæsterne, og det var befriende og slet ikke et dårligt sted at være, ej heller da digteren Lars Skinnebach tog over.
Ved 21-tiden var cafeen næsten tom, museumsbutikken ligeså, og gæsterne stod tæt på skrænten omkring Parkscenen, hvor den 33-årige franske Édouard Louis fortalte om sin roman ”Kollaps”, hvor han prøver at forstå sin brors undergang i alkohol og arbejdsløshed.
Vi gik, da han talte om lysten til at slippe væk fra det hele, børnene, familien… ”to escape”, og der lød høje klapsalver.
I bilen på vej hjemad kom jeg til at tænke på, hvor befriende det ville være, hvis Édouard Louis pludselig havde rejst sig på scenen, revet tøjet sit pæne tøj af og kun iført badebukser havde sat i løb mod Jean Nouvels amputerede badebro, kastet sig ud Øresund og var svømmet ud til en båd, der samlede ham op. Escape!
Systemkritik og dyre strømper
Louisiana Litterature er vidunderlig velkomponeret, teltene er flotte, programmet er unikt, og de unge medarbejdere i cafeen er tilmed veloplagte og kvikke.
Men det er samtidig en kombination af strømper i museumsbutikken til 260 kroner for et par og muligheden for at lytte til den sydkoreanske forfatter Hwang Sok-yong, der fortalte om som systemkritiker at være fængslet fra 1993 til 1998, hvilket ændrede hans måde at skrive på til at være knap så vestlig, nu mere magisk fabulerende.
Det hele er så pænt, at jeg savner galskab, og det er givetvis uretfærdigt, da jeg har en klar fornemmelse af, at tusindvis nyder konceptet, som det er.
Men jeg savner flere børn, og jeg havde gerne (når børnene var taget hjem i seng) set spøgelset efter kunstneren Alexander Calder, ophavsmanden til skulpturerne på museets terrasse. Han var – ifølge anekdoterne – oftest syngende beruset til de altid pæne ferniseringer.
Jeg savner mere, der stikker ud, mere end de romaner, som forfatterne så pænt fortæller om på en scene. Det koster i denne anmeldelse Louisiana Litterature en enkelt stjerne, som museet muligvis kan vinde tilbage søndag den 24. august fra klokken 15.30, hvor den tyrkiske forfatter Zülfü Livaneli kommer med sit band.
Hvis litteraturfestivalen samtidig kunne fyre en fredsdue af, ville alt være godt.
Fakta
- Louisiana Litterature kan opleves frem til søndag eftermiddag den 24. august på kunstmuseet Louisiana. Programmet kan ses her.
- TjekFredensborg har tidligere fået tre læsere til at anbefale, hvad de ville opsøge på litteraturfestivalen. Artiklen kan læses herunder, men bemærk at Tanya Tagaq er aflyst.
