De er ikke ukrudt, men de kan føle, at de er det. Fordi de har et dårligt udgangspunkt, og fordi de oftest ikke har det netværk, der lige skaffer dem et godt fritidsjob, når de har brug for penge. I 15 år har Osman Turan været en del af det hold, som har hjulpet de unge med at finde en vej igennem et ungdomsliv, der ikke er særlig privilegeret.
Nu er det svært at finde børn, der siger, at de vil være førtidspensionist, når de bliver voksne. Sådan var det ofte i 2010, hvor Osman Turan blev en del af den boligsociale indsats i Nivå. Efter mange års stort engagement i nærområdet søger han nye udfordringer, og det giver anledning til et tilbageblik på årene i Nivås almene boligområder, hvor han er et kendt ansigt.
Han kan stort set ikke gå forbi voksne beboere uden at de hilser på ham, og de fleste af børnene kan hans navn og spørger ham denne torsdag formiddag, hvad der vil ske senere på dagen.
– Bare kom, der er gratis mad, svarer Osman Turan, der er på vej mod et nyt job og netop havde holdt en uformel afskedsreception.
Men han bliver stadig boende i Nivå. Nu ude i villakvarterne, hvor han engang boede i de almene boliger, og dermed er han et godt eksempel på det, som kendetegner Boligforeningen Vibos lejligheder i Nivå.
– Huslejen er lidt højere end Egedalsvænge i Kokkedal, hvor lejen er så attraktiv, at mange bliver boende, selvom de har gode jobs. Her flytter folk videre, først til Langelunden, derefter ud i parcelhusene, og derfor kan man ikke se i tallene, hvor godt det egentlig går. Fordi der kommer nye til, der har udfordringer, som vi hjælper med at løse, indtil de også flytter videre, forklarer Osman Turan.
Balladen flyttede indenfor
Han husker, hvordan området var i 2010, hvor han kom til som en del af Nivå Nu, der var det første, store boligsociale projekt i et samarbejde mellem boligforeninger og kommunen. Der var hærværk i området og bilbrande, og der blev hurtigt lavet en ungdomsklub og et værksted for de 15-24-årige.
Førtidspensionist, sagde en anden. Hvorfor det, spurgte jeg
Osman Turan griner, for det var på en måde vilde tider, og man skal lade være med at dømme for hårdt, siger han, fordi der var brug for at eksperimentere og hele tiden finde ud af, hvad der virkede.
– Ude på gaderne kom der ro, men det var jo fordi, at det hele skete inde i klublokalet. Vi var nærmest dørmænd, og der var i begyndelsen ikke overskud til nogen pædagogisk indsats, og når vi gik hjem fra arbejde, satte de unge sig mange gange uden for, røg og lavede hærværk.
Tja… Det var en begyndelse, og det var nødvendigt at isolere problemerne til nogle få steder for derefter at arbejde med at ændre mentaliteten og langsomt skabe de forbilleder og succeshistorier, som unge i dag kan spejle sig i, fortæller han.
– Da jeg startede med at samle nogle af de unge til fodbold eller basketball, spurgte jeg dem, hvad de ville være, når de blev voksne. Kriminel, sagde én. Hvorfor det, spurgte jeg. Fordi det er min bror. Førtidspensionist, sagde en anden. Hvorfor det, spurgte jeg. Fordi så kan jeg arbejde sort…
– I dag får du helt andre svar, når du spørger børn i alderen 8-12 år. De kan se, at der er en anden vej, og de har nogle helt andre drømme. De vil være læger, advokater…
Mad er en vej til fællesskaber
Efter at alting var lidt kaotisk i begyndelsen, fordi den boligsociale indsats hele tiden prøvede nye ting for at se, hvad der virkede, blev Osman Turan optaget af at bruge de ting, som han også elsker at lave i sin fritid: At være ude i naturen og at lave mad.
De blev noget overraskede, da vi havde udsolgt af havtorn på under en time
Han er tidligere kok, og om mandagen lavede han ofte kokkeskole, fordi mandag er en dårlig dag for restauranterne. De erfaringer bragte han med sig i konceptet Kitchen Star, hvor unge fra især de almene boligområder fandt et fællesskab i at lave mad, når der var musicals ude på Ungecentret på Møllevej.
Igen griner Osman Turan mere end bare gennemsnitligt, og det er allerede en del. Han fortæller, hvordan han for nylig var i Dagrofa og så friske brændenælder solgt i pakker for 35 kroner. Brændenælder er der nok af i Nivås natur, og det samme gælder havtorn og ramsløg, som de unge fra Nivå har taget med på slotsmarkedet i Fredensborg, hvor de ofte har haft en bod.
– De blev noget overraskede, da vi havde udsolgt af havtorn på under en time, smiler Osman Turan og tilføjer, at det har lært de unge noget om at se muligheder, hvor de fleste kun ser noget, der vokser alt for vildt.
Penge til at gå på en fin restaurant
Et andet godt eksempel er konceptet ”Mind your own business”, hvor de unge samler sig i grupper og får hjælp til at udvikle deres ideer i selskab med frivillige, der har en erhvervsbaggrund. En af de største succeser er de drenge, der i en årrække lavede donuts og solgte dem ved mange festlige lejligheder.
– 50.000 kroner har de tjent, og de penge har de blandt andet brugt på at gå ud at spise rigtig god mad for at få den oplevelse. Ikke Noma, men tæt på, lyder det stolt fra Osman Turan, der også har haft en finger med i den del af områdets boligsociale indsats.
Hvor han i øvrigt mener, at de store boligforeninger med deres medfinansiering løfter opgaver, som kommunerne ellers var nødt til selv at løse. Samtidig fastslår han, at det er en fordel, at indsatsen i de mest udfordrede almene boligområder både består af kommunale medarbejdere og ansatte, som ikke har direkte relation til kommunen.
(Artiklen fortsætter under billederne)
En stor del af arbejdet handler nemlig om at opbygge tillid til de familier, hvor børnene har det svært, og hvor forældrene har brug for hjælp, men nogle gange kan frygte, at kommunen vil gribe for voldsomt ind i deres hverdag.
Netop det samspil kan fungere rigtig godt, og Osman Turan har kun rosende ord at sige om de kommunale kollegers engagement og indsats.
Få en ide, prøv den af – tilpas…
Personligt er han tilhænger af en arbejdsform, hvor der ikke er langt fra den gode ide til at den afprøves. Sådan har han også arbejdet de seneste knap to år, hvor han har haft til opgave at støtte de unge i vejen mod en uddannelse.
For ham er det et mål at nå ud til så mange som muligt af de unge mennesker, og det har med kort varsel ført til lektiehjælp i weekenderne, og flere andre initiativer, som over 100 af områdets unge har benyttet sig af.
Igen: Det handler om de unges netværk og det faktum, at mange af områdets unge på det punkt er strukturelt dårligere stillet end andre unge.
– Hvis du skal gå til fodbold, er det ikke sikker, at dine forældre lige har mulighed for at køre dig om aftenen. De har måske ikke en bil og skal passe på familiens mindre søskende, og de har ikke lige nogle, som de kan spørge om hjælp, og de vil ikke have, at deres børn går alene ud til fodboldbanerne hos Nivå-Kokkedal Fodbold Klub. Så har vi hjulpet, og det er faktisk blevet til fritidsjob, fortæller han, inden han endnu engang bliver spurgt, hvad der sker i aften.
– Kom bare, der er mad, svarer han.
– Ved du egentlig, hvad der sker?
– Nej, ikke rigtig. For jeg er jo stoppet.
Fik du læst? Forestil jer to drenge på otte år. Sådan kan de undgå kriminalitet
Tænk på en snebold, lyder det fra en af landets mest vidende forskere.
