Dæk bunden af en stegepande med rødvin, læg medisterpølsen på panden og prik med en trefork. Tænd blusset på middelvarme og lad pølsen opsuge vinen, steg derefter pølsen i smør og hvidløgspulver. Sådan lyder en af mange opskrifter i et lille hæfte, som i de seneste årtier har overlevet som en slags “piratudgivelse”.
På de printede sider kan man læse, hvordan kaninsteg fyldt med svesker og æbler var en yndet søndagsmiddag i ungdommen for obersten, Richard O. Jensen. Desserten var ofte sagosuppe med rom og æggehvider eller citronfromage.
Herta Sørensen giver opskriften på den tyske julekage, som hendes familie i mange år fik tilsendt fra bedsteforældrene i Sachsen Anholt, senere DDR, som hun skriver. For Herta Sørensen er født i 1929, og hun giver også en glimrende opskrift på kartoffelknødel med ristede brødterninger i midten af kartoffelbollerne.
Opskrifterne er samlet i hæfte ”Mad fra dengang jeg var barn: I de gode gamle dage”, og den udkom officielt for sidste gang i 2004 baseret på bidrag fra ældre mennesker i den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune. Siden har den levet et liv med jævnlige ”piratudgivelser” – ikke for at bryde nogen ophavsret, men simpelthen for at sikre, at hæftet med de prægtige opskrifter og anekdoter bliver husket.
Hver gang jeg er ved at løbe tør for stakken med print, får jeg den trykt igen med lidt hjælp
Netop det at huske er et nøgleord, eftersom mad er en god måde at få en samtale til at opstå mellem mennesker og på tværs af generationer. For vi kan alle huske maden fra vores barndom, og ja – den har ændret sig til i dag, og det vil gælde for alle voksne, uanset alder.
– Jeg er fra Møn, og dernede spiste vi ikke kanin – jeg tror faktisk ikke, at der var kaniner på Møn. Men der sker jo det, når folk læser opskrifterne, at de kommer til at mindes deres egen barndom, hvor de fleste jo boede på gårde, endda mange af områdets gårde. Skovgården er også med, fortæller den 94-årige Grethe Troensegaard om gården, der engang lå på det sted, hvor plejecentret Skovgården nu ligger.
Respekt for initiativet, der ikke må glemmes
Grethe Troensegaard understreger, at hun slet ikke var personligt engageret i arbejdet med at samle opskrifterne. For 20 år siden havde Fredensborg-Humlebæk Kommune en forebyggelseskoordinator ved navn Heidi Hansen Niemeier, og hun var initiativtageren og drivkraften til arbejdet.
Men Grethe Troensegaard har altid sat pris på indholdet i kogebogen, der består af hæftede A3-print, der foldet sammen har format som en A4-side. Hun glæder sig over opskrifterne og anekdoterne fra folk, som hun har kendt, og hun beundrer sine forældres generation for den kreativitet, som de udvist madlavningen under de trange krigsår i 1940’erne.
Og hun ved, hvor hurtigt ting bliver glemt – selv de gode ting.
– Derfor har jeg haft hæftet liggende, og hver gang jeg er ved at løbe tør for stakken med print, får jeg den trykt igen med lidt hjælp fra nogle kontakter, som jeg har. Folk bliver så glade, når jeg forærer den væk, og jeg ved, hvad der sker, hvis den ikke bliver genoptrykt…, fortæller hun med et af sine smil, der både fungerer som et smil og en tyk streg under den pointe, som hun lige har leveret.
Anekdoterne er talrige i den lille kogebog, hvor opskrifterne enkelte gange efterlader en del mellemregninger til fri tolkning. Men pyt med det, så må man gætte sig til mængden af en ingrediens, og nogle gange går ting jo bare galt i et køkken og bliver bedre den næste dag.
Fra dengang de slukkede tørsten i bækken
Måltiderne til aften bestod ofte af en hovedret og frugtgrød til dessert, og hvis mange skulle bespises ude på gårdene, blev der serveret en forret med billigere mad, der kunne tage den værste sult.
I det hele taget blev der spist meget frugt, hvilket jo er sundt, men der blev også brugt meget sukker… Desuden var det et stort arbejde at høste og få samlet forråd til vinteren.
– Æblerne var de sidste frugter, der blev modne, og så fik vi æblegrød. Al frugt blev desuden henkogt, så vi havde frugt til vinteren. Det var et stort arbejde. Det skulle man bare byde folk i dag, fortalte den dengang 85-årige Inger Jensen, der også husker arbejdet på markerne omkring Skovgården.
Det var hårdt, og de blev hurtigt tørstige.
– Når vi var i roerne, gjaldt det om at være i den ende, hvor vandløbet var (ved Humlebækkken). Vi lagde os ned på maven, brugte hænderne som ”kop” og drak af det rindende vand. Dengang var vandet rent, og bækken var ikke forgiftet, lyder citatet fra Inger Jensen i den godt 20 år gamle samling af opskrifter og historier.
Mon ikke det er passende at afslutte med en lille opskrift, der gør sig godt også i den danske sommer? Den kommer her.
Opskrift på agurkesalat, der bevarer agurkesaften
I stedet for at lave agurkesalat ved at trække væsken ud af agurkeskiverne for derefter at lægge dem i en eddikemarinade, havde Kirsten Suhrs mor en anden opskrift. Kirsten Suhr fra Humlebæk var født i 1927 og fortalte om sin mors opskrift:
”Min mor gjorde det sådan her: Skær en agurk i skiver (ikke for tynde, hvis man vil have bid i agurkerne). Kom ½ tsk. Salt over agurkeskiverne samt saften af en halv eller en hel citron, afhængig af citronen eller agurkens størrelse, samt to tsk sukker. Basta! Efter en halv times forløb har man en dejlig agurkesalat, hvor agurkesaften er bevaret og smager skønt af citron.
Fakta
- ”Mad fra dengang jeg var barn: I de gode gamle dage” er titlen på et lille hæfte på 28 sider med minder, opskrifter og sjove historier fortalt af pensionister i Fredensborg-Humlebæk Kommune.
- Første del af opskrifterne blev indsamlet i årene fra 2001 til 2003 og udgivet for første gang. I 2004 blev ideen taget op igen, da flere ældre gerne ville bidrage med opskrifter og erindringer.
- Ideen er at videreføre nogle traditioner til den yngre generation og skabe minder og inspiration til de ældre, som har lyst til at prøve nogle af de gamle opskrifter. Tiderne skifter, og det gør kostvanerne også, står der i introduktionen til den gamle udgivelse.
Fik I læst? Sådan bruger Osman og de unge havtorn i en lækker hollandaise
Man kan finde havtorn i Nivås naturområder nær lergravene, og de gule bær har Osman Turan brugt til at lave havtorneddike sammen med områdets unge.
