Den 16-årige Karl-Johan er på udebane til at begynde med, for hvor mange år er det lige siden, at pigerne gik med mamelukker? Og i dag er de unge altså ikke kry, hvis de er selvsikre og overmodige. De har “aura”, har “rizz” og er gode til det med “huzz”,
Derfor kigger Karl-Johan Worm Røjel ned på skiltet med ordet “kry” med et meget undrende blik. Ved siden af ham står farfar Esben Røjel, og de har begge sagt ja til at gå en tur mellem truede og spirende ord for at se, hvor mange af de nye ord, som farfar forstår – og hvor mange af de gamle ord, som Karl-Johan skal have forklaret.
– Kry! Det kan være, når man bryster sig af noget, siger Esben , imens han ser stolt ud i ansigtet og skyder brystet fremad og ikke mindst opad mod barnebarnet, der er et halvt hoved højere end farfar.
– Hmm… Jeg troede, at det var små noget med små dyr…, svarer Karl-Johan og får øje på ordet ”vårhare” og udtaler det hurtigt sagt, sammensat og ikke med det lille ophold mellem stavelserne, som er gængs udtale.
Karl-Johan udtaler det med samme rytme, som når man siger vorherre, men det får Esben rettet til i sin udtale, og han spørger forsigtigt:
– Hvornår på året er det ”vår”?
Og så kommer barnebarnet på sporet, for det er jo noget med forår. Men er Karl-Johan så en vårhare med sine 16 år?
– Nej… Man bruger det nok mere med ikke eller ingen foran. Han er ingen vårhare. Jeg er ingen vårhare, smiler Esben med tryk på ordet ”jeg”, inden de to kigger på skiltet med ordet ”Mamelukker”.
Selv Esben er lidt i tvivl, men kun kortvarigt, og han ender med at mene, at det er nogle korte, tyrkiske pludderbukser, hvilket er en ganske præcis udlægning af ordet.
Ja, det knytter sig til karisma
Imens står Karl-Johan ved siden af, og han er stort set blank. De fleste ord har intet sagt ham, men nu er det tid til, at Karl-Johan får ordet i sin magt, når vi bevæger os ned mod de spirende ord…
Hvor de truede ord stod ved foden af de gamle bøgetræer, står de spirende ord i små tøndekasser. Et af dem er ordet ”Rizz”.
– Øh… Er det en ridse, forsøger Esben sig med et forsigtigt gæt…
– Nej, det er når man har charme. Hvis man er god til at score piger, så har man rizz, forklarer Karl-Johan.
På det tidspunkt er Esbens veninde, Jytte, kommet til for at lytte med. Måske Karl-Johan kan bruge ordet rizz i en sætning, som omtaler Esben og Jytte? Efter et øjebliks tøven kommer det fra barnebarnet, henvendt til Jytte
– Jeg synes, at farfar har meget rizz, fordi han er sammen med dig, siger han, og farfar smiler, for det er et godt eksempel, synes han.
De to ældste kommer derefter til at tale om, at rizz minder lidt om ordet karisma, og det kan den yngste kun bekræfte.
Nuancer afgør, om det bliver kikset
Hvis en læser eller to synes, at eksemplet med farfar og rizz ikke helt klingede rent sprogligt, er Karl-Johan undskyldt, for han blev opfordret at journalisten til at bruge ordet i en sammenhæng med sin farfar.
Udfordringen er, at ordene er svær at bruge på tværs af generationer, hvilket Esben og Karl-Johan hurtigt bliver enige om.
Esben finder de spirende ord interessante, men han vil ikke bruge dem i sit daglige sprogbrug, og Karl-Johan tager kun et enkelt af de truede ord med sig, som han måske vil bruge. Det kommer vi tilbage til…
De spirende ord skal nemlig bruges præcist og i den helt rette sammenhæng, hvilket Karl-Johan også gør, da farfar spørger til betydningen af ordet ”huzz”. Barnebarnet skal nemlig på Roskilde i år, og i ugen op til festivalen fik han en besked sendt i en gruppe af sine nærmeste venner:
”Venner før huzz”, skrev en kammerat, da de aftalte, hvordan de skulle passe på hinanden.
– Det betyder, at man vælger sine venner, hvis de har brug for det, selvom man lige står og taler med en pige…, forklarer Karl-Johan om ordet huzz, der i øvrigt er kønsneutralt, så piger kan bruge det om en fyr og omvendt.
Hvem husker ikke bred ymer?
I parken bag Nivaagaards Malerisamling er der også ord, der bruges både i ny og gammel sammenhæng. Aura er et godt eksempel, hvor de ældre vil bruge en dansk udtale, imens de unge vil bruge den engelske udtale. Og nej, det har intet at gøre med et lysende skær om ansigtet, når de unge bruger ordet…
– Hvis man kommer ind i et lokale, hvor man egentlig ikke må sige noget, men man gør det alligevel; man overtager ligesom lokalet – så har man aura, forklarer Karl-Johan som et eksempel, hvor ordet bruges.
Sprog er foranderligt, og derfor også forunderligt for sprogmennesker. Esben Røjel fortæller, hvordan han i sin ungdom i 1960’erne hørte nogle fortælle, at meget havde forandret sig i Danmark på blot et år, hvor de havde været ude at rejse og en del af tiden opholdt sig i England.
”Bred ymer” var pludselig blevet et udtryk, som alle sagde.
– Er det, når noget er dårligt, gætter Karl-Johan.
– Nej, det er mere, når noget er fedt, siger Esben og vurderer, at udtrykket nok kom til Danmark omkring 1967-1968.
Sociale medier har stor betydning
På vej ud af haven kommer de to forbi et skilt, hvor der står ”gibbernakker”.
– Det betyder det samme som et shot, smiler Esben og kigger på Karl-Johan, der ser en anelse eftertænksom ud og gentager ordet et par gange.
Jooo, han mener, at han har hørt ordet sagt af en youtuber på et tidspunkt, og sociale medier som TikTok er i øvrigt ret afgørende for, om et nyt ord eller udtryk bliver kendt og taget i brug.
Det er ikke helt utænkeligt, at han måske kunne finde på at bruge ordet “gibbernakker” i de kommende dage, vurderer han.
Som altid med spirende ord: Tiden vil vise det.
Fakta
- For 10 år siden skabte Nivaagaards Malerisamling i parken mellem museet og kysten et reservat for truede ord og vendinger, der er på vej ud af det danske sprog. 100 truede ord på skilte vil befinde sig i parken, hvor de løbende skiftes ud og flyttes rundt.
- I 2019 blev reservatet første gang suppleret med ”spirende ord”, og nu har unge fra 7. og 8. klasser i Nordsjælland igen bidraget med ord, der er på vej ind i sproget. Ordene kan altid opleves i parken, der er åben også uden for museets åbningstid.
Fik du læst? Hvad ville jeg vælge i den situation?
Kig på malerierne og prøv som en lille øvelse at leve dig ind i datidens valg.
