Der er nogle ting, der næppe kan lade sig gøre. Men hvis man stiller Marie Louise Hartvig Widding et par ekstra spørgsmål, tøver hun lidt og kommer så med en vision, en drøm, der måske er værd at arbejde videre med. Hvad nu hvis byens langsomme kapital bruges til at opkøbe ejendomme og sikre butikslivet lavere huslejer?
For noget skal der ske i Fredensborgs handelsliv, hvor meget fungerer godt, men hvor den strukturelle udfordring kræver nytænkning – ikke mindst i en by, hvor byrådspolitikerne for mange år lancerede et byfornyelsesprojekt om at binde byen og slottet sammen, uden at forventningerne er blevet indfriet i de år, som det tager et nyfødt barn at vokse sig til at være teenager.
I denne artikel kommer Marie Louise Hartvig Widding ind på tre ting. Det, der næppe kan lade sig gøre, det der lader vente på sig efter 13 år, og det som måske kan bringe andelstanken op i et nyt og højere gear. Hun er bestyrelsesformand for Fredensborg Fordi, der er andelsselskabet bag Fredensborg Boghandel.
Udgangspunktet for interviewet er SuperBrugsens udvidelsesplaner, som generelt får opbakning fra bymidtens butiksejere, der samtidig taler om et styrket samarbejde, der kan løfte alle byens handelspoler – til glæde for borgerne.
En af de ting, der jævnligt er blevet talt om igennem årene, er muligheden for, at SuperBrugsen engagerer sig i bymidten med en filial. Hvordan ser Marie Louise Hartvig Widding på et sådant samarbejde mellem bymidten og succesen ude på Humlebækvej?
– Det vil kræve helt nye tiltag i forhold til at have ansatte i en filial, og det skal ikke kun være en gevinst for bymidten – det skal også hænge sammen for SuperBrugsen. Jeg har stor respekt for, at SuperBrugsen er i stand til at lave den vurdering, siger Marie Louise Hartvig Widding.
En god samarbejdspartner
Hun vurderer selv, at det ikke er den vej, som parterne skal gå, hvis de vil styrke samarbejdet. Ligesom de andre erhvervsdrivende i byen understreger hun, at SuperBrugsen engagerer sig i bymidten ved at give tilskud til mange af de årlige begivenheder, der sker i bymidten – ikke mindst i juletiden.
– Vi har jo fælles interesser, fordi vi gerne vil have en by, der er et godt levested for mange mennesker. Det gør området attraktivt, og det er vigtigt både med en god Brugs og en levende bymidte. Jeg sidder ikke selv med i Brugsens bestyrelse, men jeg har meget stor respekt for de mennesker, der gør – og jeg synes, at de er positive over for bymidten og hjælper til, siger Marie Louise Hartvig Widding og tilføjer:
– Hvis jeg skulle komme med flere ideer til samarbejder, ville jeg begynde at gætte – så det vil jeg ikke.
Men… Interviewet slutter ikke med den bemærkning.
Lad os bruge den langsomme kapital
Marie Louise Hartvig Widding har igennem sit civile job arbejdet med byudviklingsprojekter, og i en årrække skete det i egen virksomhed, der hed Setilsiden.dk. Hun har i mange år set et potentiale i netop andelstanken, og i Fredensborg eksisterer den forretningskonstruktion som drivkraft i to succeser.
Boghandelen, som blev bevaret og formår at overleve, og SuperBrugsen med landets højeste omsætning og en forretningsmodel, hvis styrke vokser med engagement i filialer flere steder i landet og på Færøerne.
Kan man virkelig ikke bruge den faglighed og den drivkraft til at styrke selve bymidten i Fredensborg med andet end bare tilskud til juleoptog, selvom det også er vigtigt?
Hvis nu kapitalen blev brugt til at investere i bygninger i bymidten, kunne vi samarbejde om at løse en strukturel udfordring
Efter en lille tænkepause kommer Marie Louise Hartvig Widding med et bud, først lidt tøvende, derefter med stort engagement.
– Vi skal være meget glade for, at SuperBrugsen i Fredensborg er selvstændig med det medlemsengagement det giver. Hvis nu…, siger hun og fortsætter:
– Jeg kunne godt drømme om, at vi udnytter den langsomme økonomi, der er en del af andelstanken. I den medlemsejede model skal virksomheder ikke hive store overskud ud hvert år, og vi kan tænke anderledes. Selvfølgelig skal tallene gå i sort hvert år, ikke rødt, men hvis nu kapitalen blev brugt til at investere i bygninger i bymidten, kunne vi samarbejde om at løse en strukturel udfordring, siger Marie Louise Hartvig Widding og forklarer, at husleje er en ret stor faktor, når nye butikker skal etablere sig.
– Huslejerne for butiksejendomme er generelt høje i Fredensborg. Hvis man havde et ejerskab til bygningerne, kunne man tænke mere langsigtet for at hjælpe butikker til at etablere sig.
Ideen spirer i mange små byer
Det kan så betyde, at overskuddet og dermed den potentielle dividende et år eller to bliver lidt lavere, men til gengæld kan SuperBrugsens medlemmer blive en del af en bevægelse, der skaber en levende bymidte, lyder det fra Marie Louise Hartvig Widding, der igen understreger, at hun har den største respekt for bestyrelsens købmandsskab og generelle engagement i bymidten.
Vi har som provinsby ikke været så opmærksomme på de muligheder, måske fordi det endnu ikke har gjort ondt nok
– Enhver virksomhed kan ikke lave alt, fordi så får man ikke succes med noget. Men der er tale om en generel økonomisk udfordring, når omsætningen i julehandlen i detailbranchen falder med 15-20 procent, og vi har høje huslejer. Den udfordring forsvinder ikke, siger hun og fortæller, at der er en spirende bevægelse på landsbyniveau, hvor andelstanken er ved skabe nye konstruktioner, hvor ejendomme opkøbes og drives i fællesskab, til glæde for livet i bymidterne.
– Vi har som provinsby ikke været så opmærksomme på de muligheder, måske fordi det endnu ikke har gjort ondt nok, siger Marie Louise Hartvig Widding og tilføjer, at det ikke handler om at tale de gode initiativer ned, for der sker en masse godt med handelslivet i Jernbanegade.
Man må blot ikke lukke øjnene for, at den strukturelle udfordring kræver nytænkning.
Et barn bliver voksen, en plan bliver glemt?
Forståelsen for det politiske engagement i bymidten er til gengæld vigende, og hun kommer med et opråb til politikerne.
– De skal simpelthen i gang med de investeringer, som de har lovet Fredensborg, og det handler ikke om, at vi ikke vil gøre noget selv og bare kræver. Hvad sker der med ”Den Grønne Slotsby”?
– Det var et projekt, der begyndte, da vores Aksel blev født, og han fylder 13 år lige om lidt, siger hun om det store prestigeprojekt, der reelt set har flyttet et ishus til en mindre populær placering, fældet nogle lindetræer ved Dronning Ingrids Anlæg og givet Langedammen en amfiscene, hvor det har vist sig svært at skabe et højt aktivitetsniveau.
Legepladser, åndehuller i Jernbanegade og det, der skulle binde byen og slottet bedre sammen til glæde for handelslivet, lader vente på sig.
Fik I læst? SuperBrugsen er en del af et elitehold, der styrker andelstanken på landsplan
Når de vil redde det at eje noget i fællesskab, ringer de til en særlig Brugs. I kender den!
