En mand sidder i sin bil, da der bliver skudt mod ham tre gange med en AK-47 riffel på en parkeringsplads i en af Kokkedals store almene bebyggelser. Er der grund til at være nervøs for at det gentager sig, lød spørgsmålet indledningsvist i den første artikel i denne serie, og efter fire nedslag kan der gives et svar.
Naturligvis er det hverken ja eller nej, for virkeligheden er fuld af nuancer.
Marianne Lundberg, formand for AB Hørsholm Kokkedal, har talt med sine naboer om der er grund til at bruge ordet “frygt”, og nej – hun bruger selv ordet ”bekymring”.
Det fortæller hun i artiklen ”Så bestiller jeg pizza… Godt naboskab er at servere gavmildt”, hvor hun understreger, at skudepisoden håndteres af politiet, imens hverdagslivet i bebyggelserne er præget af fællesskaber og et godt naboskab, som mange andre boligområder kan lade sig inspirere af. Tilgangen til udfordringer er præget af venlighed og gæstfrihed:
– Når jeg ser en gruppe unge sidde ude og spise, og det allerede flyder med madpapir, går jeg helst over til dem og siger ”Nej, hvor er det dejligt, at det er de søde drenge, der sidder her i dag. For I rydder jo op efter jer. Kan I nu hygge jer… ”
– Og så rydder de faktisk op 90 procent af gangene. Men vi kan ikke få alle med, siger Marianne Lundberg.
Ja, der er en øget risiko
Hvis man træder et skridt tilbage og kigger overordnet på hvad forskningen siger om gadekriminalitet og konflikter mellem bander, er der som minimum grund til bekymring og dermed politisk opmærksomhed på forebyggelse.
Det er sjældent, at der i en bandekonflikt bliver skudt akkurat i det samme område, fortæller seniorforsker Mette-Louise E. Johansen i artiklen “Det første skud er affyret – og hvad sker der så?”.
Hun tilføjer, at der mangler viden om en vigtig ting i den type af bandekonflikter.
– Vi har virkelig brug for redskaber til at lave konfliktnedtrapning i den fase, men det er meget vanskeligt at intervenere i den voldsspiral. Dansk politi er blevet ekstrem dygtige til hurtigt at få anholdt de unge personer, som fx er blevet rekrutteret på nettet til at tage fra Sverige til Danmark for at udføre en voldshandling. Men der mangler stadig viden og redskaber til i en bandekonflikt at intervenere for at undgå næste skyderi, forklarer hun.
For børnene i boligområder, hvor der er kriminelle miljøer på gaden, er der brug for fokus og hjælp for at sikre, at netop de børn har samme vilkår som andre.
– Hvis man kigger på forskningen, så er der grund til at være bekymret. Når man vokser op i et område, hvor der er kriminelle grupperinger, er der statistisk set en højere risiko for, at drengene selv ender i kriminalitet. Og for pigernes vedkommende er der en højere andel af teenagegraviditeter med fædre i de kriminelle miljøer. Det er reelle risikofaktorer, forklarer Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor og chef for forskning i marginaliserede grupper hos Rockwool Fonden.
Han er mest glad – på ét punkt lidt bekymret
En af de foreninger, der igennem de seneste to årtier har taget et stort ansvar i mødet med de mere rodløse unge, er Karlebo Bokseklub.
Formand Søren Rommelhoff har oplevet en kulturændret i de 23 år, hvor han har været formand, og han ser langt større forældreengagement hos nye generationer.
– Er det så fordi, at de unge, der har problemer, ikke mere kommer til os for at blive en del af klubben? Det er ikke sådan, jeg ser det. Der er simpelthen sket en kulturændring ude hos de voksne, der er forældre nu, siger Søren Rommelhoff, der er oprigtig glad og imponeret.
Knap så direkte og mere forsigtigt kommer han ind på de problemer, som bokseklubben ikke kan løse. Hvis de unge slet ikke vil forsøge at indgå i fællesskabet og træningen, er det svært, og hvis der er et synligt misbrug involveret, er Karlebo Bokseklub heller ikke det rette sted, tilføjer han.
Og dermed ender serien ”Et spørgsmål, fire nedslag og et svar” med ordet ”bekymring” og en kortlægning, der kan tjene til politisk inspiration her i et år, hvor der er kommunalvalg.
Hvis I borgere og læsere har yderligere synspunkter, oplysninger og nuancer, er I velkomne til at bidrage til samtalen via redaktionen@tjekfredensborg.dk
Fakta
- Tre skud affyret mod et mangeårigt bandemedlem i Kokkedal onsdag den 7. maj giver anledning til bekymring, nervøsitet, frygt og mange spørgsmål.
- Det er 12 år siden, at der var en større bandekonflikt i området, hvor der i januar 2013 blev affyret skud i Holmegårdscentret og i juni samme år i Nivå Centret.
- Er der grund til at være nervøs for, at skudepisoden på åben gade i Kokkedal i maj udvikler sig til fare for uskyldige beboere i de områder, hvor bandemedlemmerne har deres gang? Det undersøger TjekFredensborg i seks artikler, der følger formen ”Et spørgsmål, fire nedslag og et svar”.
