Waouh! Sjældent har en reportageopgave været så sjov og spændende, og hvis I ikke bliver underholdt af denne artikel, er det skribentens fejl. For Arne, Sonja, Steen, Inge, Claus, Kirsten og Rosa er forrygende godt selskab.
De var alle deltagere i årets Sommerstævne, hvor kommunens aktivitetscentre for pensionister mødtes for at dyste i discipliner som ringkast, stigegolf, basket og stopdans.
TjekFredensborg.dk satte sig i frokostpausen ved nogle af bordene med det enkle spørgsmål: Dyrkede I også idræt i jeres ungdom?
Det satte gang i snakken, og hvis I er klar, er det bare at følge med, og fortællingen sker i nutid, for der var tempo og humør over ordene.
Arne Bundgaard har dyrket frisbeegolf, brummer han, og da først han begynder at fortælle, falder ordene hurtigt om den sport, som han dyrkede i sine yngre dage i begyndelsen af 00’erne. Det var hans kone, der først fik interesse for at spille frisbeegolf i Fredtoften uden for Kokkedal.
Nu er han 77 år, så dengang var han i slutningen af 50’erne.
– Vi kunne være 40, der spillede hver gang, og nogle var så gode, at de kunne ramme kurven i andet kast. Først hen til kurven og så i kurven, og vi spillede i al slags vejr – sne og regn, fortæller han, og da journalisten bidrager med sin interesse for dart, siger Arne Bundgaard:
– Det er lidt det samme – dartskiven er bare tættere på.
Arnes far hed Poul Bundgaard, men det var ikke den folkekære skuespiller og sanger.
– Men de hed jo det samme, så engang fandt … det var vist Ekstra Bladet… på at lade min far hilse på Poul Bundgaard, og så stod de og sagde goddag og deres navn, og det blev til en større artikel med billede, husker Arne Bundgaard, der er jævnlig bruger af aktivitetscentret på Egelunden.
Ved siden af ham sidder den 94-årige Sonja Larsen, der er født og opvokset i Helsingør, hvor hendes tvillingesøster stadig bor. Idræt er ikke årsagen til hendes høje levealder, konstaterer selskabet, for hun har aldrig rigtig dyrket idræt.
Tja.., interessen har ikke været der, fortæller hun.
– Da min mand døde i 2006, havde jeg nogle venner, der boede i Kokkedal, og jeg syntes, at husene på Rypevænget var så dejlige, og jeg flyttede. Det er i det kvarter, der kaldes Cowboy-kvarteret, fordi det minder lidt om Cowboyhuse. Indtil for halvandet år siden har jeg boet dernede, og nu er jeg flyttet i en ældrebolig ved Egelunden, fortæller hun, inden Steen Kledal får ordet.
Steen Kledal har siddet lidt længere oppe ved bordet og lyttet til spørgsmålene og svaret. Om han har dyrket idræt? Ja, det har han, lyder svaret. Faktisk har han bygget til idrætten.
– Jeg har bygget DGI Byen, indleder han, og det udløser en vis anerkendelse ved bordet, for den er nu engang ganske stor…
Han smiler, for nej, han stod jo ikke for det hele selv.
– Jeg var ingeniør og med til at bygge DGI Byen, og jeg har også været chef for Vingsted Centret, fortsætter han om det store idrætscenter, der ligger vest for Vejle.
I mange år var han aktiv i Akademisk Skytteforening, hvor det igennem tiden er blevet til en del medaljer i danske og svenske mesterskaber.
– Den interesse begyndte, da jeg var i militæret, for i tilfælde af krig, skulle medlemmerne af Akademisk Skytteforening dengang indkaldes og være med til at beskytte kronprinsen, fortæller Steen Kledal, der bor i Kokkedal og fylder 90 år senere på året.
Ved den anden ende af bordet sidder Inge Lind og Claus Nord, der er særlig glade for deres deltagelse i dagens dartturnering. Det gik ganske godt, vurderer det, og de er en del af dartholdet i Egelundens aktivitetscenter.
Spillet er 301, og det er sjovt at spille, fortæller de – især dysterne mod holdene på de andre aktivitetscentre, der mødes til stævner også ud over det årlige sommerstævne.
For 20 minutter siden stod den 89-årige Kirsten Hansen forrest i køen ude ved grillen, og da hun havde været til sommerstævnet siden klokken 8.00 om morgenen, var hun frokostsulten.
Nu har hun nydt sin frokost og er klar til at tale.
– Jeg var gymnastikpige, da jeg var barn i Kastrup, og jeg laver stadig gymnastikøvelser hver morgen. Det skal jeg, efter at jeg faldt ovre ved flyglet og brækkede hoften for nogle år siden. Nu laver jeg øvelserne fra genoptræningsprogrammet, og jeg skal også ud at gå hver dag, siger Kirsten Hansen, der synger med i koret, der er tilknyttet Dagcenter Lindehuset i Fredensborg.
– Vi synger sange fra højskolesangbogen og fra Cirkusrevyen. Min yndlingssang? Det er ”Kimer i klokker”, for jeg kan huske, at vi sang den i kirken i Kastrup den første jul efter befrielsen. Jeg var 9 år dengang, og min far var modstandsmand og gik under jorden de sidste seks måneder af krigen.
Her er det på sin plads lige at minde om, hvordan første strofer går:
”Kimer, I klokker! ja, kimer før dag i det dunkle! Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle! Fred kom til jord, Himmelens fred med Guds Ord.”
– Jeg kan huske, at Montgomery landede i Kastrup to dage efter befrielsen, og jeg så ham stå i bilen og vinke til folk, da han kørte forbi. Det bliver ved med at hænge ved og komme tilbage til mig, når vi synger ”Kimer i klokker” med koret her i Lindehuset, forklarer Kirsten Hansen.
Igen er der en, der har siddet ved siden af og lyttet til snakken og spørgsmålene. Det er Rosa Lauridsen, der også kommer i dagcentret Lindehuset i Fredensborg.
Hun har dyrket idræt i skolen, da hun var barn, og det var sjovt – men hvorfor så ikke fortsætte, da hun blev voksen?
– Det havde jeg ikke tid til. Jeg har jo arbejdet. Med rengøring. I mange år hos ISS, og jeg har gjort rent på Hegelsminde, fortæller Rosa Lauridsen, der er 75 år.
Hegelsminde var i mange år et lille plejecenter på kanten af Jernbanegade i Fredensborg. Nu er det andelsboliger, og i det hele taget har Rosa Lauridsen gjort rent mange af de steder, der nu er forsvundet fra byen.
– Jeg har også arbejdet på Hotel Prinsen, fortæller hun med en djærv jysk accent, der har rod mellem Viborg og Randers og ikke er forsvundet trods de mange år i Nordsjælland.
– At tale jysk bliver jeg ved med – bare man stadig kan forstå det, smiler hun.
Nye minder blev også skabt
Og dermed lader det til, at deltagerne har fulgt ordene i byrådspolitikeren Louise Mehnkes tale, som hun tidligere på dagen holdt i egenskab af formand for Social- og Seniorudvalget.
– Jeg håber, I kaster jer over løjerne og nyder dagen – med stigegolf, kroket og alle de andre sjove konkurrencer. Efter en god frokost fra vores dejlige café venter både finaler og banko, så der er noget for enhver smag.
– Det er en skøn måde at være sammen på, få nye oplevelser, møde nye venner og skabe minder, vi kan se tilbage på med glæde. Og en stor, varm tak til alle frivillige og ansatte, der har lagt tid og kræfter i at få stævnet op at stå – uden jer var det ikke muligt, sagde Louise Mehnke i talen.
