En af personerne fik sin velhavende søn til at bygge et lille kapel, der hvert år er en smuk ramme for byens festival. En anden blev mønsterbryder og internationalt anerkendt forsker. En tredje er arkitekten bag Nivås kirke.
Når man fremover kommer til at gå i den færdigbyggede nye bymidte i Nivå, vil strøg, pladser og gadenavne emme af områdets historie. Eneste undtagelse er Nivå Bygade, der er den mest centrale del den nye bymidte. Nivå Bygade kommer til at gå nogenlunde parallelt med kystbanen på den vestlige side.
Navnene blev endeligt vedtaget på det seneste møde i Plan-,Trafik- og Klimaudvalget, og man kan her på oversigtskortet se de ni punkter, der nu har fået navne. I denne artikel gennemgås navnene i rækkefølge.
Dronning Louises Plads – punkt nummer 2
Når man står af toget og går mod vest for at komme ind i den nye bymidte, vil man møde en større plads, og den var i første runde udset til at hedde ”Alfred Hages Plads”. Nu kommer den til at hedde ”Dronning Louises Plads”.
Det er Karlebo Lokalhistoriske Forening, der er kommet med forslaget, fordi Dronning Louise kom før Alfred Hage. Hun var gift med Frederik den 4. og havde rådighed over Hirscholm Slot, hvor den nuværende Hørsholm Kirke ligger.
Dengang i begyndelsen af 1700-tallet var slottet ved at få et ry som Nordens Versailles, og hun anlagde et teglværk i Nivå i 1701 og grundlagde dermed teglværksindustrien i Nivå – en industri, hvis betydning har haft en stor økonomisk og social rolle i udviklingen af Nivå. Slottet blev revet ned i begyndelsen af 1800-tallet.
Marie Hammers Plads – punkt nummer 3
Hvis man går længere ind i Nivås bymidte, vil man komme til endnu en plads ved skolen og biblioteket, og den plads kommer til at hedde Marie Hammers Plads.
Forslaget udløste både ”fed skrift” og udråbstegn i høringssvaret fra Karlebo Lokalhistoriske Forening, der mener, at hun ikke er kendt i Karlebo og Nivå, og at hun ikke har haft særlig stor betydning for området.
Marie Hammer voksede op på Løvbjerggaard, der nu er Nivå Golf, og hun er en af 1900-tallets mest anerkendte danskere forskere. I sine sidste leveår havde hun en gård ved Roland mellem Humlebæk og Fredensobrg, hun døde på Benediktehjemmet og ligger begravet på Asminderød Kirkegård, fremgår det af den flotte beskrivelse af alle de historiske navne, som Fredensborg Arkiverne har lavet til politikerne.
Politikerne i udvalget fastholdt, at pladsen ved skole og bibliotek skulle opkaldes efter en mønsterbryder af en kvinde, der havde sine tidlige barndomsår på sin fraskilte mors gård nær Nivå.
Alfred Hages Strøg – punkt nummer 4
Bymidten får to centrale strøg, og det ene bliver ganske nær Marie Hammers Plads. Strøget var oprindelig tiltænkt navnet Karen Møllers Strøg.
Hun blev borgmester i 1970 indtil 1973, hvor hun fik en stilling ved EF-kommissionen. Politisk er det besluttet, at tidligere borgmestre ikke skal have veje opkaldt efter sig, og man kan også argumentere for, at hendes betydning for kommunens udvikling var lille.
I stedet bliver det Alfred Hage, der var handelsmand, politiker, godsejer og far til Johannes Hage, der overtog Nivaagaard gods og teglværk, efter at Alfred Hage havde købt det på auktion i 1862. En del ting i Nivå er allerede opkaldt efter Johannes Hage.
Frederik Reimers Stræde – punkt 5
Det andet strøg i bymidten bliver opkaldt efter Frederik Reimer, der åbnede købmandsforretning på Gl. Strandvej i Nivå i 1881. Slægten udvidede med tiden forretningen, der i 1977 flyttede til Stejlepladsen og blev drevet som byggemarked frem til 1990.
Siden blev bygningerne overtaget af Stark, der flyttede byggemarkedet til kanten af Hørsholm Kommune, og nu er de gamle bygninger ved Stejlepladsen nedrevet for at gøre plads til byggeriet af 43 boliger, heraf 30 i to plan.
Wilhelmine Hages Vænge – punkt 6
Mod vest, hvor bymidten er ved at blive til boliger, er der planlagt et nyt boligområde, der får navnet Wilhelmine Hages Vænge. Navnet er endnu ikke blevet moderne igen, så man må forestille sig, at det skal staves højt et par gange, hvis det skal opgives mundligt.
Desuden staves navnet på forskellige måder alt efter kilder – her følges foreløbigt den kommunale sagsfremstilling, men navnet staves sandsynligvis Vilhelmine Hage, da det er den stavning, som Den Hageske Stiftelse bruger.
Wilhelmine Hage var gift med Alfred Hage og mor til Johannes Hage, der jo var ungkarl og tæt knyttet til sin mor igennem hele livet. Hun påvirkede sin søn til at få opført bedehuset på Gammel Strandvej – en bygning, der stadig står smukt og centralt omkring af græs på Kalvehaven, hvor der for nylig blev holdt Nivå Festival.
Hun opfordrede også sin søn til at bygge den første Nivå Skole på Smedebakken for teglværkets arbejdere.
Wilhelmine Hages Vænge erstatter et oprindeligt forslag med Aase Køies Vænge. Hun var søster til Marie Hammer, dog med mindre kendte bedrifter.
Kay Schrøders Vænge – punkt 7
Syd for Wilhelmine Hages Vænge kommer en bebyggelse, der kommer til at hedde Kay Schrøders Vænge.
Han var arkitekt og tegnede Nivå Kirke for Johannes Hage, der brugte Kay Schrøders far, Johan Schrøder, til at tegne den første del af bygningerne til den nuværende Nivaagaards Malerisamling.
Helge Krauses Vænge – punkt 8
En skolelærer og den første skoleinspektør på Nivå Centralskole var i spil til en bebyggelse omtrent i det område, hvor den gamle Nivå Skole lå indtil for et par år siden. Men det var alligevel for lidt til at få et vejnavn opkaldt efter sig, selvom Karlebo Lokalhistoriske Forening fandt det mere relevant end Marie Hammer.
I stedet er der kommet en modstandsmand ind som vejnavn. Helge Krause var involveret i jødeflugten i Nivå, våbentransporter, sabotageaktioner, og han er et veldokumenteret eksempel på en lokal modstandsmand.
Navnet er taget med for at afspejle forskellige historiske perioder og samfundslag, og det skal ses i relation også til Frederik Reimer Strøg, der repræsenterer handelslivet, fremgår det af sagsfremstillingen til politikerne.
Jens Olsens Vænge – punkt 9
Manden var ejer af Lyngebæksgård fra 1925-1946, hvorefter han skænkede ejendommen til en fond under børneforsorgen. Først i 1988 lukkede skolen ”Jens Olsens Minde”, og der var i mange år ungdomsskole på ejendommen, der ligger smukt ud markerne ned mod Øresund og i dag ejes af Ib Henrik Rønje.
Jens Olsen er urnenedsat i en fredet bronzealderhøj ved Lyngebæksgård – noget som ikke var helt lovligt, da det skete. Den historie har Marie Amstrup Møller, leder af Fredensborg Arkiverne, for nylig genfortalt i en særdeles glimrende artikel bragt på sn.dk.
