De færreste ønsker spøgelsesbygninger, der står forladt og forsømt i årtier. Derfor er der opbakning til at øge andelen af boliger i projektet Kokkedal Bymidte syd, men der er også udfordringer.
Sagen er aktuel, fordi Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NNG) er ved at få opført en ny skole syd for kommunegrænsen. Man kan se byggeriet fra motorvejen, og når det er færdigt, fraflytter NGG de ikoniske men også gamle bygninger, Cirkelhuset.
For at undgå at et forladt Cirkelhuset bliver et sted for fx unges fester (det kunne ellers blive muntert…), har ejerne umiddelbart politisk opbakning til at få ændret planerne, så andelen af boliger i området kan øges markant fra 22.000 til 29.000 kvadratmeter.
Butiksarealerne reduceres fra 26.000 kvadratmeter til knap 7.000 kvadratmeter, og der skal gøres plads til et friplejehjem på 8.000 kvadratmeter og muligvis også en daginstitution på 1000 kvadratmeter, ifølge ejernes ønsker, løfter og planer.
I praksis betyder det, at Kokkedal syd for rådhuset får et nyt boligområde med 350 boliger fordelt på bygninger i fire-seks etager og en enkelt bygning i 10 etager. At der gives lov til at bygge i højden er skitseres og beskrevet i kommuneplanen, imens det først og fremmest er antallet af boliger, der kræver en ny lokalplan.
Allerede nu er der pres på institutionerne i Kokkedal, og 350 boliger er mange at sætte på markedet inden for få år. Desuden ligger området ikke stationsnært, men derimod tæt på motorvejen og den trafikerede Usserød Kongevej, og det giver udfordringer med potentielle støjgener på friarealerne, der i øvrigt er svære at placere, når der skal bygges så meget.
Is i maven trods tomme bygninger
Historisk set blev Kokkedal udbygget meget hurtigt i 1960’erne og 1970’erne for at skabe gode og billige boliger, men det gik for hurtigt.
Det betød, at der pludselig var overskud af boliger, hvilket gjorde det svært at styre en udvikling med en socialt afbalanceret beboersammensætning. Planen var således god, oprindeligt, men udførelsen gik skævt.
Hvordan undgår politikerne i den aktuelle sag, at frygten for tomme bygninger udløser hastværk og et byggeri, der bliver for tæt og med udearealer, der ikke er attraktive?
– Det er vi meget opmærksomme på, og det er emner som støj og lysindfald og skygger, som vi skal diskutere med investorerne. Heldigvis er der solide investorer bag projektet, så jeg forventer en god dialog om, hvordan vi sikrer et godt byggeri, siger Lars Simonsen (R), formand for Plan, Trafik og Klimaudvalget om de planer, der senere på året skal blive til en ny lokalplan, der sendes i høring.
SF står som eneste parti imod planerne, da det ifølge partiet strider mod visionen om moderat tilvækst af boliger med en boligudbygning på cirka 90 boliger om året. Det er formuleringer, der står i udkastet til kommuneplanen, som politikerne også diskuterer i øjeblikket.
