Ofte er folk fra villakvartererne blandt de tilflyttere, der bliver mest positivt overraskede, hvis de flytter til boligorganisationen AB Hørsholm Kokkedals over 600 familieboliger i Kokkedal. Efter få måneder i deres nye omgivelser er de blevet en del af et fællesskab og kender flere af deres naboer, end de gjorde efter 15 år i et parcelhus.
– Mange er vant til at køre ind i indkørslen og bare vinke kort til naboerne. Vi bor så tæt, at vi ikke kan undgå at hilse på naboerne, og det betyder, at vi kender hinanden og hjælper hinanden, fortæller Marianne Lundberg her i den 2. artikel i en serie, der begyndte med artiklen “Skudepisode rystede byen: Er der grund til at være nervøs?”.
I over 40 år har hun været aktiv i beboerdemokratiet i Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal, i øjeblikket som formand for organisationsbestyrelsen, og hun har boet i Byengen i alle årene.
Særligt under Covid-19 viste det gode naboskab sig som en styrke. Beboerne hjalp hinanden med at handle, og afdelingsbestyrelserne sørgede for, at der under de største nedlukninger blev sendt julehilsner ud til samtlige beboere for at styrke sammenholdet og signalere fællesskab.
– Vi kan rumme mange typer af mennesker, også dem der har det svært, og ikke passer ind alle steder. Fordi de også er rare mennesker, og de kan have svært ved at bo andre steder, tilføjer Marianne Lundberg og siger det, som hun kommer til at gentage flere gange i løbet af samtalen.
– Alt for mange, også politikere, ser de almene boligselskaber og deres beboere som en byrde. I virkeligheden er vi en gevinst for samfundet – fulde af ressourcer, og vi vil gerne samarbejde.
Bekymring er det rette ord
Selvfølgelig påvirker det beboerne, når der bliver skudt mod en person i en formodet bandekonflikt. Marianne Lundberg nedtoner ikke, at der nogle gange har været noget, der ”ulmer”, og derfor var det også ekstra vigtigt efter skudepisoden den 7. maj, at der var stor åbenhed i informationerne til beboerne.
Ja, det er rigtigt, at der var en vildfaren kugle, der ødelagde en rude i et stuevindue i en af boligerne. Heldigvis befandt beboeren, der absolut intet havde at gøre med konflikten, sig i et værelse på 1. sal.
Er der grund til frygt efter skudepisoden? Marianne Lundberg har talt med sine naboer om netop det ordvalg, og nej – hun bruger selv ordet ”bekymring”.
Politiet tager sig af efterforskningen, og afdelingsbestyrelsen inviterede om aftenen efter skudepisoden til et informationsmøde, hvor knap 80 beboere mødte op og fik snakket tingene igennem på tre kvarter.
Pizza til knallertbøllerne
Langt de fleste konflikter er mere traditionelle. For en del år siden var der en ung mand i området, der havde en boret knallert, som larmede helt forfærdeligt, når den kørte op og ned ad stamvejen.
Marianne Lundberg, der efter et fald går med stok, gik ud og stoppede den unge mand og fortalte, at der var klager over larmen. Det virkede han og kammeraterne ret ligeglade med.
– Hør, vi mødes i fælleshuset om lidt. Så bestiller jeg pizzaer og tager sodavand med, og så snakker vi lige om tingene, sagde jeg til dem, og det gjorde vi – og det hjalp. Nu har han fået familie og bor i området, og da jeg sidst mødte ham, sagde han til mig ”Kan du huske… ”
– Ja, det kan jeg, smiler Marianne Lundberg, der indrømmer, at hun ikke altid er så diplomatisk.
Og så rydder de faktisk op 90 procent af gangene. Men vi kan ikke få alle med
– Jeg kan også blive vred…
– Men når jeg ser en gruppe unge sidde ude og spise, og det allerede flyder med madpapir, går jeg helst over til dem og siger ”Nej, hvor er det dejligt, at det er de søde drenge, der sidder her i dag. For I rydder jo op efter jer. Kan I nu hygge jer… ”
– Og så rydder de faktisk op 90 procent af gangene. Men vi kan ikke få alle med.
Det hjælper at kende hinanden
Til gengæld kan beboerne lave fælles aktiviteter, og det sker i en af kældergangene, hvor Bixen er indrettet.
Hver søndag er der åbent ind til de tre rum, som er hyggeligt indrettet som byttecentral, hvor man kan tage alt fra gamle brødristere til tøj og børnecykler.
Strikke og kaffeklubben er et andet initiativ, der samler beboerne to gange om måneden, og de er også velkomne fra den nærliggende bebyggelse Blåbærhaven, der består af ejerlejligheder.
At vi kender hinanden, hjælper på den dialog, som vi også har brug for
I de seneste år har Blåbærhavens beboere været med til at bidrage til sankthans hvert år med spisning ved åen, og når Marianne Lundberg kigger ud over deltagerne på aftenen med Midsommervisen, ser hun en del der kommer udefra. De vil også gerne deltage i festlighederne.
– Så længe det ikke tager overhånd, og når vi selv har rigeligt, er det fint. At vi kender hinanden, hjælper på den dialog, som vi også har brug for, siger hun.
Fordi godt naboskab også er at servere gavmildt.
Og dermed er vi godt på vej mod næste artikel i serien, der handler om, hvad vi som samfund ved om risikoen for eskalering, når det første skud er affyret i en konflikt. Følg linket i de grønne bogstaver i overskriften herunder.
Det første skud er affyret – hvad sker der så?
Der mangler stadig viden og redskaber til i en bandekonflikt at intervenere for at undgå næste skyderi.
Fakta
- Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal har samlet set 1023 boliger i Hørsholm og Kokkedal, og i Kokkedal ligger 380 familieboliger i Byengen og Nordengen samt 266 familieboliger i Skovengen.
- Er der grund til at være nervøs for, at skudepisoden på åben gade i Kokkedal i maj udvikler sig til fare for uskyldige beboere i de områder, hvor bandemedlemmerne har deres gang? Det undersøger TjekFredensborg i seks artikler, der følger formen ”Et spørgsmål, fire nedslag og et svar”.
