Nervøsitet og uro er helt naturligt, hvis der er blevet skudt i det område, hvor ens børn går i skole og leger, og hvor man selv parkerer, når man kommer hjem fra arbejde. Rent statistisk er det blot svært at sige, om der i morgen er en øget risiko, fordi skudepisoder heldigvis er sjældne.
– Det er ofte meget tilfældigt, hvor der bliver skudt, og derfor kan man ikke konkludere, at fordi der er sket en skudepisode ét sted, vil det gentage sig i det samme område. Men der er et mønster. Det er sjældent, at volden ikke udspringer af en bagvedliggende konflikt mellem to bandemiljøer, fortæller Mette-Louise E. Johansen i den 3. artikel en en serie, der begyndte med artiklen “Skudepisode rystede byen. Er der grund til at være nervøs?”.
Mette Louise E. Johansen er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og hun har i mange år forsket i forebyggelse af kriminalitet og vold i miljøer, der er præget af ulighed og social udsathed.
Heldigvis er det meget sjældent, at uskyldige bliver ramt
Med andre ord: Det er den bagvedliggende konflikt, som myndighederne skal have fokus på og forsøge at forstå og gribe ind i.
– Konflikten kan være personlig eller den kan være styret af hævnmotiver, og vi kender de faktorer, der får en sådan konflikt til at eskalere. Når der bliver brugt knive, kan vi se, at volden eskalerer voldsomt, og der er kortere vej til, at der også bliver brugt skydevåben, fortsætter hun og tilføjer:
– Volden er rettet indad mod bandemedlemmerne, og det er dem, der er truet i konflikten. Heldigvis er det meget sjældent, at uskyldige bliver ramt, selvom det naturligvis skaber utryghed i et område, hvis der har været en skudepisode.
Voldsspiral uden værktøjer til nedtrapning
At forsøge at intervenere i den bagvedliggende konflikt er myndighedernes store opgave i en sådan situation, hvad enten det er politiet eller kommunale indsatser. Og på netop det punkt er der brug for ny viden, og der er også forskningsprojekter på vej, fortæller Mette-Louise E. Johansen.
– Vi har virkelig brug for redskaber til at lave konfliktnedtrapning i den fase, men det er meget vanskeligt at intervenere i den voldsspiral. Dansk politi er blevet ekstrem dygtige til hurtigt at få anholdt de unge personer, som fx er blevet rekrutteret på nettet til at tage fra Sverige til Danmark for at udføre en voldshandling. Men der mangler stadig viden og redskaber til i en bandekonflikt at intervenere for at undgå næste skyderi, forklarer hun.
I det hele taget er forebyggelse meget vanskelig, når der er tale om bandemiljøet og organiseret kriminalitet, der ofte udfolder sig med afsæt i en personkreds i et lokalområde.
De involverede personer har ofte opbygget tætte relationer igennem deres barndom, og hvis de tidligt i deres ungdom har fået en plet på straffeattesten, er det meget svært at bryde den sociale arv og komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
Desværre er venskaber svære at give
Mette-Louise E. Johansen ridser det op for at forklare, at det ikke er helt så enkelt bare at bryde med det kriminelle miljø, selvom man godt ved, at det er en forkert vej. Selv hvis ens familie eller myndighederne tilbyder at hjælpe, er det svært.
– Man skal bryde med barndommens relationer. Staten, politiet, kommunen eller civilsamfundets foreningsliv kan mange ting, men det er svært at tilbyde nye venskaber. For nogle kan det også være forbundet med en risiko at bevæge sig i det område, som de har en tæt tilknytning til, hvis de bryder med det kriminelle miljø, siger hun og tilføjer:
– Det er blandt andet derfor, at myndighederne i de nye måder at lave bande-exit-pakker på kan tilbyde også at flytte personer fra en vennekreds eller familien med i et akut og midlertidigt tilbud om husning et andet sted. Fordi det er svært at stå uden relationer overhovedet.
Den næste artikel i denne serie tager udgangspunkt i, at børn som 8-10-årige ikke er kriminelle. De er typisk i en alder, hvor både de selv og deres forældre er interesserede i, at de har det godt og klarer sig godt. Så hvordan hjælper vi dem i fællesskab til det? Find link til artiklen i den grønne overskrift under faktaboksen.
Fakta
- Tre skud affyret mod et mangeårigt bandemedlem i Kokkedal onsdag den 7. maj giver anledning til bekymring, nervøsitet, frygt og mange spørgsmål.
- Det er 12 år siden, at der var en større bandekonflikt i området, hvor der i januar 2013 blev affyret skud i Holmegårdscentret og i juni samme år i Nivå Centret.
- Er der grund til at være nervøs for, at skudepisoden på åben gade i Kokkedal i maj udvikler sig til fare for uskyldige beboere i de områder, hvor bandemedlemmerne har deres gang? Det undersøger TjekFredensborg i seks artikler, der følger formen ”Et spørgsmål, fire nedslag og et svar”.
Forestil jer to drenge på otte år. Sådan kan de undgå kriminalitet
Tænk på en snebold, lyder det fra en af landets mest vidende forskere.
