Med lidt held flytter Fredensborg Bibliotek i stueetagen i slutningen af næste valgperiode. Til den tid har det taget otte år, siden planerne var på vej i en arkitektkonkurrence op til valget for fire år siden.
I februar 2021 købte Fredensborg Kommune lokalerne under biblioteket i Fredensborg, og der blev hurtigt lanceret planer om at lave en arkitektkonkurrence for at skabe et nyt bibliotek, der med indgang via stueetagen kunne åbne sig mere ud mod byen.
Sommeren op til valget for fire år siden gik til dels med at præsentere skitser til, hvordan det kunne se ud, men efter valget gik der kun et halvt år – så blev arkitektkonkurrencen afblæst på grund af en presset økonomi. De tidligere lokaler for dagligvarebutikken Kiwi blev istandsat til et stort mødelokale, der nu går under navnet Folketeket.
Det seneste nye er, at planerne om at genskabe biblioteket er udskudt et år fra at være budgetlagt med opstart i 2028 til først at ske i 2029. Beslutningen er taget for at få råd til at udskifte asbesttagene på Endrupskolen på én gang i perioden 2027-2028.
For kommunen og politikerne kom det sidste år som en overraskelse, at asbestpladerne fra slutningen af 1970’erne var ved at forvitre.
Fortidens udgifter spøger
Efter sommerferien i 2027 kan eleverne fra Endrupskolen køres i busser til Nivå Skole nord, når skolen kommer til at stå tom efter byggeriet af den nye skole i Nivås bymidte. På den måde kan udskiftningen af asbestplader ske på ét år i stedet for over fire-fem år, hvilket får opbakning som en god løsning.
Men behovet for penge udskyder flytningen af biblioteket med et år.
– Desværre er vi nødt til det, og det er ikke optimalt, siger Lars Simonsen (R), der er formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget, og han er egentlig den forkerte til at stå på mål for den beslutning, eftersom den er taget i fællesskab af byrådet.
Og det er i øvrigt ikke det eneste anlægsprojekt, der er blevet udskudt i denne valgperiode. Den opgørelse laver TjekFredensborg.dk i en anden artikel, men indtil da rettes søgelyset mod de ganske mange penge, som byrådspolitikerne har besluttet at tage fra den løbende vedligeholdelse af andre bygninger for at skifte tagene på Endrupskolen.
Hvorfor er det relevant? Jo, for siden at Asminderød Skole halvt rådnede op i skimmelsvamp som følge af, at politikerne ikke fulgte anbefalingerne om løbende vedligeholdelse tilbage omkring årtusindeskiftet, har der været politisk opmærksomhed på, at det er dyrt at lade kommunale bygninger forfalde.
På vej mod en gamle faldgrube?
Hele renoveringen af Endrupskolen forventes at koste over 60 millioner kroner, eftersom der også investeres i soltage. Her plejer politikerne nogle gange at låne til energiforbedringer, men det sker umiddelbart ikke i dette tilfælde, fremgår det af sagsfremstillingen.
Det er også en anelse uklart, om de allerede afsatte 13 millioner kroner tages af vedligeholdelseskontoen her i 2025 eller er fundet særskilt. Men selv hvis man ser bort fra det beløb, har politikerne besluttet at tage fire millioner årligt fra løbende vedligeholdelse i 2026 og 2027 samt hele 10 millioner kroner i 2028, hvor det retfærdigvis skal siges, at der er afsat ekstra 15 millioner kroner på vedligeholdelsesbudgettet.
Men er det ikke at gøre netop det, som var så farligt for 20 år siden? At finansiere ekstra udgifter med de penge, der er afsat til løbende vedligeholdelse?
– Vi bygger nyt i Nivås bymidte, og derfor har vi ikke udgifterne til at vedligeholde den gamle Nivå Skole. Derfor er der jo løbende udgifter, som vi ikke har, men det er da helt sikkert noget, som vi skal være opmærksomme på i budgetforhandlingerne, siger Lars Simonsen (R),formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget.
Efterslæbet vokser
Han bemærker også, at Nivå Skole nord på sigt jo heller ikke skal vedligeholdes som skole, og der er jo også løbende udgifter på Endrupskolen, der løses med udskiftningen af tagene, og hvor det er rimeligt at tage fra det samlede vedligeholdelsesbudget.
Frederiksborg Amts Avis har tidligere kortlagt, at der i 2023 blev brugt 23 millioner kroner på bygningsvedligeholdelse, og at det steg til 25 millioner kroner i 2024.
Men tilbage i 2011 blev der brugt 33,5 millioner kroner til vedligeholdelse, og dengang var efterslæbet på 50 millioner kroner – ved en opgørelse i 2024 var efterslæbet steget til 65 millioner kroner.
Efter weekendens Copenhagen Sprint er der desuden opstået en debat om vedligeholdelse af kommunens veje.







