Man tror, at man selv kan bestemme over sit liv og beslutte hvad der skal ske og hvornår det skal ske. Men de allerstørste valg, som vi skal træffe i livet, kommer jo uventet. De valg er ikke lagt ind i din travle kalender, konstaterer museumsdirektør Andrea Rygg Karberg og bemærker selvironisk, at hun har en svaghed for at inddrage et historisk perspektiv, når hun foretager et valg.
I museets samling er der mange eksempler på mennesker, der bliver udsat for skæbnestunder og skal træffe et valg. Et af museets hovedværker er malet af den kvindelige renæssancekunstner Sofonisba Anguissola, og det er ufuldendt, fordi den unge kunstner fra Cremona i Italien fik tilbudt et job som hofmalerinde hos den spanske dronning.
– Jeg tror ikke, at hun havde noget reelt valg, andet end at sige ja, pakke sine ting og efterlade værket ufærdigt, fortæller Andrea Rygg Karberg om det tilbud, der i 1559 var en enestående karrieremulighed.
Mere end et smil
Knap 300 år senere malede Wilhelm Marstrand en bister husvært, der har smidt en familie med børn ud af deres lejlighed for at gøre plads til en langt mere velhavende kvinde med en velnæret hund under armen.
Heri ligger et andet valg, og vi bliver faktisk også stillet over for uretfærdigheden, når vi som beskuer går forbi, påpeger Andrea Rygg Karberg. Maleriet konfronterer os med et valg, som vi også kan opleve i nutiden.
– Hvis man oplever noget uretfærdigt, vil man så bare gå forbi? Eller vil man gøre noget, hjælpe til? Uden at det bliver farligt eller umuligt at håndtere for en selv? Vil man sige noget, spørger hun retorisk og forsætter:
– Vores billede malet af Wilhelm Marstrand hedder ”En flyttescene”. Det er en familie, der bliver smidt på gaden, og de flytter deres ting, og det gør ondt at se, at der også er børn. Når man ser det maleri, kan man godt spørge sig selv, hvordan man selv ville reagere, hvis man gik forbi? Familien er i en svær situation. Måske man skulle sige noget venligt?
Og hvad kunne det være?
– Man kunne for eksempel spørge, om man kunne hjælpe med at bære og smile, imens man spørger.
Den historiske værdi
Livet består af en række af valg. De fleste tages i det små i løbet af en dag, og man opdager dem knap nok. Andre gange bliver man overrasket over et opkald eller et spørgsmål, og selvom et valg kan synes let, hører Andrea Rygg Karberg til den type, der giver sig tid til at overveje en beslutning, fortæller hun.
– Der er mange ledere, der tager beslutninger på en mavefornemmelse, men jeg er meget rationel og opvejer argumenter for og imod. Jeg spørger tit mig selv, hvad man ville have gjort tidligere i historien. I det små, hvis vi vælger ny menu i cafeen, indtænker vi altid, at vi er i en tid med hensyn til bæredygtighed og klima, men jeg tænker også på respekten for dansk madkultur eller for andre kulturer, inden vi træffer et valg.
Det historiske perspektiv var også med, da hun fik en venlig henvendelse fra rådhuset og blev spurgt, om Nivaagaards Malerisamling ville samarbejde om at blive et valgsted til kommunalvalget.
At stå med et svært valg er jo en pinsel at være i, både for en selv og dem, det har betydning for.
Johannes Hage, der stiftede Nivaagaards Malerisamling, var selv folkevalgt, også i de helt lokale råd, og slægten Hage var centralt placeret i arbejdet med at skabe Danmarks Grundlov. Derfor er det i overensstemmelse med museets værdier, at det på valgdagen for kommunalvalget lukker museet for almindelige gæster, men til gengæld lader Nivås borgere med valgkort til stedet få adgang til at stemme omgivet af noget af den bedste kunst fra de seneste 500 år.
Sæt en deadline
Naturligvis spurgte Andrea Rygg Karberg de andre medarbejdere på museet for at høre, om der var tungtvejende modargumenter, men nej – det var der ikke. Dermed oplevede hun en af de skønne situationer, hvor et valg er let at tage.
Andre gange er et valg svært at tage, og tvivlen er med som en skygge. Hvad hjælper til at tage et valg i de situationer?
– Den bedste hjælp er en deadline, som man giver sig selv, hvis man ikke allerede har den. At stå med et svært valg er jo en pinsel at være i, både for en selv og dem, det har betydning for. Man kan søge råd hos andre og involvere dem, som valget får betydning for. Selvom man kan få forskellige råd, styrker det beslutningen, funderer Andrea Rygg Karberg og tilføjer:
– Og hvis valget viser sig at være det forkerte, må man forklare, hvorfor man tog det valg, som man gjorde – i den situation, man stod i. For man kan ikke gøre det om.
Giv mere slip
Ude i museets samling stopper vi kort ved Jan Steens maleri fra 1665. Det forestiller en børneflok, der slår sig løs i et køkken og roder ganske forfærdeligt, imens de laver mad.
Hvis nu Andrea Rygg Karberg levede i 1665 og kom træt hjem fra arbejde og åbnede døren til det køkken. Ville hun vælge at skælde ud?
– NEJ, for jeg elsker børn og deres hurlumhej. Mine børn er store og er flyttet hjemmefra, og jeg savner det liv, som de gav. Jeg har mange gange oplevet at komme hjem fra museet til et hus, hvor der var en hel skoleklasse på uanmeldt besøg, og hvor alt rodede. Og jeg har med årene lært at give slip og acceptere, at hjemmet ikke altid ser pænt og rent ud, hvis bare der er liv. Men jeg ville nok sige til børnene, også i 1665, at de skulle hjælpe med at rydde op bagefter…
Fakta
- Kaffe og snak foregår altid en mandag morgen eller formiddag, og det er en interviewserie, hvor interviewet tager udgangspunkt i ét ord. Det kan være et ord, der er hyppigt brugt i tiden eller det kan være et ord, der betyder meget for et enkelt menneske.
- I denne artikel er ordet ”valg”, og det er museumsdirektør Andrea Rygg Karberg fra Nivaagaards Malerisamling, der byder på kaffe, te og snak.
- Anledningen er, at Nivaaagaards Malerisamling bliver valgsted den 18. november – dagen for kommunalvalget. Byrådspolitikerne har valgt at afsætte ekstra penge til at sikre et valgsted på malerisamlingen i den østlige del af Nivå, eftersom det normale valgsted, Nivå Skole, er nedrevet.
Fik I læst? Ærlighed er vigtigst – tilsat lidt fornuft…
Mehmet Serbest forklarer, hvorfor han vælger ærlighed som det vigtigste ord.
